Forskere lider af EU-fobi

Mens universiteternes faste forskningsbevillinger skrumper, og flere får nej til støtte fra de danske forskningsråd, så bugner EU’s syvende rammeprogram med milliarder af euro øremærket til forskning.

Alligevel opgiver mange forskere på forhånd at søge, selvom Københavns Universitet (KU) både har kontorer i København og i Bruxelles, der står klar til at hjælpe.

Ifølge Poul Petersen, chef for EU-kontoret på KU, udgør EU-midlerne kun syv til otte procent af de cirka 1,5 milliarder kroner fra eksterne kilder som forskningsråd og fonde, som KU-forskerne hentede hjem i 2009.

»Få forskere får rigtig mange midler fra EU, men den store gruppe tør knapt nok røre EU-systemet. Der er rigeligt plads til, at flere kan komme på banen, også fordi universiteterne skal hente flere og flere af sine penge ude i byen,« siger Poul Petersen.

Han anslår, at kun cirka 130 forskere på hele KU har en bevilling fra EU.

Uvidenhed bærer skylden

Poul Petersen tilføjer, at EU-midlerne er vokset meget, siden han som ene mand blev ansat på det nyåbnede EU-kontor i 2002. I dag er der seks ansatte, heraf to aflønnet på eksterne EU-midler, der administrerer 177 forskningsprojekter.

Han oplever dog stadig en udbredt berøringsangst blandt forskerne, som han mener primært skyldes uvidenhed og fordomme.

»De fleste forskere opfatter EU som bureaukratisk og forfærdeligt besværlig, men det syvende rammeprogram er faktisk til at have med at gøre. Der har tidligere været skrækeksempler på projekter, der er kørt af sporet administrativt, men der er ikke længere grund til bekymring, da EU-kontoret også kan hjælpe med det administrative,« siger Poul Petersen.

EU-kontoret fraråder derimod forskerne at søge andre EU-kasser som for eksempel regionalfondsmidlerne, fordi administrationskravene simpelthen er for bureaukratiske.

Lobbyisme er naturlig

KU har i samarbejde med DTU og Region Hovedstaden oprettet et fælles EU-forskningskontor, creoDK, med tre faste medarbejdere i Bruxelles. Målet er blandt andet at skaffe de tre partnere indflydelse på EU’s forskningsprioriteter og derigennem bane vejen for mere medfinansiering.

Birgitte Wederking, leder af creoDK, mener, at de danske forskere godt kunne få en større del af forskningskagen, hvis de udnyttede mulighederne i forskningslobbyisme bedre.

»Når det nu engang er vilkårene, så skal vi også udnytte mulighederne. Der er rigtig mange penge at søge, og der er helt klart forskningsområder, hvor man tænker, at her er vi ret gode i Danmark, og at vi derfor burde få flere penge, hvis lobbyarbejdet blev prioriteret højere,« siger Birgitte Wederking.

Tingene sker i Bruxelles

Hun tilføjer, at hemmeligheden bag effektivt forskningslobbyarbejde er at komme på banen på det rigtige tidspunkt i processen og hurtigt identificere, hvem der har indflydelse på, hvordan forskningsmidlerne prioriteres.

EU fordeler de mange milliarder gennem de såkaldte arbejdsprogrammer. Det er meget detaljerede beskrivelser af, hvilken form for forskning, pengene skal bruges til.

Det handler derfor også om at påvirke teksten i arbejdsprogrammerne ved at snakke med blandt andet danske forskningsprogramkomitemedlemmer, EU-parlamentarikere og de rette folk i Europa-Kommissionen.

Dansk sløvsind

Britta Thomsen (S), medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi under Europa-Parlamentet, mener også, at der er brug for langt mere lobbyisme fra dansk side, specielt fra universiteterne.

»Det er ikke en del af vores kultur, så vi er simpelthen ikke vant til at lobbye. Der kommer derimod rigtig mange forskningsledere og rektorer fra andre lande til Bruxelles, fordi de ved, at de kan få en enorm indflydelse gennem os Europa-parlamentarikere, men i Danmark er det som om vi ikke har opdaget, at parlamentet har fået langt mere indflydelse,« siger Britta Thomsen.

Jens Rohde (V), der er næstformand for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, mener, at det også handler om reelle kulturforskelle inden for unionen.

»Vi er i Danmark ikke vant til den franske og belgiske måde at tænke administration på. Vi har mere smidige systemer, så forskerne støder på en mental barriere og giver hurtigt op, når det hele virker indviklet og bøvlet,« siger Jens Rohde.
clba@adm.ku.dk