Forskningsfrit Område: Stamceller på de skrå brædder

En mand har mistet sit øre i en arbejdsulykke. Lægen vil lave ham et nyt. For, som hun siger, så kan videnskaben efterhånden reparere alt med stamceller.

Og den unge mand kan da også lige blive opgraderet lidt når han nu er der, så han kan blive mere kreativ, intelligent og … ja, du bestemmer selv. Scenen slutter med en mus med et menneskeøre på ryggen.

Forestillingen ‘Stamceller: Menneskelige reservedele’ er i gang. Med en blanding af forelæsning, teater, dans og musik bliver publikum sat ind i hvad stamceller er, hvad forskningen kan og hvilke dilemmaer det kan sætte os i som mennesker.

For instruktør Dorthe Bille er det femte gang hun kaster sig ud i at formidle videnskab på de skrå brædder.

»Jeg fik ideen til at lave videnskabsteater for otte år siden da jeg så en forestilling på Stockholms Stadsteater om hjerneforskning. For mig var det klart at teatret kunne formidle, så du åbner dig for et svært emne og derfor også husker det bedre,« fortæller Dorthe Bille, der er uddannet skuespiller og Master i læreprocesser.

I de tre år Videnskabsteatret har eksisteret, har det primært været samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning som er blevet til forestillinger.

»Stamceller er absolut det mest abstrakte emne vi har arbejdet med. Derfor har vi også valgt at tage en danser med. Det er altid et pionerarbejde at forsøge at formidle viden på denne måde.

Det betyder at vi sjældent har en opskrift på hvordan det skal gøres og ustandseligt må betræde nye stier,« siger Dorthe Bille, der sammen med stamcelleforsker Jens Højriis Nielsen har fået godt en halv million i støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation til forestillingen.

Formålet er nu at sælge stykket til institutioner, skoler, foreninger og private firmaer.

Professor i spotlight
Professor Jens Høiriis Nielsen fra Københavns Universitet sidder i et mørkt jakkesæt i venstre side af scenen.

Herfra kan skuespillerne stille ham spørgsmål når noget bliver for sært eller svært. Så bliver projektøren drejet mod professoren.

For eksempel må ørepatienten sige stop da lægen i forestillingen begynder at fable om at vi alle er celler. »Hvordan kan vi være celler?«

Jens Høiriis Nielsen forklarer at mennesket består af 250 forskellige celletyper, og at det unikke ved stamceller er at de kan reproducere sig selv til et helt menneske. Spørgsmålet er bare hvordan.

For Jens Høiriis Nielsen er det at medvirke i en teaterforestilling ikke så anderledes end det han laver til daglig.

»Jeg spiller jo nærmest mig selv, men det er fascinerende at se hvordan man kan arbejde med videnskaben i et helt andet sprog end det vi bruger på universitetet. Selv om kunsten og videnskaben har forskellige sprog, så er vi i grunden ikke så forskellige.

Vi undersøger på hver vores måde hvordan verden hænger sammen, og hvordan tingene kan give mening,« siger Jens Høiriis Nielsen der for et års tid siden blev kontaktet af Videnskabsteatret.

For ham har motivationen til at formidle forskning på en ny måde været at det er i forståelsen blandt den almene befolkning at accepten og troen på forskningen skal befinde sig.

»Det er jo ikke rigtigt når vi beklager os over at folk ikke er interesseret i naturvidenskab. Langt de fleste er nysgerrige overfor naturvidenskab, men problemet er at de simpelthen ikke forstår sproget,« siger Jens Høiriis Nielsen.

Læs mere om Videnskabsteatret eller bestil en forestilling på www.videnskabsteatret.dk, ved Dorthe Bille, H.C. Lumbyes Gade 40, 2100 København Ø, tlf. 2878 1121 eller e-mail: bille@videnskabsteatret.dk.