Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Forskningsetikken på Københavns Universitet er ikke til salg

Forskningsfrihed — På universitetet kan forskningsintegriteten sammenlignes med kongehusets kronjuveler, skriver rektor for Københavns Universitet i kølvandet på aarhusiansk skandalesag om betalt forskning i oksekød.

En forskningsrapport om oksekøds klimabelastning har i den seneste tid fået meget kritik og negativ omtale.

Det er fair. Rapporten, der var udarbejdet af Aarhus Universitet og finansieret af Kvægafgiftsfonden i et samarbejde med Landbrug og Fødevarer, indeholdt flere brud på god forskningsskik og er derfor helt fornuftigt blevet trukket tilbage af universitetet.

Men sagen er også blevet brugt i en mere generel debat, der problematiserer universiteternes stigende samarbejde med omverdenen.

Godt 80 procent af de videnskabelige publikationer, som produceres på Københavns Universitet, er skrevet i samarbejde med folk uden for universitetet.

Næste år forventer vi på Københavns Universitet, at de eksterne bevillinger overstiger det statslige forskningstilskud. Nye forskningsprojekter og flere videnskabelige medarbejdere finansieres således i stigende grad via de eksterne midler – og en meget stor del af de eksterne midler kommer fra private kilder, særligt de private fonde.

Den udvikling skaber en ny situation, der begrædes af nogle, men fra mit udgangspunkt er den primært positiv. Den vidner om, at forskningen på Københavns Universitet har kvalitet og værdi, der kan omsættes og anvendes i samfundet. Og udviklingen vidner også om, at forskerne ikke isolerer sig i hverken glasklokker eller elfenbenstårne.

Godt 80 procent af de videnskabelige publikationer, som produceres på Københavns Universitet, er skrevet i samarbejde med folk uden for universitetet. Omkring 65 procent af publikationerne har internationale medforfattere. Og godt otte procent har medforfattere fra private virksomheder.

Gælder om at indgå præcise aftaler

Vi samarbejder på livet løs – på Københavns Universitet og på landets andre universiteter.

Det er kun godt, vil jeg mene: Vi leverer tilbage til samfundet i et samspil – vel vidende at der i ethvert samarbejde er interesser på spil og dermed også potentielle interessekonflikter.

Dem skal vi ikke gå væk fra, men anerkende og tage hånd om eksempelvis i de mere end 1.000 samarbejdsaftaler, vi årligt indgår med eksterne parter, og hvor vi værner om forskningsintegriteten og dermed sikrer troværdig forskning, der frit kan udfolde sig.

Derudover skal vi være fuldkommen spidse på den forventede leverance og aftale det på forhånd. Der er med andre ord helt fornuftige forskelle på, hvornår vi indgår i samarbejder om henholdsvis forskning, myndighedsbetjening og rekvireret forskning, hvor sidstnævnte bedst kan sammenlignes med en konsulentydelse på markedsvilkår. Og så skal der være gennemsigtighed.

Undersøger om praksis bliver efterlevet

Københavns Universitet er en stor, kreativ og kompleks organisme, hvor fejl ikke kan undgås. Det betyder ikke mindre samarbejde med det omgivende samfund – tværtom. Det betyder, at vi skal være klare og omhyggelige med de aftaler, vi indgår med eksterne samarbejdspartnere.

Rammerne for det gode samarbejde er sat i Københavns Universitets kodeks for henholdsvis god videnskabelig praksis og samarbejde med eksterne parter.

Vi er i øjeblikket ved at undersøge, om vores politikker på dette område bliver brugt i den virkelige universitetsverden – det er i alles interesse.

På universitetet kan forskningsintegriteten sammenlignes med kongehusets kronjuveler – og dem sælger man ikke ud af.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste