Flytningen til KUA3: Hvordan kommer sjælen med?

»Et godt studiemiljø handler om rammerne, men i høj grad også om, hvad de studerende gør. Hvordan de gør deres stemmer hørt. Det er altid svært i sådan nogle processer, der strækker sig over mange år. Når alting står færdigt, er der jo mange af dem, der har været med, som ikke går på studiet længere.«

Det er Lars Østergaard, der taler. Han er arkitekt og skal hjælpe Teologi med at indrette sig på KUA3, det sidste modul i Søndre Campus på Amager. Her flytter Teologi, Jura og Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) ind henover nytår. Flytningen er en politisk beslutning fra slut-90’erne, og de første skitser til KUA3 blev tegnet i 2010.

Uniavisen har ringet Lars Østergaard op for at spørge ham, hvad de største udfordringer ved flytningen har været. De studerendes flygtige natur er en af dem.

»Men den største udfordring er nok den, som alle er bange for: hvordan flytter man sjælen med?«.

En femkilometers cykeltur senere er Uniavisen nået lidt nærmere svaret på det spørgsmål. Et svar, der involverer skårede kopper, mørkeblåt slidstærkt stof, gevirer, bogreoler og en fredagsbar med fleksible åbningstider.

Artiklen fortsætter under billedet

Professorernes holdning smitter

Første stop er Bispetorv, hvor Jura har boet de sidste 500 år. Her er guldstuk og lysekroner og grupperum med udkig til Rundetårn. Juristerne er nogle af dem, der har råbt højest over at skulle forlade Latinerkvarteret, og i 2011 skrev 22 professorer et protestbrev mod flytteplanerne.

»Vi er meget splittede på Jura. Der er dem, der er ’vokset op’ herinde i byen – alle deres minder om at læse er knyttet til stedet her – og der er da også noget ved at være midt inde i en by med puls og let adgang til alting. Nogle vil savne det,« siger jurastuderende Rebecca Ingemann og slår sig ned i en ternet Wegner-lænestol i kælderen under Bispeannekset.

»Og når professorerne sukker og siger, ’åh, nu skal vi jo flytte om lidt’, så påvirker det selvfølgelig de studerende. Men de fleste glæder sig. Der er meget få, der synes at studiemiljøet her er bedre, end det, vi kommer til at få. Du kan jo se på vores studiemiljøundersøgelse – den er himmelråbende dårlig.«

Det Juridiske Fakultets dårlige score i universitetets studiemiljøundersøgelse skyldes især utilfredshed med indretning og indeklima og få muligheder for at møde andre studerende og undervisere uden for undervisningen.

Andagtsrum og café

Fakultetsledelsen har været meget lydhør over for idéer til at forbedre studiemiljøet, lyder det både fra Rebecca Ingemann og fra medstuderende Adan Khan, som Uniavisen talte med et par dage tidligere. Han sidder i referencegruppen, en paraplygruppe over flytningen arbejdsudvalg.

Adan har selv stået i spidsen for at få oprettet et andagtsrum på KUA3, et rum med plads til meditation, fordybelse og stilhed.

»For mig har det for det første været vigtigt at skabe et godt studiemiljø med borde og stole og stikkontakter til alle. For det andet at vi får nogle gode rammer for fællesskabet. Jeg håber, at tiltag som andagtsrummet og den studenterdrevne café vil være med til at skabe et fællesskab med plads til alle.«

Læs mere:

KUA3-arkitektens 5 bud på godt studiemiljø

Forslaget om en studenterdrevet café dukkede op i foråret 2016. Sådan en har Jura ikke haft før. Der var ikke rigtig nogen af studiets foreninger, der havde mod på at drive en café for 5.000 studerende, men til en julefrokost og med et par øller indenbords, besluttede Juras fagråd at tage opgaven på sig.

»Jeg tror, caféen vil give en følelse af fællesskab. Det bliver et sted, hvor man kan mødes og tale om, at undervisningen var virkelig svær i dag, uden at man behøver sætte et møde op for at tale om det. Jeg håber også, forskerne vil forvilde sig derned,« siger Rebecca, der skal være med til at drive caféen.

I øjeblikket tømmer caféens indretningsgruppe genbrugsbutikker for kaffekopper og tekrus, så den nye café kan blive ’lidt Friends-agtig’ med kopper i forskellige farver og former. Imens indhenter økonomi- og indkøbsgruppen tilbud på kaffebønner.

