Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Debat
Fejlefrygt — I mine to år på jurastudiet har jeg stort set aldrig oplevet, at mine medstuderende har åbnet munden for at svare på underviserens spørgsmål. Også selv om jeg har været overbevist om, at de udmærket har kendt svaret. Frygten for ikke at være perfekt gør, at det er sikrere bare at tie stille.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
»Hvad er den almindelige erstatningsregel i dansk ret?«
Sådan spurgte min forelæser ud i salen forleden. Og på trods af forårets opkvikkende vejr var tavsheden øredøvende. Endnu en gang.
Det var ikke, fordi folk ikke vidste det – for jeg ved, at alle derinde var bekendt med svaret på spørgsmålet. Det var heller ikke bare, fordi de så frem til at komme ud i solskinnet og drikke en lunken Carlsberg.
Årsagen til den manglende skov af hænder, som burde have rejst sig, var ren og skær usikkerhed. Angsten for at sige noget forkert, frygten for at virke dum og rædslen for at skille sig ud fra mængden.
Der er ellers intet at frygte fra underviserne, som er flinke, rare og lyttende. Men alligevel har jeg nærmest aldrig oplevet nogen af mine medstuderende åbne munden i forelæsningssalen – selv når de mest åbenlyse spørgsmål stilles. Hvorfor egentlig?
Måske kunne der med fordel sættes et par Michael Jordan-citater op i auditorierne
Selv om jeg ikke kan bryste mig af at være læge, kan jeg hurtigt stille diagnosen: En udpræget nulfejlskultur, der lægger sig som en dyne over den unge generation, hvad enten det er på sociale medier, på studiet eller i andre dele af livet.
En nulfejlskultur, som medfører mistrivsel og ensomhed overalt i disse år. Og som, hvis vi ikke én gang for alle får taget et opgør med den, risikerer at skabe en ungdomsgeneration, der ikke tør udleve sit potentiale og tage chancer af frygt for at ramme ved siden af skiven fra tid til anden.
Det skal vi for alt i verden undgå. Og første skridt er at anerkende, at det er menneskeligt at fejle, og at det at fejle er forudsætningen for at udvikle sig og blive klogere på mangt og meget her i verden. For eksempel på erstatningsret.
Tag det fra historiens bedste basketballspiller, Michael Jordan, som blandt andet er berømt for at udtalt, at han har fejlet igen og igen i sit liv, og at det netop er derfor, han er lykkedes. Han har også kløgtigt påpeget, at man jo misser 100 procent af de skud, man ikke engang forsøger sig med.
Det er kloge ord, som jeg håber, at flere vil tage til sig. For der er behov for at modarbejde nulfejlskulturen i samfundet generelt, i ungdommen og specifikt på jurastudiet, så flere tør at deltage i undervisningen.
Måske kunne der med fordel sættes et par Michael Jordan-citater op i auditorierne for fremtiden.