Fonde kræver internationalisering – men afviser danske forskere med udenlandsk ph.d.

Danske forskningsfonde vil have unge forskere til at rejse ud i verden for at hente erfaring – men afviser dem, der allerede har gjort det.

Sådan oplever historiker Andreas Nabil Younan sin aktuelle situation, netop som han står på tærsklen til for alvor at komme i gang med sin forskerkarriere.

Han er i gang med sin ph.d. på University of Cambridge, men Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond giver kun individuelle postdoc-stipendier til ansøgere med en dansk ph.d.-grad.

»Jeg havde aldrig troet, at jeg ville være dårligere stillet med en ph.d. fra Cambridge end fra Danmark – men det er jeg nu,« siger han til Uniavisen.

Cambridge som stopklods

Da Andreas Nabil Younan i 2021 blev optaget på University of Cambridge, fik han mulighed for at forske i det moderne Egyptens historie med støtte fra et prestigefyldt Gates Cambridge-legat. Siden da har han arbejdet på universitetet – og han forventer at aflevere sin afhandling til sommer næste år.

Jeg har gjort præcis det, de siger, de gerne vil have – og alligevel bliver jeg straffet for det

Andreas Nabil Younan, ph.d.-studerende

Planen var derefter at vende hjem til Danmark og søge et postdoc-forløb. Hans projekt handler om danske dommere udstationeret i Egypten mellem 1875 og 1949 og kræver omfattende arbejde i Rigsarkivet.

Men fondenes regler spærrer hans vej. Uden en dansk ph.d. er han udelukket fra de individuelle postdoc-bevillinger fra Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond, som ifølge Andreas Nabil Younan er de mest oplagte for unge humanistiske forskere.

»Jeg vil bare gerne have lov til at søge på lige fod med mine danske kolleger,« siger han.

DFF vil sikre internationaliseringen

Hos Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) forklarer bestyrelsesforperson Søren Serritzlew, at det omtalte krav blev indført i 2017, efter fonden dengang fik skåret sit budget med omkring 200 millioner kroner.

Det daværende ’individuel postdoc’ blev nedlagt, og i stedet satsede DFF på et nyt virkemiddel: International postdoc, hvor man som minimum skal opholde sig 12 måneder ved en udenlandsk forskningsinstitution.

»Formålet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning. Derfor giver det mening at rette ordningen mod ph.d.-uddannede i Danmark. Hvis man allerede har en udenlandsk ph.d., har man jo fået internationaliseringen,« siger han til Uniavisen.

DFF uddeler i dag cirka 15 internationale postdocs om året. Ifølge fonden ville det være urealistisk at brede ordningen ud, da succesraten for ansøgere dermed vil falde ned under de 10–20 procent, som DFF definerer som en rimelig nedre grænse.

Forskere med udenlandske grader er dog ikke helt afskåret, understreger Søren Serritzlew – de kan indgå i postdoc-stillinger gennem større forskningsprojekter, hvor midlerne søges af en hovedansøger.

Nye regler hos Carlsbergfondet

Hos Carlsbergfondet er ændringen nyere. Med virkning fra årsskiftet 2025 indførte fondet et krav om, at ansøgere til både internationaliserings- og reintegrationsstipendier skal have en ph.d.-grad fra en dansk forskningsinstitution.

Tidligere var det tilstrækkeligt at have »stærk tilknytning« til dansk forskning. For reintegrationsstipendiet gjaldt det desuden, at man skulle have haft et længerevarende forskningsophold i udlandet – men en udenlandsk ph.d. talte ikke.

Derfor planlagde Andreas Nabil Younan at gå efter internationaliseringsstipendiet, som han kunne søge direkte efter sin ph.d. i Cambridge.

»Jeg rejste ud med en forventning om, at jeg kunne søge internationaliseringsstipendiet, når jeg var færdig. Den mulighed forsvandt, da de ændrede reglerne ved årsskiftet,« siger han.

Tilknytning kan antage mange former, men en af de væsentligste er, at ansøgeren har taget sin ph.d. ved en dansk forskningsinstitution

Lars Egstrøm Kristensen, Chief Scientific Officer ved Carlsbergfondet

Carlsbergfondet har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar til Uniavisen skriver fondets Chief Scientific Officer, Lars Egstrøm Kristensen, at de individuelle postdoc-stipendier skal sende unge forskere ud i verden – og bringe dem tilbage til Danmark.

»Derfor er det vigtigt, at det kan sandsynliggøres på ansøgningstidspunktet, at forskerne også vender tilbage til dansk forskning senere i deres karriere. Af samme årsag er det et krav, at man som ansøger har en stærk tilknytning til dansk forskning. Denne tilknytning kan antage mange former, men en af de væsentligste er, at ansøgeren har taget sin ph.d. ved en dansk forskningsinstitution,« skriver han.

En udenlandsk ph.d. kan ifølge fondet derimod »formodes at afspejle en lavere grad af tilknytning til dansk forskning«.

Carlsbergfondet fremhæver samtidig, at det støtter mange postdocs via sine Semper Ardens-projekter, hvor der ikke stilles krav til, hvor ph.d.-graden er opnået. I 2024 udgjorde disse knap 60 procent af de uddelte postdoc-årsværk.

For de individuelle stipendier er der dog ingen planer om at ændre reglerne.

Gjort som forlangt

For Andreas Nabil Younan fremstår logikken paradoksal.

Han tog netop sin ph.d. i udlandet for at opnå international erfaring tidligt i sin karriere.

Men hvor fondene ser det sådan, at målet om internationalisering er opfyldt, oplever han det som en blokering:

»Jeg har gjort præcis det, de siger, de gerne vil have – og alligevel bliver jeg straffet for det«.

Han mener, at reglerne kan komme til at svække dansk forskning.

»Det sænker kvaliteten, når man udelukker ansøgere. Mange af os, der tager en ph.d. i udlandet, kommer ind på eliteuniversiteter. Det er jo folk, man burde ønske sig hjem«.

Risiko for brain drain

De danske universiteter har begrænsede midler til at finansiere postdocs uden ekstern støtte, og fondenes bevillinger spiller derfor en central rolle. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri fra januar 2025 var tre ud af fire nyansatte postdocs på landets universiteter ikke-danske statsborgere.

Spørgsmålet er, om reglerne forstærker den tendens, så unge danskere med udenlandske ph.d.-grader presses ud – og bliver væk.

Hos DFF afviser Søren Serritzlew, at ordningen i sig selv fører til brain drain. Men han erkender, at nogle forskere er udelukket fra de individuelle postdocstipendier.

For Andreas Nabil Younan er konsekvensen, at han nu må søge postdocs i udlandet, selvom hans projekt kræver, at han rejser til København for at sidde i Rigsarkivet.

»Det er helt skævt,« siger han:

»Jeg vil jo gerne hjem og forske i Danmark – men systemet spærrer vejen«.