Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Guide: Sådan bliver du ph.d.

Karriere — Hvad er ph.d.-skolen, og hvilke krav er der til en ph.d.-ansøgning? Vi har lavet en guide til dig, der overvejer at skrive en ph.d, men ikke ved, hvor du skal begynde.

Leger du med tanken om at blive forsker? Så er du naturligvis allerede godt på vej som universitetsstuderende. Næste skridt på vejen til en forskerkarriere, når kandidatgraden er i hus, er at søge om at skrive en ph.d.

Informationsjunglen er ikke altid nem at finde rundt i, derfor har vi strikket en oversigt sammen til dig, der enten overvejer en forskerkarriere, eller måske bare er nysgerrig på, hvad det egentlig vil sige at være ph.d.-studerende på Københavns Universitet.

Hvad er en ph.d.?

En ph.d. er typisk en treårig (180 ECTS) akademisk forskeruddannelse. Som et led i forskeruddannelsen kræves det, at man opnår erfaring med at undervise eller videreformidle sin viden på anden vis. Studiet munder ud i en ph.d.-afhandling, altså et skriftligt produkt af forskellig art – det kan fx være en 200-siders lang artikel eller en opsamling af flere mindre relaterede forskningsartikler – der skal forsvares mundtligt.

Forkortelsen stammer fra nylatin: philosophiae doctor

 

Mange steder i udlandet giver en opnået ph.d.-grad personen ret til at kalde sig doktor. Sådan er det fx i de fleste engelsksprogede lande, hvor PhD er en forkortelse for ‘Doctor of Philosophy‘. I Danmark bliver man ikke doktor af at skrive en ph.d., men man kan sagtens møde en englænder med en ph.d.-grad, der kalder sig doktor. Herhjemme er den danske doktorgrad – som man får ved at skrive en doktorafhandling – rangeret over ph.d.-graden.

Hvad er en ph.d.-skole?

På universitetet bliver man som studerende belært om, at man altså ikke er en elev, der går i skole, men en studerende, der læser på universitetet. Derfor kan det synes komisk, at ph.d.-studerende tilknyttes en ph.d.-skole. Men sådan er det nu engang; forskeruddannelsen er organiseret og administreret af såkaldte ph.d.-skoler. På Københavns Universitet findes der seks – en på hvert fakultet.

Hver skole har sine egne bestemmelser, som skal læses i tillæg til de fælles retningslinjer der findes for Københavns Universitets ph.d-uddannelser. Skolerne tilbyder typisk vejledning, ph.d.-kurser med danske og internationale undervisere og muligheder for internationalisering via udlandsophold og samarbejde med internationale forskningsmiljøer.

Hver skole har en ph.d.-leder, et ph.d.-udvalg og ph.d.-koordinatorer. Ph.d.-udvalget består af VIP’er og ph.d.-studerende, der sammen har den fornemme opgave først og fremmest at kvalitetssikre uddannelsen. De sørger blandet andet for, at der bliver afholdt MUS-samtaler med de studerende. Koordinatorerne fungerer som kontaktpersoner for de studerende på institutniveau, og hvert institut har en ph.d.-koordinator.

Hvem kan søge?

Alle med en kandidatgrad eller en magisterkonferens kan søge en ph.d., og den bør være relevant i forhold til det forskningsprojekt, man gerne vil indlede.

Ansøgernes akademiske engelsk skal også være helt i top.

På nogle fakulteter [kan du] starte din forskeruddannelse allerede efter bachelorgraden

Men er du en af de ekstra ambitiøse, der allerede tidligt ved, at du gerne vil være ph.d., så kan du på nogle fakulteter påbegynde din forskeruddannelse allerede efter bachelorgraden. Så starter du på den såkaldte 3+5-ordning, som indebærer, at du indleder din ph.d.- og kandidatuddannelse samtidig (i det lys syner den almene kandidatstuderende pludselig lidt lad). Nogle fakulteter har også 4+4-ordningen – her indledes ph.d.-uddannelsen efter et år på kandidaten.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet tilbyder fx disse to ordninger.

Hvad skal min ansøgning indeholde?

Hvis du vil skrive en ph.d. på Københavns Universitet, skal du ansøge skriftligt. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af det specifikke projekt, du gerne vil forske i som led i din uddannelse. Du skal derudover både vedlægge et karakterudskrift (høje karakterer giver pluspoint) for din bachelor- og kandidatuddannelse og dokumentation for, at du har opnået graderne. Også et cv kræves (publikationer af fagfællebedømte artikler giver angiveligt også pluspoint).

Kriterier for ansøgningen og ansøgningsproceduren kan være forskellig fra fakultet til fakultet. Hvis du ønsker at tage en ph.d. på Det Humanistiske Fakultet må din projektbeskrivelse fx maksimalt fylde 12.000 anslag, mens Det Juridiske Fakultets ph.d.-skole kun accepterer ansøgninger, der ikke overskrider seks A4 sider (eksklusiv litteraturlisten. Skrevet med fonten Times New Roman, str. 12 med 1,5 cm. mellemrum.)

Hvordan finansierer jeg min ph.d.?

