Forskere har IKKE tid til at forske

En forsker burde logisk set bruge størstedelen af sin arbejdstid på at forske, eller hvad?

Nej, sådan er det hverken på Københavns Universitet (KU) eller landets øvrige universiteter, hvor blandt andet administrative pligter og ansøgningsskrivning æder løs af de videnskabelige medarbejderes (VIP) tid.

21 procent af arbejdstiden bruger lektorer og professorer på det naturvidenskabelige og tekniske område på forskning, viser en undersøgelse fra 2016 af Ingeniørforeningen IDA. Til gengæld bruger de 26 procent – hver fjerde arbejdstime – på administration og på at søge bevillinger.

Vi oplever, at der sker en udsultning af det store mellemlag af lektorer, så de i dag hverken har tid til at forske eller penge til at købe nødvendigt udstyr og materialer.

Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for de videnskabeligt ansatte på KU.

Tænketanken DEA nåede i en spørgeskemaundersøgelse fra 2014 frem til, at de to medarbejdergrupper i gennemsnit forsker henholdsvis 35 og 37 procent af arbejdstiden, men det er inklusiv deltagelse i konferencer og vejledning af ph.d.-studerende.

Uanset hvilket tal der er mest korrekt, så er det alt for kort tid, der går med, hvad der burde være en af de to primære arbejdsopgaver på et universitet, mener Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for de videnskabeligt ansatte på KU.

»Det er klart noget, som vi oplever som et voksende problem. Hovedopgaverne er forskning og undervisning, så arbejdstiden burde ideelt være fordelt 50-50 mellem de to,« siger han.

De fleste søger forgæves

Ifølge fællestillidsrepræsentanten er problemet, at en stigende del af forskningsmidlerne bliver fordelt i konkurrence mellem forskerne, mens universiteterne får færre penge, som de selv råder over. Ydermere giver forskningsråd og private fonde flere penge til meget store projekter og til talenterne, viser tal fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Det betyder, at kun 15 procent får et ja til deres projekt, når de fx søger Det Frie Forskningsråd.

De kommer derfor ind i en negativ spiral, hvor de i desperation bruger stadig mere af arbejdstiden på at søge om støtte, og mindre tid på at forske.

»Vi oplever, at der sker en udsultning af det store mellemlag af lektorer, så de i dag hverken har tid til at forske eller penge til at købe nødvendigt udstyr og materialer,« siger Thomas Vils Pedersen.

Han peger på, at 38 procent af de videnskabelige medarbejdere svarede, at de ikke har tilstrækkelig tid til at arbejde med deres forskningsopgaver, da den seneste arbejdspladsvurdering blev lavet på KU i 2016.

Får mindre forskning for pengene

Formanden for Ingeniørforeningen Thomas Damkjær Petersen kalder det absurd, at politikerne har skabt et system, hvor højtuddannede specialister bruger mere tid på administration og på at søge forskningsmidler end at forske.

Det er en politisk prioritering, om man vil have forskerne til at bruge deres tid på at søge om penge eller på at forske.

Thomas Damkjær Petersen, Formand for Ingeniørforeningen IDA.

Alene på det tekniske og naturvidenskabelige område går knap 700 årsværk med projektansøgninger, mens yderligere 750 årsværk går til administration, har Ingeniørforeningen regnet sig frem til.

»Vi siger ikke, at der slet ikke skal være konkurrence, men balancen er blevet skæv, så vi som samfund får mindre forskning for de penge, vi investerer. Det er en politisk prioritering, om man vil have forskerne til at bruge deres tid på at søge om penge eller på at forske,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Yngre lektorer i knibe

En ny hvidbog fra Videnskabernes Selskab med titlen Universitetet i det blå ocean bekræfter, at specielt yngre lektorer, der forsøger at få gang i karrieren, står i en vanskelig situation.

»Der er ingen penge til dem, da det er ungdommen og forskningens rockstjerner, som tiltrækker fondene,« siger prorektor for Forskning og Innovation på KU Thomas Bjørnholm, som har været med til at lave hvidbogen.

Vi skal som forskere vågne op hver morgen og tænke, at formålet med vores arbejde er at skabe, dele og sætte ny viden i spil i samfundet. At søge penge er en del af det at være forsker, men penge er et middel til at nå målet, og ikke målet i sig selv.

Thomas Bjørnholm, prorektor for Forskning og Innovation på KU

Han er enig i, at lektorerne risikerer at blive fanget i en negativ spiral, hvor de ikke får skrevet deres artikler færdige, fordi de skriver ansøgninger. På den anden side får de ikke succes med ansøgningerne, fordi de ikke bruger tid nok på deres forskning, så deres artikler ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet.

Ifølge Thomas Bjørnholm handler det om at holde fokus, og så skal de ældre succesfulde forskere hjælpe og vejlede deres yngre kolleger.

»Vi skal som forskere vågne op hver morgen og tænke, at formålet med vores arbejde er at skabe, dele og sætte ny viden i spil i samfundet. At søge penge er en del af det at være forsker, men penge er et middel til at nå målet, og ikke målet i sig selv,« siger prorektor.

Han tilføjer, at man forsøger at hjælpe gennem Københavns Universitets Forsknings- og Innovationsråd (KUFIR), hvor forskere kan bruge panelet til at få feedback på deres ansøgninger.

»Målet er, at de skal sende færre ansøgninger, men med større chance for succes,« siger Thomas Bjørnholm.