»Fakultetet har givet os 15.000 kroner i startkapital, som vi kan bruge, som vi vil. De køber også kaffemaskiner, elkedel og en opvaskemaskine. Når vi har bedt om noget, har de bare sagt, ’fint, det fikser vi’,« fortæller Rebecca.

Prodekan: Det er vigtigt at have historien med

Op på cyklen og en kort tur til Studiegården, hvor Juras ansatte holder til. Fakultetsledelsens kontorer findes bag en tung port flankeret af to store stenugler. For få år siden var porten låst for studerende. Det er den ikke i dag, men det er stadig få studerende, der finder vej til forskernes gemakker.

»Vi har et stort ønske om at komme hinanden mere ved. Studerende er også velkomne i dag, men vi lever meget parallelt. Vi håber på en større sammenhængskraft på KUA3,« siger prodekan for uddannelse Stine Jørgensen, som har inviteret Uniavisen på kaffe sammen med flytteprojektleder Thomas Haaning Christiansen.

Vi mødes på projektlederens kontor under en opslagstavle plastret til med plantegninger og materialeprøver i mørkeblå og mørkegrønne nuancer.

Stine Jørgensen kaster et blik på stofprøverne.

»Det er sådan lidt klassisk … det er sådan noget, vi identificerer os med.«

Selv om prodekanen er enig med de studerende i, at meget kan blive bedre – og vil blive det i de nye omgivelser – er der også nogle ting, der er værd at holde fast i.

»Det er vigtigt at have historien med. Vi har nedsat en identitetsgruppe, der skal komme med forslag til, hvad vi kan tage med for at bevare nogle juridiske pejlemærker,« siger hun.

»Stenuglerne er virkelig en del af vores identitet, og dem har vi faktisk prøvet at få med, men det kunne ikke lade sig gøre, for det viste sig, at studiegården var fredet, så dem må vi ikke rykke. Men nu må vi se, om vi ikke på en eller anden måde kan få dem til at flyve med alligevel,« siger Thomas Haaning Christiansen og smiler lidt hemmelighedsfuldt.

Baren lukker tidligere

Turen fra Studiegården til Købmagergade er nemmere at tilbagelægge til fods end på cykel, og Uniavisens udsendte kommer til at tænke på noget, jurastuderende Rebecca Ingemann sagde tidligere på dagen: »Jeg glæder mig til at være del af et større uddannelsesmiljø, et miljø, der lægger op til at man fordyber sig, og hvor man ikke hele tiden bliver revet ud af sine tanker af turister på segways.«

Et par turistbusser senere når vi frem til Det Teologiske Fakultet. I en gård i Købmagergade har Teologi fire etager at boltre sig på, foruden en kælder, som er højt skattet af de studerende. Med flytningen til KUA3 ryger en fjerdedel af teologernes kvadratmeter. Det betyder mindre plads til bøger og til bar, og det bekymrer Lucas Antonio Madsen, formand for teologernes fagråd. Han har foreslået at mødes i fagrådets lokale, men vi kan ikke komme ind ad hoveddøren, for dørhåndtaget er faldet af.

»Lad os lige gå hen og sige det til Torben,« foreslår Lucas, og vi slår et sving forbi fakultetsdirektør Torben Rytter Kristensens kontor.

Direktøren fortæller, at Teologi har haft en stor udfordring i at bevare det gode studiemiljø, som findes på studiet i dag. Derfor har fakultetet lagt vægt på at indrette sig, så der er ikke er langt fra forskerkontorer til forelæsningssale, og så der er plads til studenterforeninger og fester.

Lucas kan godt mærke, at ledelsen har strakt sig langt for at imødekomme de studerendes ønsker.

»Lige nu har vi en kælder for os selv, hvor vi kan feste hele aftenen. Nu bliver vi nødt til at lukke tidligere og tage hensyn til, at underviserne skal have arbejdsro om eftermiddagen. Men vi har fået lov til fortsat at åbne baren ret tidligt, under forudsætning af at vi ikke er for højlydte. Vi kommer også til at have adgang til fakultetet 24/7, så vi kan gå på biblioteket og læse, når vi vil,« fortæller Lucas.

Bøger eller kunst

Bøger er en anden mærkesag for fagrådet. I dag har Teologi biblioteker fordelt over tre etager. På KUA3 får bøgerne plads i et mindre bibliotek og i kælderen og på de ekstra brede gange langs undervisernes kontorer, designet med plads til bogreoler.

