Flere penge til forsvarsforskning betyder færre penge til andre forskningsområder

Det historiske forsvarsforlig betyder en oprustning af det danske forsvar og en opprioritering af den danske forsvarsforskning.

Men er de offentlige forsknings- og innovationsmiljøer ude på universiteterne overhovedet klar over, at det sker på bekostning af andre forskningsområder?

Ikke helt, hvis man spørger Frede Blaabjerg, der er formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

»Jeg er bange for, at det endnu ikke er gået op for universiteterne, at en opprioritering af forsvarsforskning kan have den omkostning, at det går ud over andre forskningsområder,« siger han.

Efter en debatrække om forskning og innovation inden for forsvar og sikkerhed, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd afholdt i foråret og sommeren 2023, hejser Frede Blaabjerg nu et advarselsflag.

Han gør opmærksom på, at forsvarsforskning altid medregnes i det offentlige forskningsbudget, når skiftende regeringer år efter år reserverer en procent af Danmarks bruttonationalprodukt til forskning.

»Forsvarsforskning har aldrig rigtig spillet nogen særlig stor rolle i det offentlige forskningsbudget. Det er en helt ny situation, at Danmark skal prioritere væsentligt flere penge til området,« siger Frede Blaabjerg.

Hvad udadtil vindes, taber dansk forskning indadtil

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd forventer, at større pengestrømme bliver dirigeret i retning af forsvarsforskning fremover, og at danske forskningsmiljøer af den grund vil øge deres såkaldte hjemtagning af EU-midler til forsvarsforskning.

Det kan for eksempel ske gennem Den Europæiske Forsvarsfond, der finansierer forsknings- og udviklingssamarbejde på forsvarsområdet for otte milliarder euro i perioden 2021-2027 for blandt andet at integrere og styrke den europæiske forsvarsindustri.

Aalborg Universitet kunne for nylig berette om tre nye bevillinger på 1,2 millioner euro fra Den Europæiske Forsvarsfond.

Ifølge Danmarks Statistik er EU-bevillinger til dansk forskning samlet set steget fra ca. 1,4 milliarder kroner i 2011 til ca. 2,3 milliarder kroner i 2020. De danske forskningsmiljøer bliver altså dygtigere til at hente penge hjem fra EU på trods af en benhård konkurrence med videnskabsfolk fra andre europæiske lande.

Men hver gang der kommer en forskningsbevilling fra EU, bliver de samlede danske bevillinger sat tilsvarende ned, eftersom EU-midlerne indgår i et nulsumsspil, hvor politikerne foretager en modregning i de statslige forskningsmidler.

Jo flere EU-midler danske forskere får skrabet sammen til forsvarsforskning i fremtiden, desto flere forskningskroner vil man i den sidste ende trække fra universiteternes øvrige forskningsmidler, og det vil forskningskollegaer fra andre fag bøde for.

Forhører man sig hos interesseorganisationen Danske Universiteter, skal øgede nationale investeringer i forsvarsforskning lægges oven i den ene procent af BNP, som skal gå til offentligt finansieret forskning.

»Vi skal også have fjernet modregning af EU-midler til dansk forskning,« lyder det i et skriftligt svar fra Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter.

Ny regnemetode, tak

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd mener, at en større national bevågenhed rettet mod forsvarsforskning vil fortrænge investeringer i andre forskningsområder som for eksempel »kvanteteknologi, InnoMissioner og talentprogrammer«.

Det er på det bagtæppe, at rådet nu foreslår et politisk sporskifte, hvor investeringer i forsvarsforskning ikke medregnes i det offentlige forskningsbudget.

»Den enkle løsning vil være at undtage forsvarsforskning fra modregning. Ellers kan man også overveje at øge det offentlige forskningsbudget, så man ikke risikerer at efterlade færre penge til andre forskningsområder,« siger Frede Blaabjerg.

Anbefalingen kommer lige inden, regeringen i denne uge præsenterer sit finanslovsudspil for 2024.

Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen kom forud for forhandlingerne om Danmarks forsvar sidste år med kravet om, at to procent af forsvarsudgifterne skulle gå til forskning og lægges oven i den ene procent af BNP, som Folketinget har forpligtet sig til at bruge på offentlig forskning.