Første ph.d. i dyreforsøg udklækket

Brian V. Broberg er en af de tre første uddannede kandidater fra In Vivo Forskerskolen, der ligger på Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) på Københavns Universitet (KU).

På tre år er han blevet ekspert i at lave og gennemføre dyreforsøg.

Han er uddannet farmaceut i 2006 fra Danmarks Farmaceutiske Universitet, nu KU Farma, og selvom han længe har haft en interesse for dyreforsøg, for at kunne være med til at forbedre medicin til mennesker og udvikle ny medicin, så var det nogle erfaringer han fik på uddannelsen, der førte ham videre.

»Det var især under mit speciale, som jeg lavede i Australien, hvor jeg lavede nogle dyreforsøg, at jeg fangede interessen,« fortæller Brian V. Broberg.

Udenlandske forskere rejser hjem

In vivo farmakologer er universitetsuddannede forskere, der er specialiseret i at undersøge lægemidlers virkninger på dyr.

In Vivo Forskerskolen er oprettet i 2006, fordi industrien havde et behov for kandidater, og fordi universiteterne havde brug for et samle ekspertisen et sted.

»Der er interesse fra industrien i at uddanne forskere til dyreforsøg. Jeg tror, at problemet med rekruttering især er at skaffe danske forskere, fordi industrien nu har måttet ansætte mange udenlandske forskere, der kun er i Danmark for en kortere periode, og når de rejser hjem igen, så tager de deres viden med sig,« siger Brian V. Broberg.

Flere danske forskere til dyreforsøg ønskes

Jørn Arnt sidder i bestyrelsen for In Vivo Forskerskolen. Han er også chefspecialist hos medicinalvirksomheden Lundbeck. Han har samme holdning til skolens formål:

»Når man arbejder med eksperimenter på levende dyr, har det sikkert været betragtet som lidt umoderne. Vi har derfor kunnet se, at de firmaer, der ansætter in vivo farmakologer – Leo Farma, Novo Nordisk og Lundbeck, faktisk har haft vanskeligt ved at trække danske kandidater til, og hos Lundbeck har vi måttet ansætte flere og flere udlændinge. Et formål har derfor været at uddanne flere danske forskere,« fortæller Jørn Arnt.

Problemet er, at en del af en virksomheds know how kan ryge til udlandet sammen med den hjemvendende forsker.

Op og ned med behovet for dyreforskere

Det er dog ikke nødvendigvis et tag selv-bord på arbejdsmarkedet at få en ph.d. fra In Vivo Forskerskolen.

»Lige i øjeblikket ansætter vi ikke så mange her hos Lundbeck, men da In Vivo Forskerskolen begyndte i 2006, var der stor efterspørgsel. Men hvis en kandidat har lavet et godt projekt, så kan han eller hun stå højt på en ansættelsesliste, og vi tror på, at vi også i fremtiden vil have behov for medarbejdere med den slags kompetencer,« siger Jørn Arnt.

Op mod halvdelen af de forskere, der i de senere år er ansat til at arbejde med dyreforsøg hos Lundbeck, er fra udlandet, og Jørn Arnt tror, at det samme billede tegner sig andre steder.

Kræver mange etiske overvejelser og tilladelser

Brian V. Broberg fortæller, at ph.d.-uddannelsen fra In Vivo Forskerskolen blandt andet indebærer kurser i dyreetik, som skal gennemføres, før man får mulighed for at søge sin egen tilladelse til at udføre dyreforsøg. Arbejdet med dyreforsøg i Danmark er også overvåget af myndighederne.

»For at kunne lave et dyreforsøg skal man have en tilladelse til hvert enkelt forsøg hos Dyreforsøgstilsynet under Justitsministeriet, og In Vivo Forskerskolen har sammensat et uddannelsesprogram, som man skal gennemgå som ny forsker til dyreforsøg,« fortæller Brian V. Broberg. Han påpeger, at uddannelsen inderholder mere end det.

»Man skal også vide, hvordan man sætter det bedste dyreforsøg op, hvilke dyr man skal vælge til undersøgelsen, hvor gamle de skal være, hvor mange dyr man skal bruge per gruppe for at opnå det bedste resultat, hvilke tests man skal anvende, og hvordan man analyserer data,« siger Brian V. Broberg.

Vil lave postdoc på MR-skanner til rotter

Selvom det i nogle år så ud til, at fremskridtene inden for molekylærbiologen kunne fortrænge dyreforsøgene næsten helt, har det vist sig ikke at holde. Dyreforsøg er ganske enkelt nødvendige for at kunne fremstille ny medicin.

Selv har Brian V. Broberg arbejdet mest med rotter i sine dyreforsøg. Hans projekt på In Vivo Forskerskolen har koncentreret sig om at udvikle og forbedre dyremodeller for sygdommen skizofreni. Han har især lavet kognitive undersøgelser af rotterne, og projektet har også omfattet undersøgelser af dyrene ved hjælp af EKG og MR-teknikker. Nu er han i gang med at søge om penge til en post.doc, som han skal lave på Hvidovre Hospital med medicinalvirksomheden Lundbeck som samarbejdspartner.

»Min postdoc skal omhandle MR-skanninger i rotter, fordi muligheden for at lave MR-skanninger af rottehjerner gør det muligt at lave forsøg, der er mere sammenlignelige fra dyr til mennesker. Lundbeck er meget interesseret i den teknik, og det er også vigtigt for mig at holde kontakten til medicinalindustrien. Derfor er samarbejde optimalt for mig,« fortæller Brian V. Broberg.