Forsker: Du føler dig sund og rask, men byens luft gør dig syg

Hvert år dør 440 københavnere af dårlig luft, eller de får sygdomme som astma, hjertekarsygdomme, lungekræft eller KOL. Alene i 2019 medførte luftforureningen ekstra udgifter til helbredsomkostninger i hovedstaden på 8,5 millarder kroner.

Selvom luftforureningen her i landet er relativt lav i forhold til byerne i Syd- og Østeuropa, og selv om luften i København er blevet renere i de senere årtier, er der stadigvæk alvorlige sundhedsrisici forbundet med at trække vejret i Danmarks største by, siger professor i miljøepidemiologi Zorana Jovanovic Andersen.

Især går det hende på, at der på trods af de mange udfordringer er alt for få, der er interesserede i sundhedsdebattens vigtige spørgsmål om den farlige luftforurening.

»De fleste indbyggere i København er ikke interesserede i luftforurening, for dels kommer meget af den til os fra andre lande, og dels bliver konsekvenserne af den hurtigt for abstrakt at beskæftige sig med for de fleste,« siger hun og tilføjer:

»Mit indtryk er, at flertallet går rundt og tænker, at de er sunde og raske, hvis de spiser sundt, ikke ryger og motionerer regelmæssigt, men de tænker ikke over, at de hver dag får en dosis luftforurening ned i lungerne, som over tid hober sig op. Vores sundhed er nemlig ikke kun bestemt af vores livsstil, men er også tæt forbundet med det miljø, vi lever i,« siger Zorana Jovanovic Andersen.

Vi bliver syge

I København er det ekstra svært at gøre noget ved problemet, for det er kun ti procent af luftforureningen i København, der kommer fra byen selv. Resten kommer fra omegnskommunerne, eller forureningen blæser hertil fra andre lande i Sydøsteuropa.

Men det er ingen undskyldning for at ignorere problemet, mener Zorana Jovanovic Andersen.

»Luftforurening er det, der påvirker vores helbred allermest i byerne – fordi vi er nødt til at trække vejret hele tiden,« siger hun og kommer med en række eksempler på sygdomme, vi kan få af luftforurening:

»I 2013 viste en rapport fra International Agency for Research on Cancer, at luftforurening med skadelige partikler kan føre til lungekræft. Og luftforurening kan udløse en blodprop i hjernen, der er en alvorlig lidelse, som typisk giver mange sygedage. Desuden kan luftforurening gøre os systemisk inflammatoriske, og det kan føre til diabetes.«

Selv børns udvikling af kognitive færdigheder påvirkes af luftforurening.

»De nyeste videnskabelige studier viser, at partikler i hjernen fra luftforurening kan påvirke børns kognitive udvikling og egenskaber på en negativ måde. De klarer sig dårligere i skolen og har måske større risiko for at udvikle autisme og adhd. Vi har også lige påvist i Danmark, at børn generelt får lavere karakterer af luftforurening, at vores kognitive tilbagegang bliver fremskyndet, og at luftforurening kan give demens,« siger Zorana Jovanovic Andersen fra sit kontor på Afdeling for Miljø og Sundhed, Institut for Sundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Svært at råbe op

Når rigtig mange mennesker bliver påvirket af luftforurening, er der også rigtig mange, der bliver syge, og det er vanskeligt for Zorana Jovanovic Andersen at acceptere, at det kan være svært at lave om på noget, der påvirker så mange.

Som miljøepidemiologisk forsker undrer det hende, at særligt luftforurening har så svært ved at fange folks opmærksomhed.

»For nogle år siden blev der lavet nogle undersøgelser om støjen fra vindmøller. De støjer meget lidt, og alligevel går mange mennesker op i det problem, også selv om de ikke bliver syge af det. Til gengæld er der aldrig nogen, der klager over luftforureningen fra et kulkraftværk,« siger Zorana Jovanovic Andersen og fortsætter:

»Jeg besøgte for et stykke tid siden nogle af mine venner, der bor i nærheden af det kulfyrede Studstrup Kraftværk nord for Aarhus, og selv om støvet fra skorstenen tydeligvis faldt ned på bordet i deres baghave og skulle tørres af inden morgenmaden, så klagede ingen.«

Kræver paradigmeskifte

Ifølge Zorana Jovanovic Andersen er spørgsmålet om vores sundhed noget vi traditionelt har forbundet med faktorer som kost, rygning, alkohol og motion. Det har altså været et spørgsmål om livsstil, men det er slet ikke nok at se på livsstil alene.