Troede du, at al uddannelse i Danmark var gratis? Så kan du godt tro om. Ph.d.-uddannelsen er en betalingsuddannelse, og den er ikke billig (og det er boligkvadratmeterne i København heller ikke). Derfor skal både uddannelse og leveomkostninger kunne finansieres, og det kan arrangeres på flere måder.

Intern finansiering

Fakulteterne tilbyder ph.d.-stipendier, hvilket vil sige, at man både indskrives på forskeruddannelsen, får forskningsmidler og en månedsløn at leve for i de tre år, uddannelsen står på. Derfor er der altså forskel på benævnelsen ph.d.-studerenede og ph.d.-stipendiat. Man kan nemlig godt være ph.d.-studerende på Københavns Universitet, men få omkostningerne (stipendiet) betalt andetsteds fra.

Ekstern eller privat finansiering

At få betalt uddannelsen eksternt kan blandt andet gøres ved at skrive en såkaldt erhvervs-ph.d., hvor du ansættes i en offentlig eller privat virksomhed, som har interesse i, at du forsker på universitetet. Du kan også søge diverse fonde (Københavns Universitet har lavet en detaljeret liste over eksterne fonde, du kan søge og deres ansøgningsfrister her) eller selv betale, hvis du har penge til det.

Det koster omkring 216.000 kroner at være indskrevet som ph.d.-studerende på Københavns Universitet.

Det koster omkring 216.000 kr. at være indskrevet som ph.d.-studerende på Københavns Universitet – så det er bare om at spare op! Det er dog et krav fra universitetet, at man skal kunne dokumentere en bevilling – eller at man selv kan dække studieomkostninger og løn i de tre år, uddannelsen løber.

Og hvad kan du egentlig forvente i løn som ph.d.-studerende? Gennemsnitligt på hele universitetet er månedslønnen 32.567 kroner. Du skal dog forvente, at løn og omkostninger er forskellig fra fakultet til fakultet og sted i uddannelsesforløbet.

Hvem bliver optaget?

Det er ph.d.-skolelederen på det pågældende fakultet, som bestemmer, hvilke ansøgere, der optages og indskrives på uddannelsen. Det gør hen naturligvis ikke enevældigt. Beslutningen træffes på baggrund af indstilling fra det videnskabelige personale i fakultetets ph.d.-udvalg.

De forskellige ph.d.-skoler kan have forskellige ønsker til deres ansøgere, men over hele linjen gælder det, at der lægges særlig vægt på dokumenterede faglige kvalifikationer. Også forskningsprojektets egnethed som ph.d.-projekt (kan det lade sig gøre inden for de eksisterende rammer?) og indpasning i fakultetets faglige profil spiller ind i bedømmelsen af ansøgningen.

Hvornår kan jeg søge?

Københavns Universitets egen jobbank svømmer ofte i ph.d.-opslag, især fra sundheds- og naturfaglige institutter, så her kan du løbende holde øje med relevante opslag. Lige nu er der fx et ph.d.-stipendiat ledigt på Biologi med ansøgningsfrist den 15. juni, hvor man bliver en del af det femårige forskningsprojekt ‘Disease-free social life without antibiotic resistance’. Så vælger man ikke selv sit emne, men bliver en del af et seniorforskningsprojekt.

Når man har opnået ph.d.-graden, besidder man viden på det højeste internationale niveau inden for et forskningsområde
*

Er du tosset med straffe- eller ejendomsret, og tør du søge ud over Københavns Universitets trygge rammer, har Juridisk Institut på Syddansk Universitet flere ph.d.-stipendier opslået. Vil du blot søge indskrivning på uddannelsen, kan du løbende søge igennem ph.d.-skolen på dit fakultet.

Hvad forsker ph.d.-studerende i?

Det er naturligvis meget forskelligt, hvad ph.d.-studerende ved Københavns Universitet forsker i afhængig af fakultet og institut. Fx forsvarer Linda Didia Boye, der er ph.d.-studerende på Det Humanistiske Fakultet, sin ph.d. om den typologiske udvikling af østsjællandske huse fra førromersk til den germanske jernalder den 20. juni. Tre dage tidligere har Hjalte Bonde Meilvang forsvaret sin samfundsvidenskabelige ph.d., der handler om, hvordan tal fungerer politisk.

Kilder

phd.ku.dk

loenoverblik.dk

KU’s fælles ph.d.-regler og retningslinjer (2014)

Det kan være en god ide at holde sig ajour med forskningen inden for sit område, så tjek eventuelt Københavns Universitets kalender med ph.d.-forsvar ud.

Og bagefter?

Når man har opnået ph.d.-graden, besidder man viden på det højeste internationale niveau inden for et forskningsområde ifølge Københavns Universitets retningslinjer for ph.d.-uddannelser.

Mange bliver naturligt i forskermiljøet og fortsætter karrieren som forsker. Men man er ikke tvangsindlagt til at blive på en højere uddannelsesinstitution resten af livet. Flere ph.d.’er sidder på ledende poster i fx sundhedssektoren, og også i den private sektor ansættes flere ph.d.’er i diverse forskningsfunktioner.

Langt størstedelen af ph.d.-dimittender fra KU i perioden 2008-2014 har dog fået arbejde i sektoren for videregående uddannelser ved et universitet i en undervisningsstilling.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste