Den første frue på Frue Plads

Festsalen på Københavns Universitets hovedbygning er fyldt af festklædte forskere og smilende politikere. Blandt talerne ved dagens arrangement er prorektor Lykke Friis, uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, seismolog Trine Dahl-Jensen fra GEUS og professorerne Dorthe Dahl-Jensen (Niels Bohr Institutet) og Hanne Andersen (Institut for Naturfagenes Didaktik).

Men det er heller ikke en almindelig mandag. I dag hylder Københavns Universitet den verdensberømte danske geofysiker og seismolog Inge Lehmann med et monument af billedkunstneren Elisabeth Toubro på Frue Plads. Lehmann, der døde i 1993, er mest kendt for sin videnskabelige artikel ‘P’ fra 1936, der argumenterer for, at jorden har en fast kerne og ikke en flydende, som videnskaben ellers hidtil havde troet.

Første frue på Frue Plads

I udlandet er Inge Lehmann verdensberømt for sin forskning, og hun modtog blandt andet den prestigefulde American Geophycical Unions højeste udmærkelse, Bowie Medaljen, men herhjemme er hun nærmest ukendt. Og i sin tale kommenterer prorektor Lykke Friis fraværet af kvindelige forskere blandt videnskabens danske superstjerner:

»Prøv at se til venstre, og I vil se HC Ørsted, se til højre, der er Tycho Brahe. Og udenfor er der en buste af Niels Bohr,« siger prorektor Lykke Friis og peger op på festsalens guldbelagte frise, der portrætterer nogle af datidens største videnskabsmænd. Men der er er ingen kvindelige forskere, hverken på festsalens farvede vægmalerier eller blandt æresbusterne udenfor på Frue Plads. Og det er en skam,« siger Lykke Friis og tilføjer:

»Det er på høje tid, at vi får en videnskabelig frue på Frue Plads. Jeg er meget tilfreds med, at vi med Elisabeth Toubros værk både hædrer mennesket og Inge Lehmanns livslange passion; videnskaben.«

Forsker i fritiden

Inge Lehmann blev født i 1888 som datter af professor i psykologi Alfred Geog Ludvig Lehmann. Hun var kandidat i matematik og blev ansat ved Københavns Universitet, hvor hun var med til at opbygge en seismografisk målestation i Danmark og to i Grønland. Inge Lehmann blev aldrig gift eller fik børn, men viede hele sit liv til videnskaben.

»Du skal vide hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves.«

Seismologen Inge Lehmann

Selv om hun var ansat i en administrativ stilling, brugte hun det meste af sin fritid på at forske. Hun blev leder af Geodætisk Institut frem til 1953 og publicerede 36 videnskabelige artikler ved siden af sit arbejde med at administrere og vedligeholde seismografen.

Men hun måtte kæmpe for at få lov til at udføre sin forskning. I et brev til sin nevø skrev hun:

»Du skal vide hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves.«

En skrap dame

I 1950’erne var der bud efter Inge Lehmann i USA, der benyttede hendes forskning til at måle bittesmå rystelser i jorden for dermed at fastslå, hvordan Sovjetunionen gennemførte atomprøvesprængninger. Senere blev hun æresdoktor på Columbia University i New York og Associate of The Royal Astronomical Society i London. Og selv efter hun blev pensioneret, fortsatte Inge Lehmann med at forske i USA. Hun blev 104 år gammel, men blev aldrig professor på Københavns Universitet, kun æresdoktor i en alder af 80 år.

Seismologen Trine Dahl-Jensen fra GEUS er en af danske forskere, der har mødt Inge Lehmann, da hun modtog hendes rejselegat i 1991. Ifølge hende er der flere grunde til, at hun aldrig blev anerkendt for sin forskning herhjemme.

Hun har været med til at opbygge de danske seismologiske målestationer både i Rødovre og Grønland. Hun er en vigtig rollemodel inden for mit fag.«

Trine Dahl-Jensen, seismolog ved GEUS

»Hun var en skrap dame, men hun var ikke særlig udadvendt. Hun var en nørd, der interesserede sig for jordskælv og seismologiske undersøgelser. Men hun underviste ikke, så hendes viden kom desværre ikke så bredt ud. Men hver gang jeg holder foredrag om jordskælv og seismologi, så fortæller jeg om hende.«

For Inge Lehmanns forskning har stor betydning den dag i dag – internationalt, men også for den geofysiske forskning herhjemme:

»Det betyder meget, at vi har en internationalt kendt dansk seismolog. Og udover sin opdagelse i 1936 har hun også været med til at opbygge de danske seismologiske målestationer både i Rødovre og Grønland. Hun er en vigtig rollemodel inden for mit fag.«