Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Foghs klimakterium

Statsministeren er i overgangsalderen. Efter at have brugt syv år på at gøre op med en dansk aktivistisk miljøpolitik er han sprunget ud som klimaforkæmper og tjener som blikfang for Københavns Universitets store klimakongres i marts. Det kan virke paradoksalt, men universitetets ledelse afviser at man er i færd med at vaske statsministeren grøn

Københavns Universitets klimakongres i Bella Centret i marts er årets største og mest ambitiøse begivenhed for klimaforskningen. I to år har arrangørerne reklameret for kongressen og delt foreløbige programmer ud til forskere, journalister og politikere.

Inde i programmet kan læseren vælge og vrage mellem en stribe af klimakampens biggest guns der deltager i 58 planlagte sessioner. Men inden man når så langt, skal man forbi forsiden hvor Anders Fogh Rasmussen titter frem med et veltrimmet statsministerielt smil på en baggrund så liberalt blå som himlen selv.

Formålet med KU’s klimakongres er at producere en videnskabeligt baseret synteserapport der kan give faglige inputs til de politiske beslutningstagere ved FN’s klimakonference COP15 i København i december.

Statsministeren er blandt hovedtalerne på KU’s kongres, og er som vært for COP15 et naturligt valg som kølerfigur. Alligevel kan det virke paradoksalt at en politiker der i syv år er blevet kritiseret for at have undergravet den danske miljøindsats og for ikke at tage klimatruslen alvorligt, skal være blikfang på en konference for klimakampens spidser.

»Ikke en fugl…«
»Noget af det første Anders Fogh Rasmussen gjorde som statsminister var at gøre op med en proaktiv natur- og energipolitik og gennemføre de største nedskæringer der nogensinde er set i Danmark på det område. Han fjernede faglige råd og gav landbruget nærmest frit spil.

Det hele kulminerede et par år senere på Venstres landsmøde hvor han holdt sin tale om at “ikke en fugl, ikke en frø, ikke en fisk har fået det værre”,« siger Carsten Rahbek.

Han fortæller at Anders Fogh Rasmussen det seneste år har forsøgt at relancere sig selv som natur- og klimafortaler – tidsmæssigt sammenfaldende med hans forhåbninger om en international toppost. Men samtidig med den nye grønne retorik har Anders Fogh støttet de største ødelæggelser af den danske natur set de sidste 20 år i form af landbrugets oppløjning af brak- og marginaljorde, herunder mange værdifulde naturområder med truede arter.

Hos den grønne tænketank Concito er man heller ikke imponeret af statsministerens miljøhistorie.

»Statsministeren har aldrig lagt skjul på at han ikke havde nogen tillid til klimapolitikkens velsignelser, for nu at sige det mildt, da regeringen påbegyndte sit arbejde,« siger Concitos formand Martin Lidegaard.

»Der blev skåret i energispareindsatsen og i den vedvarende energi, og de sidste fire år har vi haft et stigende energiforbrug og CO2-udslip,« siger han, men understreger at han ikke har nogen holdning til hvorvidt statsministeren skal deltage på KU’s kongres.

Skridt i den rigtige retning
Professor Carsten Rahbek påpeger at for at vurdere om Anders Fogh Rasmussens relancering som ‘grøn’ har hold i virkeligheden, er man nødt til at skelne mellem natur og klima. For mens naturområdet stadig pakkes ind i flot retorik, uden at det reelt har medført et realpolitisk kursskifte, har statsministeren rykket sig på klimaområdet.

»Det er ingen hemmelighed at Anders Fogh Rasmussen øger sine chancher for at kommer ud i Europa hvis han får en grønnere klimapolitik. Derfor har han blandt andet presset på i EU på det klimapolitiske område, og han er klar til at forpligte Danmark på en række klimaområder,« siger Carsten Rahbek.

»For Fogh er det benhård realpolitik, ligesom klimakonferencen for ham også er realpolitik,« siger Rahbek og understreger at netop det at statsministeren presses til at føre en klimavenlig realpolitik, viser at det store fokus på klimaet kan give resultater.

