Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Trivselsundersøgelse viser at det videnskabelige personale har svært ved at få sammenhængende tid til forskning. Faktisk forsker mange kun derhjemme i fritiden og i ferier
Lektor Nina Møller Andersen er ikke doven. Det bevidner en kalender der skriger på mere plads, og en mangfoldig publikationsliste der dog ikke er blevet meget længere de seneste år.
»Tidligere lavede jeg en publikation hvert semester, men det seneste jeg har fået lavet, var en artikel til et festtidsskrift sidste år. Jeg snakker med mange kolleger, og de får også forsket mindre. Det er noget man efterhånden må gøre derhjemme i weekender og ferier,« siger Nina Møller Andersen, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet (HUM).
Den netop færdiggjorte interne undersøgelse om ´Trivsel i en forskningsverden´ på Københavns Universitet bekræfter tendensen. Forskningen må vige for undervisning og administrative opgaver.
»Undersøgelsen viser at de videnskabelige medarbejdere, de såkaldte VIP’er, har svært ved at finde tid til at forske. De skal på en og samme tid formidle, undervise, administrere og forske, og så kniber det med tid til fordybelse,« siger arbejdsmiljøkonsulent Anette Tørning.
Nina Møller Andersen føler at problemet er stigende. Der er krav om at undervise mere, der er kommet nye studieordninger, det vælter ind med nye tiltag fra fakultetet og ministeriet, og der er flere møder og administrative pligter.
Listen af ad hoc-opgaver inkluderer blandt andet udvalgs-, strategi- og koordineringsmøder, stillings-, disputats- og ph.d.-bedømmelser, eksamenskoordinering, evalueringer, ansøgninger om forskningsmidler. Hertil kommer ´servicering´ af de studerende ved fx at besvare spørgsmål via e-mail, noget som ifølge trivselsundersøgelsen optager mere og mere af forskernes tid.
Nina Møller Andersen understreger at hun elsker at undervise og have kontakt til de studerende, men det kan blive for meget. Hun har også en mand og to teenagedrenge hun godt vil se lidt til.
»Bunken med e-mails vokser helt vildt bare jeg er væk en dag. Jeg synes efterhånden det kan være svært at få øje på fordelene ved at være universitetsansat. Undervisningen fylder for meget, og forskningen er helt forsvundet,« siger hun.
Henrik Prebensen, fællestillidsrepræsentant for VIP’erne på Hum, mener at manglen på tid til forskning er et evigt problem der dog er blevet værre de seneste år.
»Der er kommet frygteligt mange omlægninger og nye ledelsestiltag der optager alt for meget tid. Alle undersøgelser viser at folk bruger langt over 37 timer om ugen på deres arbejde,« siger han.
Henrik Prebensen henviser til at rektor Ralf Hemmingsen udtalte i et interview i Universitetsavisen den 29. februar i år at »det kan ikke nytte at der er en kultur på KU som er uforenelig med privatliv og familie. Det skal grundlæggende være sådan at man kan udføre sit arbejde inden for den arbejdstid man er ansat til.«
Henrik Prebensen opfordrer derfor de videnskabeligt ansatte til at holde styr på deres tid så de kan redegøre for hvad de har lavet hvor, hvornår og hvor lang tid.
»Når forholdene er som de er, må folk være lidt mere firkantede, lære at sige nej til opgaver og arbejde efter reglerne selvom det gør ondt. Hvis der er afsat 20 minutter til at rette en eksamensopgave, må de gøre det på den tid så godt de nu kan,« siger han.
AC-tillidsrepræsentant Leif Søndergaard mener at undersøgelsen blot bekræfter hvad han dagligt hører fra sine kolleger.
Mange er stressede fordi der står i deres kontrakt at de skal levere forskningsresultater for at bevare deres ansættelsesforhold, men de kan ikke få tid til at forske indenfor deres normale arbejdstid. Hertil kommer at det ikke er klart defineret hvor stor en produktion de skal levere.
»De ved ikke hvornår de har forsket nok, men blot at de skal producere et ukendt antal artikler. Det gør arbejdslivet usikkert og giver en masse gratis overarbejde fordi folk ender med at bruge fritiden til at forske,« siger Leif Søndergaard.
Han har derfor foreslået at alle forskere skal have ret til at bruge 20 procent af deres arbejdstid på egen frie forskning, og at det på sigt tilstræbes at halvdelen af arbejdstiden bruges på forskning og den anden halvdel på undervisning, men den ide er dog blevet afvist af rektor Ralf Hemmingsen.
Ifølge arbejdsmiljøkonsulent Anette Tørning er trivselsundersøgelsen ved at blive fulgt op med en række tiltag lokalt. På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk skal medarbejderne fremover for eksempel til at arbejde i teams. Arbejdet med at planlægge konceptet starter i efteråret så det forhåbentlig kan implementeres til foråret 2009.
Meningen er at to eller flere VIP’er skal arbejde sammen om et eller flere undervisningsforløb. Den ene VIP koncentrerer sig i første halvdel af semestret om undervisning og vejledning af de studerende, så den anden har tid til at forske. I den anden halvdel af semestret bytter de rundt.
»Det hedder jo i KU’s nye personalepolitik at KU sikrer en balance mellem arbejde og fritid, så vi kan simpelt hen ikke blive ved med at byde vores medarbejdere at de skal lægge store dele af deres arbejde i fritiden. Holdsamarbejde giver ikke blot mere ro og arbejdsglæde; det vil også sikre at kvaliteten af både undervisning, forskning og vejledning bliver højnet,« siger institutleder Jens Erik Mogensen.
Af andre kommende tiltag nævner han at nogle kurser kan koncentreres til blokseminarer hvor al undervisningen samles intensivt i nogle uger, og så prøver instituttet også at overtale fakultetet til at koncentrere eksamensperioden til december og maj da det er uhensigtsmæssigt at eksaminer og omeksaminer er bredt ud så det meste af tiden mellem de traditionelle undervisningssemestre er besat af eksamen.
Sidste nyskabelse er en e-mail-politik der angiver i hvilket omfang og indenfor hvilken tidsfrist lærerne er forpligtet til at svare på e-mails fra studerende. Ifølge Jens Erik Mogensen råder eksperter på området til at man kun svarer på e-mails højst en eller to gange på hverdage på et bestemt klokkeslæt, og det råd vil instituttet gøre det legitimt for medarbejderne at følge.
57-årige Nina Møller Andersen har ikke tænkt sig at skifte job trods frustrationerne, men hun vil begynde at notere hvor lang tid hun reelt bruger på de forskellige arbejdsopgaver.
»På trods af utidssvarende løn og mangel på tid til forskning er jeg meget glad for mit arbejde, og jeg er også blevet for gammel til at skifte job, men jeg kan mærke på de unge at universitet ikke er så attraktivt længere. Når vilkårene er så dårlige, søger de hellere til det private erhvervsliv hvor lønnen og mulighederne er bedre,« siger hun.
clba@adm.ku.dk