Forskningen må vente

En besparelse på over 50 millioner kroner på næste års budget. Det er hvad der venter studerende og ansatte på Københavns Universitet hvis regeringens forslag til finanslov for 2006 vedtages i sin nuværende form.

Trods et milliardoverskud på statsbudgetttet og visionerne om at forvandle Danmark til et førende videnssamfund, så er der ikke udsigt til flere penge til forskning og uddannelse på dette års finanslov.

Ifølge rektor Linda Nielsen er finanslovens løfter om flere penge af en sådan karakter at Københavns Universitet ikke kan planlægge og budgettere efter dem. For det er for uklart hvad pengene må bruges til.
Det sætter Københavns Universitet i en vanskelig situation, forklarer Linda Nielsen:

»Det lyder fint med de store løfter, men de skal ses i sammenhæng med at universitetet i første omgang skal finde en stor besparelse. Vi skal gå et trin ned ad trappen for så – måske – senere at komme op igen.

Det er derfor vanskeligt at glædes over forslaget til finansloven for 2006. Vores forskningsmiljøer har længe været klar til at tage fat på nye opgaver og havde regnet med at de skulle i gang nu. Men igen er beskeden at de må vente endnu et år. Det er uheldigt i forhold til globaliseringen og vores konkurrenceevne,« siger rektor Linda Nielsen.

Sidste udkald
50 millioner kroner lyder måske ikke af så meget med et budget på 2,9 milliarder. Men de er ikke nemme at finde når 70 procent af universitetets udgifter går til løn.

De 50 millioner kroner vil svare til at fyre hundrede lektorer, skille sig af med alle 150 ph.d.-studerende på naturvidenskab eller lukke hele institutter som geografi, idræt eller matematik.

Der er heller ikke udsigt til at universiteterne kan hive flere forskningspenge hjem via Forskningsrådssystemet.

Ifølge rektor Jens Oddershede, der
er formand for Koordinationsudvalget for Forskning (KUF), er der kun afsat 100 millioner kroner i ‘nye’ penge til næste
år.

»Man kan få det indtryk fra regeringens pressemeddelelser at der kommer flere penge til forskning, men det faktuelle er at der reelt ikke er flere penge i forhold til sidste år.

Det er dybt uambitiøst og gør det meget vanskeligt at udbygge videnssamfundet. Det er helt afgørende at væksten sker gradvist og planlagt. Hvis man venter med at tilføre penge til 2008 eller 2009, risikerer vi at midlerne ikke kan udnyttes optimalt,« siger Jens Oddershede til Politiken.

Koordinationsudvalget for forskning har beregnet at der allerede i 2006 er brug for mindst en milliard til forskning hvis Danmark skal nå EU-landenes Barcelona-målsætning om at bruge 1 procent af BNP på offentlig forskning i 2010. Alt i alt vil det blive nødvendigt at tilføre forskningsverdenen 15 milliarder ekstra indtil 2010.

»I foråret sagde vi at der skal et massivt løft i forskningsbevillingerne til hvis Danmark skal gøre sig håb om en plads i superligaen. Den vurdering står vi ved. Dansk forskning er økonomisk meget hårdt spændt for. Klokken er ved at falde i slag,« advarer formanden for KUF der tæller repræsentanter fra hele den danske forskningsverden.

Erhverliv skuffet
Regeringen har afsat cirka 585 millioner kroner ekstra i 2006 i forhold til 2005. Det giver et nettoløft i de statslige forskningsbevillinger på cirka 440 millioner kroner.

Det betyder at Danmark i 2006 skal bruge 10,7 milliarder skattekroner på forskning svarende til 0,76 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Det er en stigning på 0,01 procent. Og det er for lidt, mener kritikere fra både
forskningsverden og erhvervsliv.
Koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk ser med skepsis på finanslovsforslaget:

»Det der er drivkraften eller brændslen, i videnssamfundet, det er finansieringen. Den ser skuffende ud,« siger han til Berlingske Tidende.

Forskere og erhvervsliv har beskyldt regeringen for at bruge det såkaldte Globaliseringsråd som undskyldning for at udskyde investeringerne i forskning.

Ifølge videnskabsminister Helge Sander (V) kommer det store løft til forskningen først når Globaliseringsrådet til foråret er færdig med at analysere hvad der er brug for.

»Når Globaliseringsrådet er færdigt, så laver vi en strategi for hvordan vi anvender pengene, så vi når op på den ene procent«, siger Helge Sander.

Men det kan tage sin tid, for Globaliseringsrådets anbefalinger kan tidligst komme på finansloven i 2007.

Brug jeres opsparing
Hvis universiteterne mangler penge til forskning, så må de trække på deres egne opsparinger, lyder svaret fra Helge Sander.

Universiteterne har op imod 700 millioner opsparet til magre tider, og dem opfordrer videnskabsministeren universiteterne til at gøre brug af indtil der kommer flere penge til forskning.

Københavns Universitet har knap 210 millioner stående på bankbogen, men rektor Linda Nielsen forklarer at størsteparten af pengene vil være brugt ved årets udgang.

»Når vi har en opsparing, er det fordi vi har nogle ting vi planlægger – nye bygninger – og for at styrke forskellige miljøer og – områder. Det er jo ikke bare nogle penge som ligger og slapper af,« siger Linda Nielsen til Politiken.

I 2006 vil der således kun være knap 40 millioner tilbage af opsparingen.
Også statsministeren har i skarpe vendinger beskyldt forskere og erhvervsliv for at klynke:

»De har ikke noget at klage over. Pengene skal nok komme, men jeg vil gerne sige til forskerne i dette land: De får ikke pengene uden videre. Vi stiller krav om kvalitet til gengæld,« udtalte han i pressen dagen efter fremlæggelsen af finanslovsforslaget. Regeringen har lovet 10 milliarder frem mod år 2010.