Martin Lidegaard fra Concito mener også at Anders Fogh Rasmussen bevæger sig i den rigtige retning på klimaområdet. For eksempel hæver regeringens nye skatteudspil de grønne afgifter med otte milliarder. Så selv om det det langtfra er nok fordi skattestoppet siden 2001 har udhulet de grønne afgifter med 12 milliarder, anerkender Martin Lidegaard ligesom Carsten Rahbek at Fogh har taget et skridt i den rigtige retning.

Fogh sender dårligt signal
Statsministeren har altså meldt sig under miljøkampens grønne faner og hans indsats kan samlet set herefter karakteriseres som CO2-neutral, skulle man mene. Det er dog ikke alle der er lige overbeviste. Ifølge John Nordbo fra Verdensnaturfonden afspejler Anders Fogh Rasmussens politik langt fra klimaproblemernes alvor.

»Regeringen har konsekvent undladt at lave en plan for reduktion af CO2-udslippet. Under sidste års energiforhandlinger og senest under trafikforhandlingerne i januar i år har man ikke lavet en CO2-plan,« siger John Nordbo og tilføjer at det ikke kun er indenrigspolitisk klimapolitikken halter.

I sit skatteudspil har regeringen for nylig besluttet at bruge salget af CO2-kvoter til at finansiere lettelser i topskatten. I en hensigtserklæring fra december aftalte EU-landene ellers at halvdelen af provenuet fra CO2-kvotesalget skulle bruges på klimatiltag. Blandt andet til at hjælpe de fattigste lande til at tilpasse sig klimaforandringerne.

»Men blækket er knap tørt før statsministeren vil bruge provenuet på skattelettelser. Det er et dybt problematisk signal at sende, og det er ikke ligefrem noget der styrker Anders Foghs renommé som i forvejen er dårligt,« mener John Nordbo. Som alle andre Universitetsavisen har talt med, understreger han at Anders Fogh som statsminister selvfølgelig bør deltage på KU’s kongres, og at det er godt at politikerne lytter til forskningen.

»Anders Foghs vælgere vil lytte til ham, og derfor er det vigtigt at han deltager. Og selvfølgelig vil han gerne stå med en grøn aura og optræde som talsmand for at gøre noget ved klimaproblemet. Men det er bare ikke nok kun at holde en tale,« siger John Nordbo fra Verdensnaturfonden.

Oppositionen advarer mod grønvaskning
Så selv om tiden kalder på en progressiv miljøpolitik, er Danmark langt fra det der før 2001 i folkemunde blev kaldt Aukens Miljøimperium. Og Svend Auken selv er, ikke overraskende, ikke synderligt duperet af statsministerens nygrønne linje.

»Det første VK-regeringen gjorde efter 2001 var at give Bjørn Lomborg millioner af kroner samtidig med at man indtog en nærmest hånlig holdning over for den aktivistiske miljøpolitik Danmark havde ført hidtil. De seneste par år har statsministeren så opdaget at Danmark betragtes som et miljøpolitisk foregangsland ude i verden og bliver set op til internationalt. Han har herefter ladet sig rose og har kørt et, synes jeg, meget tvivlsomt PR-nummer,« siger Svend Auken (S).

Og det er en opfattelse oppositionspartierne generelt deler. I Enhedslisten mener man imidlertid ikke at Foghs iscenesættelse som miljøforkæmper vil virke på KU’s klimakongres hvor deltagerne vil være mere kritiske.

»Men iscenesættelsen er til en vis grad lykkedes i medierne hvor Fogh indimellem har haft held til at fortrænge hvilken politik man reelt fører, og at man i Danmark har spildt de sidste otte år uden at være kommet tættere på en løsning af klimaproblemet,« siger miljø- og forskningsordfører Per Clausen (Enh.).

SF mener at statsministeren kan bruge KU’s kongres til at føre grøn propaganda.

»Hvis statsministeren deltager af reel interesse, er det selvfølgelig godt, men det har jeg ingen grund til at tro at han gør,« siger miljøordfører Ida Auken (SF).

