»I begyndelsen tænkte jeg: Wow, orker jeg virkelig at starte på studie én gang til?«

»Jeg havde to ønsker, da jeg skulle vælge studie. Det ene var, at jeg gerne ville læse veterinærmedicin, som man kun kan læse på KU. Det andet var, at jeg ville bo i Aarhus. Og dér vandt Aarhus altså i første omgang. Så jeg valgte at læse medicin på AU. Men sidste år ombestemte jeg mig og tog springet til København. Det ironiske er, at nu kommer der jo faktisk en dyrlægeuddannelse rimelig tæt på Aarhus. Så kunne jeg jo sikkert godt søge om overflytning eller sådan noget. Men jeg er virkelig faldet godt til på KU, så nu færdiggør jeg også min uddannelse her.

Ved du hvad? Man klarer den

Lige i begyndelsen tænkte jeg, wow, orker jeg virkelig at starte på nyt studie en gang til? Jeg havde allerede gjort det to gange før, fordi jeg også har været i gang med at læse til jordemoder. Så jeg vidste, at det er hårdt arbejde, ikke mindst socialt. Man skal hele tiden være udadvendt og åben for ikke at afskære nogen.

Jeg synes, det er nemmest at lære folk at kende, når man bare er sig selv

Folk er jo ikke ligefrem ens bedste venner til at begynde med. Det kræver måske, at man først skal igennem nogle akavede situationer, hvor man glemmer hinandens navne otte gange. Eller at man lige får sagt noget lidt skørt engang imellem. Men ved du hvad? Man klarer den. Og så er der altså payoff senere hen. Flere har sagt, at de syntes, jeg var lidt mærkelig, da vi startede – sådan, ‘du var godt nok lidt speciel, Kirstine’, og så griner de. ‘Man skulle lige lære dig at kende’. Det er nok, fordi jeg bare siger, hvad der falder mig ind. Jeg synes, det er nemmest at lære folk at kende, når man bare er sig selv. Og det har jo virket, for nu har jeg fået mange venner. Og det er godt nok federe at studere, når man har en masse venner, som giver én lyst til at tage afsted om morgenen.

En åndssvag tanke, kan jeg godt se nu

Da jeg var barn, ville jeg gerne være dyrlæge – ligesom tusind andre børn jo gerne vil. Arbejde med små, søde kaniner og sådan noget. Måske derfor tænkte jeg egentlig i lang tid, at det jo ikke er sådan noget, man rent faktisk bliver. Jeg kunne da ikke blive dyrlæge, vel? Åndssvagt tænkt, det kan jeg godt se nu. Måske var det også bare noget, jeg prøvede at overbevise mig selv om, da jeg jo gerne ville bo i Aarhus, hvor man ikke kunne læse det. Eller måske fordi jeg ikke kendte nogen, der var dyrlæge. Så det virkede lidt som noget, det kun er børn, der drømmer om at blive. Jeg ved stadig ikke, hvilken retning inden for dyrlægefaget, jeg ender med. Måske bliver det specialiseringen i smådyr, som jeg tidligere forestillede mig. Men jeg har virkelig også fået øjnene op for, at der stadig er meget, jeg ikke ved om de andre retninger inden for faget. Som kvægdyrlæge, for eksempel, er man meget on the road, hvilket jeg godt kan lide tanken om. At medvirke til udviklingen af medicin synes jeg også lyder virkelig spændende, så det ville jeg også sagtens kunne se mig selv arbejde med.

Der er fredagsbar hele tiden

Det, der har overrasket mig mest, er egentlig, hvor mange fra de andre studieretninger, jeg også har lært at kende. Da jeg startede, tænkte jeg, at nu var det bare mig og det her studie. Men så viste det sig, at man også hurtigt møder en masse fra de andre uddannelser på campus.

Jeg skal helt sikkert også være med til at planlægge studiestarten en dag

Den her campus er også bare helt vildt fed. Jeg er så glad for den. Der er fredagsbar hele tiden, og der bliver arrangeret kreative ting. Ikke kun for Veterinærmedicin, men for alle studieretningerne. Her skal også lyde en kæmpe cadeau til de ældre studerende. De lægger enormt meget tid i det, både i studiestarten og i løbet af året. At være introvejleder er jo frivilligt arbejde, som godt kan tage rigtig mange timer. Men folk er ikke kede af at bruge tid på det, fordi de får så meget igen. Jeg har også selv været med til at arrangere et event, der hedder Nordisk Landskamp. Det er super hårdt og tidskrævende, men man får så mange gode relationer ud af det på tværs af studieretninger. Det er dét, det meste af min tid går med lige nu – men jeg skal helt sikkert også være med til at planlægge studiestarten en dag.«