»Forestil dig, at alle humanister besluttede sig for at boykotte alle medier i en uge«

Samfundets store udfordringer løses bedst med viden på tværs af fag, ikke mindst humaniora.

Det er grundtanken bag oprettelsen af forskningscenteret Nordic Humanities Center, som er etableret i samarbejde mellem Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

I løbet af de næste fem år skal forskere på det nye center bidrage til at bringe humanistiske perspektiver på større samfundsmæssige udfordringer. På baggrund af en detaljeret ansøgning udvælges hvert år en gruppe af forskere fra både KU og SDU som skal samarbejde om et bestemt tema.

Og i centerets første leveår er Karen Vallgårda, professor i historie på Saxo Instituttet, udpeget som KU-leder af centerets allerførste tværfaglige samarbejde: ’Legitimitet under pres – Den nordiske models fortid og fremtid’, som undersøger den nordiske model og velfærdsstatens udfordringer fra forskellige humanistiske perspektiver.

»Samfundet står over for en række udfordringer, som på den ene side kræver tekniske og naturvidenskabelige løsninger, men på den anden side kræver dyb indsigt i kultur, sprog og menneskets væsen,« siger Karen Vallgårda og tilføjer:

»Vi er med andre ord nødt til at forstå, hvorfor vi handler og tænker, som vi gør, hvis vi skal løse de kriser, vi står overfor.«

Hun håber, at forskningsprojektet specifikt kan bidrage med en dybere forståelse af, hvilke legitimitetsudfordringer velfærdsstaten har haft tidligere, og hvordan disse er blevet erfaret og håndteret.

»Velfærdsstaten bliver udfordret på sin legitimitet på mange områder. Nogle gange svigter den, andre gange går den for langt. Vi håber, at vi med forskningen kan bidrage med nye perspektiver, der gør det muligt at handle på nutidens udfordringer på et veloplyst grundlag.«

Som eksempel peger hun på, at en række befolkningsgrupper for tiden udtrykker vrede over, at velfærdsstaten svigter og ikke lever op til sine egne idealer. Det gælder også velfærdsstatens kernetropper, herunder sygeplejersker, skolelærere og socialrådgivere.

»Vi ser det for eksempel inden for psykiatrien, på det specialiserede socialområde eller i folkeskolen. Og her kan litterære, velfærdshistoriske og følelseshistoriske perspektiver gøre os klogere på velfærdsvreden som kulturelt fænomen og politisk drivkraft.«

Vigtig viden om mennesket

Forskere i de humanistiske fag er allerede i fuld gang med at bedrive forskning, der på forskellig vis bidrager til at løse samfundets problemer, understreger Karen Vallgårda.

Men at der nu oprettes et center, der skal tydeliggøre forbindelsen mellem humaniora og løsning af samfundets problemer, bør ses som en erkendelse af, at der behov for at ruste yderligere op på det humanistiske område, mener historieprofessoren.

Vi får stadfæstet, hvilken betydning humaniora har og vil få i fremtiden.

Karen Vallgårda, historieprofessor, KU

»Der er ikke nogen af os, som hævder, at vi kommer til at løse store komplekse kriser på et år eller at vi arbejder på måder, som ingen andre har gjort før. Men vi får stadfæstet, hvilken betydning humaniora har og vil få i fremtiden,« siger Karen Vallgårda.

Et nyere eksempel på humanioraforskningens vigtige bidrag til samfundet kunne være coronavaccinen, siger Karen Vallgårda.

»Det var afgørende at udvikle en effektiv vaccine, men det viste sig at være lige så vigtigt, om folk faktisk var villige til at lade sig vaccinere og følge myndighedernes anvisninger. Det krævede viden om kommunikation, kultur og menneskelig adfærd. Og det illustrerer meget godt, hvor mange typer forskning, det kræver at løse samfundets komplekse problemstillinger.«

Fra bashing til fejring

Opgaven for Karen Vallgårda og centerets øvrige ansatte bliver todelt. De skal dels forske, dels samarbejde med relevante samfundsaktører og kommunikere humanioraforskningens resultater ud til den brede offentlighed.

Den del kommer både til at foregå gennem events, dialogmøder, foredrag og en månedlig klumme hos videnskab.dk, hvor centerets forskere sætter deres fælles forskningsekspertise i spil på aktuelle debatter. Det kunne for eksempel være et historisk perspektiv på den aktuelle debat om gratis skolemad.

Og selvom der i mange år gik sport i at prygle humaniora i medierne, mens sektoren igen og igen har skåret i de humanistiske uddannelser, minder Karen Vallgårda om det bidrag humaniora allerede yder til samfundet i dag.

»Forestil dig, at alle humanister besluttede sig for at boykotte alle medier i en uge, ikke holdt foredrag, ikke deltog i podcasts og så videre. Det ville blive noget tyndt, ikke? Der er stor efterspørgsel på den type viden, humanister bidrager med, og jeg synes kun, at oprettelsen af dette center bekræfter det,« siger hun.

Allermest glæder hun sig over det tværfaglige samarbejde, hun er en del af det næste år.

»Vi er en blandet gruppe af både litterater og historikere med forskellige tilgange, og jeg er sikker på, at et samarbejde på tværs af fag vil hjælpe os til at blive klogere på vores egne blinde vinkler, og dermed blive endnu skarpere til at levere vigtige perspektiver på samfundets udfordringer.«