Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Firkantede regler skaber flere problemer, end de løser

NYE SPROGREGLER II – Efter sommerferien bliver engelsk det officielle undervisningssprog på Institut for Matematiske Fags kandidatuddannelser. Også til eksamen. Institutledelsen undrer sig over, at dekanatet uden dialog kan gennemføre ændringer med vidtgående konsekvenser for både studerende og medarbejdere.

Det er vant politik, at bacheloruddannelser tilhørende det gamle naturvidenskabelige fakultet i videst mulig udstrækning skal foregå på dansk, mens kandidatkurser hovedsageligt er på engelsk.

Nu har ledelsen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) imidlertid indført en række skærpede sprogkrav, hvis essens er, at undervisnings- og eksamenssprog skal følge sprogangivelsen i universitetets nye fælles kursusdatabase. Når et kursus er på engelsk, skal danske studerende således gå til eksamen på engelsk, selv i tilfælde hvor også eksaminator og censor taler dansk. Tidligere har studerende på Institut for Matematiske Fag selv kunnet vælge, om de ville gøre det på dansk.

»Fakultetsledelsen forsøger med firkantede regler at løse et problem, der ikke eksisterer,« mener viceinstitutleder for uddannelse Jesper Lützen. Han mener tilmed, at de nye regler har medført en række uforudsete, men alvorlige problemer.

»Vi beskytter de svage«

»Hidtil har vi gennem fleksibilitet forsøgt at beskytte og tage hensyn til de svage. Vi har haft en mindretalspolitik, der betød, at kurser blev afholdt på engelsk, når der var udlændinge på holdene, men danske studerende har altid kunnet stille spørgsmål, aflevere opgaver og aflægge eksamen på dansk. Vi ved, at det er bedst for vores egne studerende,« siger formand for Studienævnet på Matematik og Datalogi Jens Hugger.

Er der ingen ikke-dansktalende til stede, vil det da også efter sommerferien være tilladt at tale dansk i undervisningslokalet, men alle skriftlige afleveringer og eksamener skal foregå på engelsk, når kurset udbydes på engelsk.

Fakultetets prodekan for bacheloruddannelser Henrik Busch mener ikke desto mindre, at han med de nye regler, der »skal give studerende de bedst mulige rammer,« netop forbedrer forholdene for de studerende.

»Studerende skal ikke være i tvivl om, hvilket sprog kurser bliver afholdt på. Det skal være fuldstændig entydigt, om et kursus er på dansk eller engelsk,« siger han. Og sådan bliver det fremover.

Fastansatte forvist til BA’en

»Problemet er, at det er nogle meget firkantede regler, prodekanerne har dikteret,« siger Jesper Lützen. »Efter ferien skal vi snakke engelsk af hensyn til prodekanerne, hvor vi tidligere har gjort det af hensyn til udenlandske studerende eller undervisere.«

Institutledelsen forventer, at de nye regler vil få konsekvenser for underviserne. Jesper Lützen forklarer, hvordan undervisningssituationen de sidste ti år har ændret sig, så forskning i dag optager mere af universitetets fastansattes tid. I stedet varetager postdoc’er og ph.d.er en del af undervisningen. Men et stort antal af dem er udenlandske og kan derfor ikke undervise på dansk.

»Vi kan komme til at stå i den underlige situation, at vores fastansatte medarbejdere kommer til at tage sig af grunduddannelsen, hvor alle kurser fremover bliver udbudt på dansk, mens vores gæster underviser på kandidatniveau,« vurderer han og sætter spørgsmålstegn ved, om det er en acceptabel kompetencefordeling.

Manglende eller masser af dialog?

Jesper Lützen og Jens Hugger er enige om at føle, at fakultetet har fastlagt udviklingen uden at lytte til ovennævnte lokale indvendinger. Debatten er udeblevet, og de nye sprogregler er blevet »listet ind som et teknisk krav til kursusdatabasen.«

Prodekan Henrik Busch afviser dog blankt, at fakultetsledelsen har optrådt egenrådigt. »Vi kan selvfølgelig ikke bare lave aftaler uden at tale med dem, de vedrører,« fastslår han og fortsætter:

»Vi er ikke enige med Institut for Matematiske fags ledelse i vurderingen af reglerne, men der har været dialog med institutledelser, studieledere og studienævn, og det vil der også være fortsat.«

Bestræbelserne på at blive et internationalt universitet vil i de kommende år medføre et øget behov for at diskutere og arbejde med sprog på tværs af Københavns Universitet, mener Henrik Busch. Han betoner, at en egentlig sprogpolitik for det ny Science naturligvis vil blive udarbejdet i samarbejde med institutledelser, studieledere og studienævn.

therese.hjorth@adm.ku.dk

Seneste