»Jeg tror, det kræver et paradigmeskifte: Det er ikke nok at leve sundt, for vi bliver også påvirkede af vores miljø. Det er ikke kun vores egne valg, der betyder noget for vores sundhed,« siger hun.

Som et eksempel nævner hun, at det langt fra altid virker godt at fortælle folk, at de skal motionere en halv time om dagen. Selv om det er sandt, rykker det ikke på sundheden, hvis miljøet ikke er til det.

De indsatser, der ændrer byerne lidt, rykker også virkelig meget på vores sundhed

Professor Zorana Jovanovic Andersen

»Internationale studier viser i stedet, at hvis du ændrer byerne, laver hyggelige gågader, grønne områder og cykelstier og forbedrer den offentlige transport, så kommer flere mennesker ud at gå og cykle. De indsatser, der ændrer byerne lidt, rykker også virkelig meget på vores sundhed. Folk begynder at motionere 30 minutter om dagen, tager trapperne og går i stedet for at køre til Netto, men det kræver strukturelle løsninger,« siger Zorana Jovanovic Andersen.

Hun kan godt blive trist af at tænke over, hvor svært det er at løse problemet med den grænseoverskridende luftforurening. Derfor efterlyser hun flere ambitioner på området, for hun synes, tingene går for langsomt.

Hun og hendes kolleger i forskergruppen ved Københavns Universitet er enige om, at det er vigtigt at få bragt deres forskningsresultater ud til dem, der skal træffe de politiske beslutninger, og heldigvis har hun selv oplevet fremskridt.

»Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg talte indtil for få år siden næsten ikke sammen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om sundhedsudfordringerne, men i dag taler sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) med teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø) om de spørgsmål, der vedrører luftforurening og sundhed. Det er vejen frem – også for alle andre byer,« siger Zorana Jovanovic Andersen.

Forskning til folket

Fra 2017 til 2023 har hun siddet med i Københavns Kommunes Ekspertgruppe. I den forbindelse gav Sisse Marie Welling hende et godt råd, som Zorana Jovanovic Andersen siger, virkede som en ’åbenbaring’  for hende.

»For et par år siden opfordrede Sisse Marie Welling os forskere til at give vores viden fra os. Vi skal fortælle medierne, hvad vi arbejder med – og som skaber sundere luft,« siger Zorana Jovanovic Andersen og fortsætter:

»Dét fik mig til at ændre hele min måde at arbejde på. Før skrev jeg kun mine videnskabelige artikler for at få dem publiceret i videnskabelige tidsskrifter for andre forskere. I dag arbejder jeg også for at komme ud med min viden til mange andre,« siger Zorana Jovanovic Andersen.

Brændeovnene skal ud af byen

I løbet af samtalen bliver det tydeligt, hun mener, at særligt en ting udgør et problem for københavnerne, når det gælder luftforurening: Brændeovne.

»De udsender virkelig meget skadelig røg, og jeg har været til flere møder i Miljøministeriet for at diskutere muligheden for at få dem forbudt i Danmark, men deres argument for at beholde dem lader til at være, at brændeovne er hyggelige,« Zorana Jovanovic Andersen.

Brændeovne kan ellers medføre ret høje, lokale koncentrationer af partikelforurening, der indeholder giftige og kræftfremkaldende stoffer som for eksempel formaldehyd, tjærestoffer, benzen og dioxin. Alligevel har hun ikke kunnet trænge igennem med sit budskab.

»Miljøministeriet har ganske vist for nylig givet kommunerne lov til at forbyde gamle brændeovne, men jeg synes, at det svarer til at sige til rygere, at de gerne må ryge Marlboro Light i stedet for cigaretter uden filter,« Zorana Jovanovic Andersen og fortsætter:

»I København har stort set alle boliger desuden fjernvarme, så ingen behøver at brænde træ af inde i byen bare for at holde varmen. Derfor er det en nem måde at komme et skridt videre – i kampen mod luftforureningen i Danmarks største by – helt at forbyde brændeovne.«