Forskere fra Københavns Universitet med i kapløbet om at finde en COVID-19-vaccine

Mens COVID-19 spreder sig i verden, er tre forskere fra Københavns Universitet del af en EU-finansieret gruppe, som arbejder på at udvikle en vaccine.

Men hvordan bærer man sig ad med hurtigt at udvikle en vaccine? Og hvori adskiller den EU-finansierede gruppes arbejde fra andre strategier?

EU har bevilget 2,7 millioner euro, omkring 20 millioner kroner, til et konsortium, der omfatter lektorer Morten Agertoug Nielsen og Adam Sander, foruden professor Ali Salanti fra the Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Forskningsmiljøet har været meget smidigt i den nuværende krise, og mange virksomheder har delt data og resultater på deres hjemmesider

Morten Agertoug Nielsen

Forskere fra universitetet i Tübingen, Leiden University Medical Center, Wageningen Universitetet samt firmaerne AdaptVac og ExpreS2ion medvirker også.

»Vi er allerede godt i gang med at designe en vaccine, men det er meget dyrt at skalere produktionen op og sikre, at vaccinen er klar til at blive givet til mennesker. Og det ville ikke være muligt uden pengene fra EU,« sagde Morten Agertoug Nielsen i en tidligere udsendt pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Gennemsigtighed

I kapløbet om at udvikle en vaccine samarbejder forskere verden over, siger han til Uniavisen, som fanger ham på telefonen, på vej til møde med andre forskere.

»EU’s Horizon 2020-bevilling tager udgangspunkt i gennemsigtighed, og pengene skal så vidt muligt gå til åben forskning. Forskningsmiljøet har været meget smidigt i den nuværende krise, og mange virksomheder har delt data og resultater på deres hjemmesider,« siger Morten Agertoug Nielsen.

Mange virksomheder og institutioner er i gang med at undersøge forskellige metoder, så hvordan adskiller metoderne i det EU-støttede konsortium, der omfatter Københavns Universitet, sig fra de andre tiltag?

Det spurgte vi Morten Agertoug Nielsen om.

Første metode: Immunisere med RNA og DNA

Den første metode til hurtig udvikling af vacciner, og som ses hos andre initiativer, er at gøre immun via RNA og DNA, ifølge Morten Agertoug Nielsen.

Her kan»for eksempel DNA, der koder for coronavirus-proteinet, injiceres i huden eller i muskelvævet, så du kan få en immunreaktion mod coronavirus-proteinet hos mennesker. Den metode er hurtig, fordi man kun har brug for DNA’et, og produktionsmetoderne er ikke afhængige af, hvad DNA’et koder for,« siger han.

»Problemet med denne teknik er, at den immunrespons, man får, generelt ikke er særlig høj eller langvarig,« tilføjer han.

Anden metode: Virale vektorer

En anden metode til hurtig vaccineudvikling er ved hjælp af de såkaldte virale vektorer, siger han.

»Her indkoder du et coronavirus-gen ind en viral vektor. Den grundlæggende idé er, at du laver en ny virus, der ikke forårsager sygdom, og injicerer det ind i mennesker.«

»Der er ikke mange godkendte vacciner baseret på denne teknologi, og det kan være et problem at udføre kvalitetskontrol, det vil sige [finde ud af] om coronavirus-antigenet har den rette struktur, når det kommer til udtryk ved en anden virus.«

Den anden metode

Det gode ved denne teknologi er, at vi kan fremstille den i store mængder. Når vi har det protein, så er vores teknologi, at vi kan øge proteinets evne til at fremprovokere en immunrespons

Morten Agertoug Nielsen

Konsortiet, der inkluderer forskere fra Københavns Universitet, anvender imidlertid en anden, alternativ metode.

»I vores tilfælde bruger vi gensplejsningsteknologi, hvor vi tager et coronavirus-gen og kloner det til ‘fabriksceller’, der udtrykker proteinet for os. Så renser vi proteinet. Når vi har det rent, så kontrollerer vi dets kvalitet. Vi tester, for eksempel, om det binder sig til den humane receptor.«

»Det gode ved denne teknologi er, at vi kan fremstille den i store mængder. Når vi har det protein, så er vores teknologi, at vi kan øge dets evne til at fremprovokere en immunrespons. Vi får coronavirus-antigenet til at udtrykke sig med en ikke-coronavirus protein-markør (protein tag, red.). Denne markør giver os mulighed for at vedhæfte coronavirus til en kapsidpartikel (den tomme proteinskal i en virus, red.). Så nu er coronavirussen knyttet til en partikel, der ligner en farlig virus. Immunsystemet har evolutionært udviklet sig, så det reagerer kraftigt på bestemte virusformer, så vi får en hurtig antistof-respons, på højt niveau, til denne partikel.«

Håb om kliniske forsøg inden for 12 måneder

Den verdensomspændende forskningsindsats, der er rettet mod en vaccine, vil tage tid.

Og med hensyn til dette konkrete projekt, kan forskerne ikke sige præcis, hvornår deres vaccine kan være klar til mennesker. De har dog et estimat på, hvornår de første kliniske forsøg kan finde sted.

»Vi håber, at vi inden for 12 måneder har gennemført de første kliniske forsøg. Dette vil også være det første såkaldte ‘proof of principle’, eller bevis på princippets holdbarhed, af vores vaccineteknologi,« siger Ali Salanti, en anden forsker på projektet, i meddelelsen fra Københavns Universitet.

Patentet på vaccineteknologien ejes af Københavns Universitet, og de prækliniske test vil blive gennemført på universitetet. Forskerne har grundlagt en spinout-virksomhed ved navn NextGen vaccines, der sammen med biotekvirksomheden ExpreS2ion har etableret et samarbejde kaldet AdaptVac. Alle disse tre enheder samarbejder om udvikling af nye typer af vacciner.

Projektet er en del af et bredere legat fra EU-Kommissionens forskningsprogram, der understøtter i alt 17 Covid-19-relaterede projekter.