»Jeg har endnu ikke kunnet få ham til at bekræfte FN’s klimapanels mål om CO2-reduktion, og jeg har heller ikke set ham forholde sig til at forskningen tegner et endnu mere dystert billede af klimaet end det FN har præsenteret. Og når han ikke vil det, kan det sagtens være at KU’s kongres bare er ren green wash fra hans side,« mener hun og tilføjer at hun godt kan se fordelene i at koble politik og videnskab, men at arrangørerne skal sørge for at holde statsministeren fast på de indsigter de kommer frem til på kongressen.

»Hvis de bare lader ham køre videre i det samme uambitiøse spor, kan det risikere at skade klimasagen,« siger Ida Auken. Og ligefrem at sætte statsministeren på forsiden af programmet op til konferencen som KU har gjort, er et uheldigt signal, mener hun.

»Det er vammelt. Man kunne lige så godt have brugt et billede af statsministeren sammen med George Bush som Fogh kaldte en stor miljøforkæmper for under et år siden,« siger Ida Auken.

Ikke propaganda
Men hvis nogen skulle være kommet på den tanke at et billede af en afmålt smilende Anders Fogh Rasmussen på en himmelblå baggrund var skjult propaganda for Venstre, tager de helt fejl, understreger Torben Mandrup Timmermann der er sekretariatschef på KU’s klimasekretariat og som godkender det materiale der trykkes til klimakongressen.

»Anders Fogh Rasmussen fungerer som blikfang på programmerne, og han markerer vores forbindelse til klimatopmødet i december. Det kan topforskere ikke på samme måde,« siger han og fortæller at det er naturligt for universitetet at samarbejde med den siddende regering, som så i dette tilfælde er borgerlig. Han mener heller ikke universitetet lader sig udnytte til at brande statsministeren.

«Jeg synes ikke vi bliver brugt som propagandaapparat. Tværtimod er der tale om et samarbejde, og regeringen er en god distributionskanal til de forskningsresultater som skal opdatere FN’s klimapanels rapport fra 2007,« siger Torben Mandrup Timmermann.

Vigtigt at få Fogh i tale
Også formanden for klimakongressens videnskabelige styrekomité, professor Katherine Richardson, er helt uenig i at universitetet hjælper Anders Fogh Rasmussen med at ‘vaske sine hænder grønne’ ved at lade ham tale på kongressen.

»Vi begyndte forberedelserne for to år siden før statsministeren blev grøn, så vi kan jo håbe at han har det fra os,« siger hun muntert og fortsætter:

»Det er nødvendigt at profilere statsministeren når vores mål er at give inputs til COP15 hvor han som bekendt er vært. Det er ham der overtager stafetten, og derfor holder han afslutningstalen,« siger Katherine Richardson. Hun erkender at man kan læse alt muligt ind i statsministerens optræden på kongressen, men så kan man aldrig bevæge sig i den politiske arena, siger hun.

»Jeg synes det er vigtigt at få formanden for COP15 i tale, og der er Anders Fogh Rasmussen nu engang den eneste mulighed. Det er klart at politikere profilerer sig når de kan, og det kan vi hverken forhindre eller planlægge ud fra,« siger Katherine Richardson der ved siden af forberedelserne til klimakongressen er professor i marinbiologi.

Forpligter deltagelsen på kongressen statsministeren til at gøre sin politik grønnere i fremtiden?

»Overhovedet ikke. Gid det var så vel,« siger Katherine Richardson. »Det der sker er at vi overrækker ham en liste med vigtige budskaber og opdateringer af FN’s klimapanels rapport. Derefter sammenskriver vi en synteserapport som politikerne kan bruge frem mod december,« siger Katherine Richardson som ikke har den store fidus til statsministerens miljø- og klimapolitik som den senest er udtrykt i regeringens skatteudspil som hun efter eget udsagn »har kritiseret sønder og sammen«.

Til gengæld nærer hun en vis tiltro til politikeres fornuft.

»Vi forsøger at skrive synteserapporten så den er rettet mod folk på gaden som nu engang er dem der bedst påvirker deres politikere. Og jeg er fuldkommen overbevist om at politikere er sensible mennesker som bliver påvirket af den viden de får,« siger Katherine Richardson som ved afslutningssessionen torsdag den 12. marts overrækker budskaberne fra kongressen til statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Seneste