»Vi skal af med en del bøger, og det er noget, vi ikke er så glade for, men vi er ved at finde en løsning, så de i hvert fald ikke skal smides ud. De kommer til at blive solgt eller givet væk,« siger Lucas.

Han fortæller, at bogsamlingen har været et af få punkter, hvor fagrådet har måttet kæmpe med dekanatet.

»Dekanen har fokuseret meget på at få kunst med, men den plads, kunsten optager, er plads, der ellers kunne bruges til bøger. Bøger er en stor del af vores identitet.«

For Lucas er bøgerne en vigtigere del af den teologiske identitet end omgivelserne i Indre By.

»Selvfølgelig har vi ligget her i lang tid, og der er noget identitet forbundet med det, men for mig er det ikke den store identitetskrise at flytte. Det er bare noget, man skal acceptere. Det er godt at huske historien, men det er vigtigere at fokusere på at bygge en ny identitet op ude på KUA3.«

To dårlige pizzeriaer og Urbanplanen

Cykelturens sidste etape indledes i silende regn. Der skal trædes til i pedalerne. Vi skal ud, hvor Amager (næsten) bliver til Amager Øst. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) bor i en rød murstensbygning, en skofabrik, som biblioteksskolen overtog i 60’erne. Siden er biblioteksskolen blevet til IVA, og IVA er kommet ind under KU’s vinger.

Klokken er tre, og de første flaskeøl er knappet op i fredagsbaren Den Gale Hjort.

Andetårsstuderende Maria Sofie Jensen byder på en økologisk Royal Classic, og Tue Scheel Nielsen, der læser på kandidaten, samler et par stole om et bord foran barens gevirprydede bagvæg. Maria fortæller, at hendes studietid har været præget af en midlertidighed, som har smittet af på stemningen:

»Vi har hele tiden vidst, vi skulle flytte, så vi har måske ikke knyttet os så meget til stedet. Vi glæder os til nye, lækre bygninger. Her er hyggeligt, men gammelt. Retro på den ikke så fede måde.«

Tue fortsætter: »I eksamensperioder kan der sagtens være helt tomt ved læsepladserne klokken fire om eftermiddagen. Her er så dødt, og her er ingen faciliteter. Kantinen åbner sent og lukker tidligt.«

De har så meget plads på IVA, at folkeuniversitetet og et forlag er rykket ind. Og selv med de nye bofæller taler Maria om ’spøgelsesgange’.

»Her er kedeligt og gråt og Amager. Vi har to dårlige pizzeriaer og Urbanplanen,« siger Peder Helms fra tredje semester og slår sig ned med en øl. »Til gengæld kan du altid finde plads til gruppearbejde, du kan bare gå over i tomt lokale på den anden side af gangen.«

IVA vil feste med nye naboer

Den 9. december skal de knejsende bukkeopsatser pilles ned fra væggen, og den nuværende fredagsbar rives ned. Den Gale Hjorts genfødsel står højt på dagsordenen, for caféen er alfa og omega for fællesskabet, det er Tue, Maria og Peder enige om. Et fællesskab, der er karakteriseret ved, at studiets museumskuratorer in spe spiller brætspil og fodbold med hardcore it-typer, og at studerende er på fornavn med de ansatte og ledelsen.

»Måske bliver det svært at bevare nærheden. På trods af det med spøgelsesgangene, er der virkelig en nærhed, et fællesskab,« siger Maria.

De studerende var noget bekymrede, da en permanent café i første omgang var ofret for at spare plads.

»Der var et forslag om en roll-in-bar på hjul. Nu er der heldigvis kommet mere fokus på hjemstavnslokaler, og så har det været nemmere at få det igennem, at cafeen skulle have sit eget lokale,« siger Tue.

Tue, Maria og Peder håber, at de både kan bevare nærheden og opnå en campusfølelse – »følelsen af at være del af noget større,« som Tue formulerer det.

»Drømmescenariet er, at vi kan få Jura og Teologi med i vores fællesskab,« siger Peder, og Maria fortæller, at de har startet et udvalg, Samarbejde på Tværs, som flyttefællerne forhåbentligt vil være med i. Udvalget vil arrangere fælles fester og andre aktiviteter på de delte områder.

»Vi skal lige have de andre overbevist om, at det ikke er dødens pølse at rykke til Amager,« siger Maria.

uni-avis@adm.ku.dk