Forskning skal vægte mere i ny strategi

Københavns Universitet (KU) skal have bedre uddannelser, skal styrke samarbejdet med omverdenen og det interne samarbejde og oplevelsen af at have en fælles identitet og arbejdsopgave.

Det er de tre udfordringer, KU står over for de kommende fem år, ifølge udkastet til universitets nye strategi, der blev debatteret på det afsluttende høringsmøde i Festsalen den 26. oktober.

Et tilbagevendende tema i de mange høringssvar, som ledelsen har modtaget, har været, om det så betyder, at KU ikke længere skal fokusere på at levere forskning af høj international klasse?

Forskning fortsat afgørende

Ifølge prorektor Thomas Bjørnholm er det absolut ikke tilfældet, men strategien skal omhandle de områder, hvor KU skal gøre en særlig indsats for at forbedre os, og ikke om de områder, hvor universitetet allerede står stærkt.

»Det kan måske se ud som om, vi har nedprioriteret forskningen, så jeg vil gerne understrege, at fri grundforskning af høj klasse stadig er forudsætningen for alt andet på universitetet, men vi vurderer, at uddannelse er det område, hvor vi får mest ud af indsatsen de næste fem år,« sagde han til mødet.

Andre kritikpunkter er, at det virker som om et styrket samarbejde med omverdenen kun handler om at styrke relationerne til erhvervslivet, men det er også til den blandt andet den offentlige sektor, andre universiteter, professionshøjskolerne.

Strategien mangler også konkrete milepæle, og den er uden en klar vision og mission, så det bliver for meget en ’godnathistorie’, der er rar at læse, men siger for lidt, mener andre, som har skrevet høringssvar.
Et sidste kritikpunkt er, om målsætningen om at styrke det interne samarbejde og den fælles identitetsfølelse overhovedet hører hjemme i en strategi.

Tag skridtet fuldt ud

Studenterrådets nyvalgte formand Bjarke Lindemann Jepsen indledte sit indlæg med at konstatere, at han nu bevægede sig ind i et muligt minefelt, men trods risikoen for at få sprængt et ben af, ser de studerende gerne, at KU tager skridtet fuldt ud og sidestiller forskning og uddannelse som to lige vigtige kerneopgaver.

»Det er ligesom spørgsmålet, om det var hønen og ægget, der kom først. Det er dybest set ligegyldigt, da grundforskning er en forudsætning for gode uddannelser, og gode uddannelser er nødvendige for at sikre den næste generation af forskere,« sagde studenterrådsformanden.

Thomas Bjørnholm mente dog, at det er vigtigt at fastholde, at det er den frie forskning, der gør universitet unikt.

Retter udkast

Også Boel Flodgren, medlem af KU´s bestyrelse og professor i handelsret på Lunds Universitet, advarede mod at glemme forskningen.

»Tag ikke forskningen for givet, da den er det vigtigste for vores identitet. Det vil se mærkværdigt ud, hvis der ikke er et afsnit om universitets forskningsambitioner,« sagde hun.

Hun fik på det efterfølgende bestyrelsesmøde opbakning til at få skrevet KU´s ambitioner for forskningen tydeligere ind i det bearbejdede strategiudkast, som bestyrelsen skal tage endelig stilling til på et møde den 6. december.

Ifølge rektoratet er der dog ikke en modsætning mellem uddannelse og forskning, og uddannelsesindsatsen er fortsat vigtigst i den kommende periode.

clba@adm.ku.dk