Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

For grønlændere kan sukker være lige så sundt som fiberkost

Evolution — To til tre procent af Grønlands befolkning har en genvariant, der gør, at de bearbejder sukker i tarmene på en helt anden måde end andre, viser et forskningsprojekt. Den ny viden kan resultere i medicin, der modvirker hjerte-kar-sygdomme og forebygger sukkersyge.

Fibre er godt for vores sundhed, mens hvidt sukker er usundt. Det har vi altid fået at vide.

Nu viser det sig, at hvidt bordsukker, som også hedder sukrose, for en gruppe på cirka 1.000 mennesker i Grønland har nogle af de samme, positive sundhedsmæssige effekter, som det har for alle andre mennesker, når de i stedet spiser sund mad med masser af fibre i.

En speciel mutation, en genvariant, har betydning for gruppen i Grønland, og opdagelsen af den kan måske føre til udvikling af ny medicin.

»Hvis man udvikler medicin, der har samme effekt som mutationen, vil man kunne lave en pille, der giver vægttab, forebygger sukkersyge og modvirker hjerte-kar-sygdomme hos mennesker,« siger Anders Albrechtsen, professor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Bærere af mutationen vejer 4,8 kg mindre

Han har været med til at gøre opdagelsen, i en forskergruppe ved KU. Sammen med andre har han analyseret generne i 6.551 voksne indbyggere i Grønland og har fundet en variant, der er nedarvet fra inuitforfædre – med usædvanlige effekter.

Særligt giver den bærerne af mutationen en lavere vægt. De vejer i gennemsnit 4,8 kg mindre end andre mennesker.

Det er ifølge Anders Albrechtsen overraskende, for normalt plejer de sundhedsmæssige effekter af genvarianter kun at være negative for menneskers helbred. Derfor er fundet så usædvanligt.

Bakterier i tyktarmen producerer et sundt stof

Adjunkt Mette K. Andersen fra Center for Basic Metabolic Research ved KU er førsteforfatter på studiet. Hun fortæller, at hos denne særlige gruppe af grønlændere bliver sukrosen ikke nedbrudt i den første del af tarmen, som det ellers normalt sker i mennesker.

Stort gensamarbejde

Forskningsprojektet hedder Loss of Sucrase-Isomaltase Function Increases Acetate Levels and Improves Metabolic Health in greenlandic Cohorts, er publiceret i tidsskriftet Gastroentology – og ligger som Open Access her.

Det har undersøgt generne hos 6.551 ud af i alt cirka 55.000 mennesker i Grønland. Ifølge Anders Albrechtsen har de fleste grønlændere både inuitforfædre og europæiske (danske) forfædre. Genvarianten findes kun i den del af grønlænderes genom, der er nedarvet fra inuitforfædre.

Det interessante fund i projektet er blevet til i et stort samarbejde mellem grupper fra fem forskellige forskningsinstitutioner:

Fra KU har to grupper bidraget med genetiske analyser. Det er en gruppe fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolism Research og en fra Biologisk Institut. Desuden har en tredje gruppe fra Statens Serum Institut bidraget med genetiske analyser. Derudover har to grupper fra henholdsvis Statens Institut for Folkesundhed og fra Steno Diabetescenter bidraget. De har stået for indsamlingen af data, i forbindelse med en befolkningsundersøgelse i Grønland.

Endelig har gruppen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolism Research også stået for musestudier. De har underbygget og støttet forskernes resultater, og arbejdet med de genetiske undersøgelser, samt befolkningsundersøgelserne.

I stedet ryger sukrosen ubearbejdet videre ned i tyktarmen, som er den sidste del af menneskets tarm. Her laver bakterier det blandt andet om til den kortkædede fedtsyre acetat.

»Og i denne sammenhæng ser acetat ud til at have en markant positiv sundhedsmæssig effekt på mennesker,« siger Mette K. Andersen.

Har man ikke den særlige genvariant, kan bakterierne i menneskenes tarme i stedet producere acetat fra fibrene i grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter.

»Men i tilfældet med den mindre gruppe af mennesker i Grønland kan det samme altså ske for dem, når de spiser sukrose. Derfor kan de blive sundere af at spise sukker,« siger Mette K. Andersen.

Kulhydratfattig kost har udbredt genvarianten

Den særlige genvariant fra inuitterne skal grønlænderne i virkeligheden have i to eksemplarer i deres gener, før den gavnlige effekt optræder.

Ifølge Anders Albrechtsen ser man ikke nogen effekt af genvarianten, når en grønlænder kun har fået en variant, fra enten sin mor eller sin far. Sådan er det for rigtig mange af grønlænderne, men har de fået varianten fra både deres far og mor, har de to af dem i deres gener – og så ser man en effekt.

Genvarianten kan være blevet så udbredt hos inuitter, fordi de igennem tusinder af år hovedsagelig har spist fisk, hvaler, sæler og rensdyr, som er deres foretrukne byttedyr, og som næsten ikke indeholder kulhydrater eller sukrose. Det har naturligt reduceret inuitternes behov for at kunne optage kulhydrater hurtigt i blodet, og de har derfor ikke haft behov for genet.

Genvarianten kan i øvrigt også spores hos inuitbefolkninger i Canada, men hos oprindelige folk længere nede sydpå i USA er den aldrig blevet sporet.

Desuden bærer det nordøstlige Sibiriens oprindelige folk på genvarianten, som ifølge Anders Albrechtsen kan være opstået for mange tusinder af år siden.

Genvarianten forårsager sygdom hos børn

Dog er alting ikke kun positivt med den særlige genvariant i Grønland:

»For børn bliver den dobbelte genvariant simpelthen til en sygdom i form af diarré og forstoppelse og kan påvirke dem meget,« siger Anders Albrechtsen.

Så snart børnene holder op med at drikke modermælk, og de i stedet får forskellige erstatninger med sukrose i, kan de blive meget syge. Det varer dog normalt kun i nogle få år.

»Ud fra det vi ved i dag, ser det ud som om, at størstedelen af problemet med genvarianten for børnene er forsvundet, når de er kommet frem til skolealderen,« siger Anders Albrechtsen.

Annonce

Seneste