Forskere snyder sig selv for millioner

Københavns Universitet (KU) taber terræn til de andre danske universiteter i kampen om at få offentliggjort de sidste nye forskningsresultater i de store anerkendte tidsskrifter.

Sådan ser det i hvert fald ud ved første øjekast.

I virkeligheden klarer mange KU-forskere sig godt i konkurrencen, men de glemmer – eller gider ikke – at udføre en simpel arbejdsrutine, der ikke tager mange minutter.

To ud af de ti tilfældigt udvalgte topforskere på KU mangler således at registrere cirka 40 procent af deres forskning i KU-databasen CURIS (Copenhagen University Research Information System), og en mangler at registrere 25 procent, viser en optælling foretaget af Det Kongelige Bibliotek.

Problemet er udbredt blandt de godt 3.500 videnskabeligt ansatte på KU, bekræfter en anden stikprøve, som rektoratet tidligere har fået lavet blandt 50 andre forskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Sund) og Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science).

De 50 forskere havde her registret 20 procent færre publikationer i CURIS end i den internationale database Thomson Reuters Web of Science (tidligere ISI), selvom de har pligt til at gøre det.

Eftersom deres publikationer bør være registreret begge steder, mangler altså en femtedel af deres arbejde i CURIS.

»Det tager ikke mere end to-tre minutter at lave en registrering. Men det er nok en udbredt holdning blandt nogle forskere, at når de er færdige med deres forskning, har de gjort deres, og så må andre tage over. Sådan har jeg også selv set på det. Det er forståeligt, at det kan opfattes som en praktisk ting, der er rent sekretærarbejde, og som står nederst på listen over dagens gøremål. Problemet er, at det koster os penge og prestige,« siger prorektor Thomas Bjørnholm.

Taber millioner

De manglende registreringer er en alvorlig sag. Det skønnes at koste KU cirka tre millioner kroner årligt. Det svarer til seks lektorers årsløn.

Når færre publikationer betyder færre penge, skyldes det, at VK-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2009 indførte en ny model for fordeling af basismidlerne, der har til formål at skabe konkurrence mellem universiteterne.

Basismidlerne er statens tilskud til forskning, som universiteterne frit kan råde over.

Ifølge aftalen skal forskningsaktiviteten målt på antallet af publikationer vægte med 25 procent fra i år, når pengene skal fordeles ud fra devisen: jo flere forskningsartikler institutionen producerer, jo flere basismidler får den.
Det er altså gået hen og blevet yderst vigtigt for KU, at forskerne husker at registrere deres artikler, men de færreste aner, at det har økonomiske konsekvenser, hvis de undlader at gøre det, mener Thomas Bjørnholm.

Sakker bagud

Han beskriver bedre registreringer som »en lavthængende frugt, der ikke findes gode argumenter imod at plukke.«
Der skal derfor sættes fokus på at få vendt den negative udvikling, der betyder, at KU’s registreringer i CURIS er faldet med ni procent, siden databasen blev oprettet i 2007.

KU’s andel af det samlede antal nationale publikationspoint er dermed dalet fra cirka 34 procent i 2009 til cirka 31 procent i 2010, mens de øvrige danske universiteter enten har fastholdt eller øget deres andel. Så mens forskere på KU altså registrerer mindre og mindre forskning, registrerer kollegaerne i for eksempel Aarhus og Odense mere og mere i samme type it-system.

Tilbagegangen i CURIS sættes i relief af, at KU samtidig har haft stor fremgang i den internationale publikationsbase, Thomson Reuters Web of Science (TRWoS).

Væksten har været på godt 12 procent fra 2008 til 2010, men fremgangen til trods er der også problemer med de internationale registreringer.

En tredjedel af Niels Bohr Institutets forskning står eksempelvis ikke opført som KU-forskning, fordi forskerne ikke anfører University of Copenhagen som adresse, når de indleverer deres manuskript til forlagene.

En mulig forklaring er, at forskerne kun føler sig knyttet til instituttet, de er ansat ved, og ikke til det samlede KU.
Dermed går KU også glip af vigtige point i kampen om at kravle op ad de internationale ranglister over de bedste universiteter i verden.

»Der er ingen fremtid i at være selvtilstrækkelig. Vi får alle vores løn af KU og nyder godt af universitetets gode navn og rygte i vores arbejde, så det værste er måske i virkeligheden tabet af prestige – ikke at vi mister penge,« siger Thomas Bjørnholm.

Uklart ansvar

Ifølge Thomas Bjørnholm er det ikke kun et spørgsmål om, at der skal ske en holdningsændring blandt forskerne. De administrative støttefunktioner skal være til stede, og der skal afsættes ressourcer til opgaven, siger han.

Det er ledelsen på institutterne og centrene, der skal sikre dette, men de kan organisere arbejdet på flere forskellige måder, påpeger han.

For godt nok er det ministeriet, der fastsætter, hvad der skal registreres, men fakulteterne bestemmer selv, hvor meget forskerne skal indtaste. For eksempel kan CURIS godt importere data fra internationale baser, men det er op til fakulteterne at gøre brug af mulighederne, lyder det fra prorektor.

Erfaringer fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at man kun kan importere cirka halvdelen af forskernes artikler.

»En del steder har det været uklart, hvem der havde ansvaret for hvad, og der har været forskel på, hvordan tingene blev gjort lokalt på institutterne. Men opgaven med at registre forskning er jo ikke ny. Alle fakulteter har nu skærpet deres støtte til forskernes inddatering, og fremover skal det være mere klart, hvor man kan få hjælp til registrering. Hvis vi som universitet vil være kendt for god forskning, er tiden kommet til at hanke op,« siger Thomas Bjørnholm.

clba@adm.ku.dk