Forbund truer med voldgiftssag om lønloft

Videnskabsministeriet skal blande sig uden om aflønningen af institutlederne på landets universiteter.
Sådan lyder den kontante udmelding fra Akademikernes Centralorganisation, der har klaget til Finansminister Thor Pedersen (V) for at få ham til at underkende det lønloft som Videnskabsministeriet indførte i december sidste år. »Det er absurd og fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Vi har indgået en aftale med Finansministeriet om fri, lokal lønforhandling på området, og så kan et andet ministerium ikke efterfølgende komme og indføre et løft og dermed sige at den ikke skal være fri alligevel,« siger Martin Teilmann, direktør i AC. Hvis Finansministeren ikke griber ind, vil AC ifølge Martin Teilmann kraftigt overveje at anlægge en voldgiftssag eller kræve at institutledernes løn skal forhandles centralt mellem AC og Finansministeriet ved overenskomstforhandlingerne næste år.

Uholdbar situation
AC ønsker også at få afklaret med Finansministeriet om universiteterne overhovedet er forpligtiget til at følge Videnskabsministeriets retningslinjer, eller om de med sindsro kan fortsætte med at aftale lønnen lokalt som hidtil. Til trods for at videnskabsminister Helge Sander (V) kaldte de nye retningslinjer et lønloft under en spørgetime i Folketinget, så tyder noget på at universiteterne valgte helt at se bort fra ministeriets retningslinjer da de ansatte nye institutledere først på året, så nu er forvirringen nærmest total. »Det er uholdbart at vi ikke aner hvordan vi skal fortolke reglerne. Hvis det i virkeligheden ikke er et lønloft, må ministeren jo lade være med at kalde det det,« siger Martin Teilmann fra AC.

Det er et loft
Ifølge Mikkel Faurholdt, informationschef i Finansministeriet, kan Thor Pedersen ikke kommentere sagen så længe den er under behandling. Mette Ring Rossing, chefkonsulent i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, slår til gengæld fast at ministeriet naturligvis forventer at universiteterne følger retningslinjerne når de skal ansætte nye institutledere i fremtiden. »Det er et loft som de skal holde sig indenfor, men jeg mener ikke at vi har sat den lokale løndannelse ud af spil da der stadig er et rum at forhandle indenfor,« siger hun. Mette Ring Rossing forklarer at Videnskabsministeriet var nødsaget til at gribe ind da en rapport fra Rigsrevisionen viste at rektorlønningerne i gennemsnit var steget med 38 procent siden universiteternes bestyrelser fik bemyndigelse til at fastsætte rektorernes løn. Rigsrevisionen fandt også tegn på at de store lønstigninger smittede af på den øvrige ledelses lønniveau og opfordrede derfor ministeriet til at gribe ind af hensyn til styringen af lønudviklingen.

Store konsekvenser
Det har også skabt utilfredshed blandt lektorerne på Københavns Universitet der håber på at ledelsens stigende lønniveau vil smitte af på deres lønninger når der skal forhandles ny overenskomst til næste år.
»Vi er sure over at ministeriet har meldt ud at man skal holde igen med lønnen. Vi mener ikke at lederlønningerne er urimelige når man ser på krav til kompetencer og ansvaret der følger med. Det er snarere vores lønninger der er for lave,« siger AC-tillidsrepræsentant Leif Søndergaard. Martin Teilmann, direktør i AC, vurderer ligeledes at sagen kan få store konsekvenser for overenskomstforhandlingerne. Sagen har nemlig fået AC til at tage initiativ til at man diskuterer hvordan man skal stille sig til løndannelsen på det statslige arbejdsmarked i fremtiden i Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU). Det er en samarbejdsorganisation, der varetager de overordnede overenskomstforhandlinger for alle statsansatte. »Når Videnskabsministeriet kommer og blander sig på den måde, må vi overveje om vi overhovedet vil gå med til lokal løndannelse, herunder ny løn, i fremtiden,« siger Martin Teilmann.