Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Forsker: Vilkårlige sprogkrav krænker studerende

SPROGFORBISTRING - Anne Holmen, professor i parallelsproglighed, mener, at det krænker de udenlandske studerendes retssikkerhed, hvis der stilles vilkårlige krav til deres danskkundskaber, og så er det også et pædagogisk problem, som Humaniora må få løst.

Det er rimeligt at kræve, at studerende med en udenlandsk baggrund kan dansk på et højt niveau, hvis de vil læse på Det Humanistiske Fakultet (Hum), men det er urimeligt at forvente, at de kan dansk, som hvis det havde været deres modersmål.

Det siger professor Anne Holmen, leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP).

Hun understreger i samme åndedræt, at det er hendes personlige holdning til sprogproblematikken. Der mangler nemlig en officiel holdning til, hvilke danskkrav der skal stilles på Humaniora.

I øjeblikket er det op til studienævnene at beslutte, om der skal tages særlige hensyn til studerende med en anden baggrund end dansk, når de afleverer skriftlige opgaver, eller om de skal bedømmes på lige fod med etniske danskere.

Der er derfor brug for at få formuleret en politik, da de studerende har et retskrav på at få en lige behandling til eksamen, mener sprogforskeren.

»Det må defineres klart, hvad der forstås ved et rimeligt niveau af dansk. Det kan ikke være rigtigt, at en studerende med en russisk baggrund, der har bestået studieprøven og i øvrigt har papirerne i orden, ikke kan få en ordentlig eksamen, fordi underviseren i et fag tilfældigvis stiller højere danskkrav end en anden,« siger Anne Holmen, da hun får beskrevet Svetlana Mikkelsens oplevelse af at studere på Hum.

Udbredt problem

Anne Holmen foreslår, at ledelsen på fakultet indgår i en dialog med studienævnene for at undersøge, hvad sprogpolitikken er lokalt, og hvor udbredt problemet er. Det er ifølge eksamensbekendtgørelsen muligt at tage hensyn til, at den studerende ikke har dansk som sit modersmål i bedømmelsen af opgaven, men ingen ved i hvilket omfang muligheden bliver brugt.

Hun formoder, at problemet er ganske udbredt, og at det er større på Humaniora end på andre fakulteter, fordi man i højere grad benytter en type eksamensopgaver uden klare genrekrav som for eksempel at skrive et essay.

Anne Holmen bygger sin vurdering på to projekter under projektet »Den gode uddannelse«, et på daværende Farmaceutiske Fakultet og et på Humaniora, med fokus på studerende med dansk som andetsprog, der skulle til dansksproget eksamen.

I evalueringen af projekterne og i opfølgende interviews gik det igen, at de studerende aldrig fandt ud af, hvad sprogkravene var til eksamen, før de havde fået deres karakter.

Mange fortalte også, at den eneste tilbagemelding de derudover havde fået, var en opfordring til at finde en korrekturlæser, akkurat som Svetlana Mikkelsen beretter.

»Det er simpelthen for tyndt, så det ser ud til, at nogle undervisere skal have nogle bedre værktøjer til at give feedback. Meget tyder på, at der er et problem, og at vi kan gøre det bedre,« siger Anne Holmen.

clba@adm.ku.dk

Seneste