Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Forfatterne flytter ind

Skiftetid — Tre forfattere har de sidste to år haft til huse på KUA som en del af Velux Fondens Writers-in-residence-program. Drømmen er arbejdsro, og at kunst og forskning kan animere hinanden.

Der er – blandt meget andet – kommet en bog ud af Velux Fondens Writers-in-residence-program. Den udkommer til marts og er skrevet af forfatter Adam Drewes. Den bærer titlen Christian Eriksens fald. Da Uniavisen møder ham i The Wicked Rabbit, kantinen på KUA, er han ved at lægge sidste hånd på sats-korrekturen, den sidste korrektur, inden et manuskript sendes i trykken.

»Der er lige to-tre dage til, at det hele lukker,« fortæller Adam Drewes og smiler. Under smilet sporer man en vis træthed. »Nu ligger jeg og skriver i søvne. Det gør jeg ellers ikke normalt.«

Færdiggørelsen af hans tredje bog falder næsten samtidig med, at han skal rømme sit KUA-kontor gennem to år. Adam Drewes er nemlig en af otte forfattere, der i 2021 blev tilbudt at være en del af Velux Fondens dengang nystartede Writers-in-residence-program. Idéen var simpel: Seks institutter fordelt på fem universiteter fik tilbuddet om at invitere en forfatter eller flere forfattere til at komme og holde til på instituttet i to år på fondens regning. Forfatterne modtog desuden hver 200.000 kroner fordelt på to portioner hen over to år.

Da Adam Drewes sammen med lyrikeren Signe Gjessing takkede ja til at indtage Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab var der tale om et pilotprojekt, men sidste år meldte Velux Fonden ud, at ordningen bliver permanent.

Havde du nogen forbehold, inden du takkede ja? 

»Ingen overhovedet,« svarer Adam Drewes. »Jeg er til salg for alle, der gerne vil betale for min skrivevirksomhed,« siger han og skynder sig at tilføje: »Det er selvfølgelig sagt for sjov. Jeg synes, det er spændende at gå i dialog med forskningen og måske bedrive det, man kalder ‘kunstnerisk forskning’ – noget man for eksempel gør på Kunstakademiet og også her på KUA med billedkunstnere. Så det er godt, man nu også har fået øjnene op for forfatterne.«

Kim Larsen som et fællesskab

At det netop var Adam Drewes, der fik tilbudt et samarbejde med Københavns Universitet, skyldes i høj grad Torben Jelsbak, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Han var en af dem, der kunne se muligheder i at invitere forfattere ind på universitetet.

»Det var jo en oplagt chance, selvom vi på vores institut ikke har creative writing som fag. Men der findes mange andre måder, man kan samarbejde med forfattere på – så både de, vi som forskere og vores studerende kan profitere af det,« siger han.

For tiden forsker Torben Jelsbak i den kulturradikale tradition i Danmark. Det betyder blandt andet, at han tilbringer meget tid på Det Kongelige Biblioteks læsesal, hvor Uniavisen møder ham. Men samtidig har han i både sin forskning og undervisning været optaget af byudvikling og gentrificeringslitteratur – altså litteratur om gentrificering.

»Adam havde netop udgivet et langdigt om Kim Larsen, som både jeg og nogle af mine kolleger var meget optagede af. Han bruger Kim Larsen som en prisme for at diskutere fællesskabets vilkår i dag – blandt andet i forhold til by- og boligudvikling. En af vores ph.d.-studerende var netop i gang med et projekt om dansk gentrificeringslitteratur, så på den måde passede det godt at få Adam ind. Man kan sige, at det var en fælles interesse, som var drivkraften i samarbejdet.«

KIM LARSEN? – Spørgsmål til fællesskabet, som er langdigtets fulde titel, blev omdrejningspunktet for det samarbejde, der er foregået mellem Adam Drewes og instituttet. Han har haft studerende med på byvandring i Sydhavnen for at tale med lokale, der oplever gentrificering på egen krop, og der har været seminarer om både Kim Larsens tekstunivers og gentrificeringslitteratur, hvor Adam Drewes har været oplægsholder.

»Vi er stadig i gang med at blive bedre til at integrere forfattere i vores miljøer. I den første evaluering af forsøget har de efterspurgt flere onboarding-aktiviteter, men grundlæggende synes jeg, det har været berigende, og de studerende har været meget glade for initiativet,« konkluderer Torben Jelsbak.

Amerikansk forbillede – og alligevel ikke

Og der er meget at lære for de danske universiteter, der om lidt skal modtage anden generation af writers-in-residence, for selvom konceptet er udbredt i andre lande, er der ikke nogen stærk tradition for det i Danmark. Og den danske måde skal måske også være sin egen måde.

»På engelske og amerikanske universiteter er det ofte mere veletablerede forfattere, der inviteres ind,« forklarer Henrik Tronier, der er programchef for human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur i Velux Fonden. »Vi ønskede at invitere forfattere ind, der havde brug for arbejdsro til at udvikle deres kunstneriske virke.«

Vi ønskede at invitere forfattere ind, der havde brug for arbejdsro til at udvikle deres kunstneriske virke.

Programchef Henrik Tronier, Velux Fonden

I en sidebemærkning nævner Henrik Tronier også, at når man kigger på fordelingen af fondsmidler, så placerer litteraturstøtte sig lavt. Hvor danske museer eksempelvis modtog 924 millioner i fondsstøtte i 2022, fik litteratur og bøger ifølge tal fra Danmarks Statistik 67 millioner kroner.

Så selvom Writers-in-residence-programmet er skabt ud fra idéen om, at man kan få noget interessant ud af at bringe de humanistiske videnskaber og kunsten sammen, handler det også – helt lavpraktisk – om at give nogle forfattere nogle penge. Og for en forfatter er penge lig med arbejdsro.

»Altså, jeg har fået en bog ud af det,« svarer Adam Drewes på spørgsmålet om, hvad pengene, tiden og kontorpladsen har betydet for ham. »Den havde ikke været her ellers. Og så har det været spændende at sparre med Torben, møde de studerende og få et indblik i, hvad de bedriver på instituttet,« siger han.

Men nu er den her, og Adam Drewes skal snart rykke ud af deres kontor. Ind flytter i stedet forfatterne Tine Høeg og Malte Tellerup, der er de nye writers-in-residence på Københavns Universitet.

Din nye roman er et meget konkret resultat af din tid her. Det må være lidt rart?

»Ja, det er virkelig fantastisk, men der er også kommet alt mulig andet godt ud af det, som man ikke kan måle og veje. Ikke mindst nogle relationer, der kan bygges videre på,« afslutter Adam Drewes.

Seneste