Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
ARBEJDSMILJØ – Øgede krav om at finde ekstern finansiering til egen forskning giver specielt unge forskere stress. Det siger to akademikerorganisationer og en institutleder fra KU.
Forskeres arbejde med selv at skulle søge penge fra fonde og institutioner presser dem på deres psykiske arbejdsmiljø.
Det mener formændene fra to akademikerorganisationer samt en institutleder ved Københavns Universitet, og de er enige om, at det er nødvendigt at gøre noget ved det.
»Jeg anerkender fuldt ud, at der er udfordringer med stress hos vores forskere, når de skal søge om midler i form af eksterne penge fra fonde, forskningsråd og virksomheder. Den udfordring er vi nødt til at tage alvorligt i ledelsesregi,« siger institutleder Svend Christensen med 500 ansatte under sig på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved KU.
Hos Dansk Magisterforening har formand Camilla Gregersen også bemærket tendensen til øget stress blandt forskerne:
»Det psykiske arbejdsmiljø har ændret sig. Vi kan godt mærke, at vi får flere henvendelser relateret til stress, og vi har målt et alt for højt stressniveau i to undersøgelser fra 2013 og 2015. Det er det vigtigt, at ledelserne på et universitet tager det her alvorligt, fordi det kan have store omkostninger for både medarbejdere og selve universitetet, hvis nogen går ned med stress,« siger Camilla Gregersen.
Udviklingen blev sat i gang for 10 år siden, da basismidlerne blev beskåret, hvilket sendte forskerne på jagt efter flere penge udefra. Camilla Gregersen mener dog, at forskerne i de sidste år er kommet under en form for ‘krydspres’, der har forstærket problemet.
»Dels skal forskerne nu – som en følge af fremdriftsreformen – være med til at få de studerende hurtigere igennem studiet. Dels bliver de ekstra pressede af besparelserne på finanslov 2016 og skal derfor søge om endnu flere eksterne penge. Og hvis de ikke lykkes med det, kommer de også under en latent trussel om at ryge ud i næste fyringsrunde,« siger Camilla Gregersen, som dog mener, at ledelserne på universiteterne er begyndt at blive mere opmærksomme på problemet.
Men én ting er at konstatere at jagten på eksterne midler i stigende grad skaber stress hos forskerne. Noget andet er at ændre tingenes tilstand.
På KU mener institutleder Svend Christensen, at det gælder om at håndtere forskernes stress på selve instituttet, så det ikke overstiger et kritisk niveau. Hans institut har netop uddannet 24 ledere og medarbejderrepræsentanter til at blive opmærksomme på de medarbejdere, der udviser stressrelaterede tegn.
»Jeg tror, at meget af det kan og skal løses gennem dialog og samtaler. Forskerne kan ikke undgå at blive pressede af at skulle sende ansøgninger, når de samtidig skal konkurrere om deres egne stillinger og forskningsberettigelse – men ved hjælp af en god dialog med deres ledere, kan de klare det alligevel. Derfor skal forskergruppe- og sektionslederne hjælpe forskerne til for eksempel at have en plan B og C, hvis de ikke når deres mål, for hvis forskerne ikke har både en plan A, B og C, kan det gå galt,« siger Svend Christensen.
Men kan god ledelse alene klare skærene? Ifølge Lars Qvistgaard, formand hos Akademikerne (AC), der er paraplyorganisation for 25 akademikerorganisationer, skal der mere til. Han mener, at løsningen på problemet mest af alt må være et spørgsmål om at ændre bevillingssystemet:
»Man skal ind og se på balancen mellem eksterne forskningsmidler og universiteternes basismidler. Vi så gerne, at universiteternes basismidler steg til 70 procent fra de nuværende cirka 67 procent, så forskerne skal bruge mindre tid på opgaven med at finansiere deres egen forskning,« siger Lars Qvistgaard.
Samtidig siger Lars Qvistgaard, at det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for de yngre forskere. Ph.d.-, postdoc- og adjunkt-ansatte er blevet særligt udsatte på grund af de arbejdsbetingelser, der er på universiteterne i disse år.
»Problemet er, at universiteterne i alt for høj grad har benyttet sig af ansættelser af midlertidig karakter i de senere år. Dette gælder især for postdoc-ansatte,« siger Lars Qvistgaard.
Ganske vist har KU indført den såkaldte tenure track-ordning, der garanterer nogle af de unge forskere en længere ansættelse på universitet – men selv om der er kommet mange flere postdoc- og ph.d.-ansatte i de senere år, er antallet af tenure tracks ikke øget tilsvarende.
Hos AC er Lars Qvistgaard glad for nogle af de forbedringer, som det er lykkedes at få igennem i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015: Postdoc-stillingernes varighed blev begrænset til fire år, og som noget nyt kom adjunktstillingerne med i tenure track-ordningen.
Alligevel vender han tilbage til de økonomiske betingelser som det vigtigste middel til at mindske forskerstressen:
»Der er ingen tvivl om, at sikkerhed i forhold til forskernes ansættelse og deres bevillinger er helt afgørende, hvis de universitetsansatte forskeres psykiske arbejdsmiljø skal blive bedre.«
anfj@adm.ku.dk