Forskningsresultat: AI presser unge kandidater ud af arbejdsmarkedet

Flere års diskussion om hvordan kunstig intelligens, AI, kan komme til at påvirke vores arbejdsmarked, har fremstillet forskellige fremtidsscenarier – fra de meget optimistiske til nærmest dystopiske.

Hidtil har der dog manglet solide data til at underbygge scenarierne, men det har tre forskere ved Stanford University i Palo Alto i Californien ændret med undersøgelsen »Kanariefugle i kulminen«.

Den viser, hvordan AI påvirker beskæftigelsesmulighederne ved at bruge data om millioner af lønmodtagere fra ADP, der er USA’s største lønsystemudbyder. På den måde har forskerne skaffet sig et meget stort og dermed sikkert datagrundlag.

Konklusionen på deres undersøgelse er, at det ser særlig sort ud for en bestemt gruppe af højtuddannede medarbejdere. I USA er der sket et fald på 13 procent i ansættelsen af unge medarbejdere i alderen 22-25 år inden for kundeservice og it, og udviklingen er relateret til indførslen af AI.

Danske funktionærer

Spørgsmålet er så, om den samme gruppe af højtuddannede i Danmark skal gå og frygte for deres ansættelsesmuligheder i fremtiden.

Kunstig intelligens har potentialet til at sætte hastigheden op på udviklingen af hele arbejdsmarkedet, så det kommer op i anden potens

Christian Lyhne Ibsen, lektor på Sociologisk Institut

Uniavisen har spurgt lektor Anna Ilsøe fra Sociologisk Institut ved KU om nye kandidaters muligheder for at få og bevare et job på det danske arbejdsmarked, når de skal konkurrere med AI:

»Tallene i undersøgelsen viser, at opbremsningen i ansættelserne rammer de arbejdsområder, vi i Danmark kalder for funktionærområderne, der også omfatter akademikere. Men alle, der arbejder med computere, kan blive ramt.«

Hun har i mange år forsket i digitale arbejdsområder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), og her har Anna Ilsøe og andre arbejdsmarkedsforskere allerede set AI-betingede ændringer inden for visse områder på det danske arbejdsmarked.

»Det ser ud til, at de job, der bliver mest påvirkede af AI hos os, er job med programmering og it, kundeservice, funktionærjob og finans,« siger hun.

AI vil påvirke Europa anderledes

Anna Ilsøe mener dog, at man i Europa i de kommende år vil gribe udfordringen med at indføre AI an på en anden måde end i USA.

I USA fyrede Amazon for nylig tusindvis af kontormedarbejdere, men ingen chauffører eller lagerarbejdere blev fyret, for deres manuelle og praktiske arbejde kunne AI ikke erstatte. De tilbageværende kontormedarbejdere skulle til gengæld præstere mere per betalt arbejdstime, for AI gjorde det muligt at automatisere mange af deres opgaver, og derfor skulle de nå mere.

Men ifølge Anna Ilsøe vil vi højst sandsynligt ikke komme til at se det samme ske i danske virksomheder – i det mindste ikke i den nærmeste fremtid.

»I en europæisk og nordisk sammenhæng vil virksomhederne i stedet stoppe med at tage nye medarbejdere ind, mens de eksisterende medarbejdere vil blive omskolet og videreuddannet, så de kan arbejde sammen med AI,« siger hun og fortsætter:

»Erfarne medarbejdere vil heller ikke være i stor fare for at blive afskediget, for de ved, hvordan man løser de problemer, som AI ikke selv kan løse, og de ved, hvordan AI kan hjælpe virksomheden med at løse udfordringerne.«

Et andet spørgsmål er, hvordan AI kommer til at påvirke arbejdsmarkedet på længere sigt i Danmark, Norden og Europa.

»Vi ved det ikke endnu, men man kan godt forestille sig, at vi i fremtiden vil nærme os noget, der minder om det, vi ser i USA i dag,« siger hun.

Videnstunge job mistes på nye måder

Anne Ilsøs forskerkollega, lektor og centerleder Christian Lyhne Ibsen på FAOS ved Sociologisk Institut, har også læst artiklen fra Stanford University, som han finder interessant.

»Det overraskende er ikke, at ny teknologi betyder, at Danmark mister arbejdspladser, men at lønmodtagere i videnstunge stillinger snart kan komme til at miste dem på en anden måde end tidligere,« siger han og tilføjer:

»De typer af videnstunge opgaver, der også er standardiserbare, og som vi i nogen grad hidtil har flyttet til Østeuropa eller Indien, bliver nu ikke længere sendt væk, men løses i stedet af kunstig intelligens, og det får betydning for udviklingen af virksomhedernes struktur.«

Skåner toppen, decimerer bunden

Tidligere var det navnlig manuelle og ufaglærte job i industrien, der blev offshoret til lavtlønslande, og det betød tab af job i højindkomstlande som Danmark.

Men ifølge Christian Lyhne Ibsen har den måde, man laver offshoring på ændret sig i de seneste år. I dag er det også job, der kræver et højt vidensniveau, der bliver offshoret fra højindkomstlande til lavindkomstlande.

Han nævner som et eksempel juridiske opgaver, der flyttes fra USA til blandt andet Indien, hvor sprogkundskaberne og de juridiske kompetencer er konkurrencedygtige.

Den udvikling har bidraget til at ændre amerikanske advokatvirksomheders jobstruktur fra en pyramideform med mange lavtlønnede i bunden og få højtlønnede i toppen, til en såkaldt diamantstruktur, der er smal i top og bund, men bred på midten. Ændringen sker altså især i bunden og er ikke til det bedre for nyuddannede jurister, der leder efter deres første job.

»Med AI kan virksomheder automatisere vidensarbejdet, og i den proces kan mab spare lønomkostninger. Der er ligesom før kun få medarbejdere i toppen, men i bunden kommer langt færre nye medarbejdere ind. Til gengæld kan de erfarne medarbejdere i midten fortsætte med at stige i graderne,« siger Christian Lyhne Ibsen.

Erstatningsjob for AI

Han forklarer den nye, diamantformede struktur med, at advokatvirksomhederne stadig har brug for de erfarne medarbejdere i mellemlaget til at verificere og skrive under på alt det arbejde med at udfærdige de juridiske specifikationer, som AI har lavet for dem.

Det er endnu et eksempel på, hvordan AI ændrer arbejdsmarkedet, men ud over alle de enkeltstående eksempler, kan AI simpelthen blive en udfordring i fremtiden alene på grund af den hastighed, hvormed udviklingen kommer til at ske. Det kan blive et problem i sig selv.

»Automatisering og offshoring har længe medført jobomsætning, når job ryger til udlandet, bliver overtaget af maskiner, eller når der bliver skabt nye job. Men kunstig intelligens har potentialet til at sætte hastigheden op på udviklingen af hele arbejdsmarkedet, så det kommer op i anden potens,« siger Christian Lyhne Ibsen.

Derfor har han ligesom Anna Ilsøe tænkt over, hvordan AI kan påvirke fremtiden.

»Det store spørgsmål er, om vi finder på nye jobfunktioner, som kun mennesker kan besidde, i et sådant tempo, at kunstig intelligens ikke skaber massearbejdsløshed,« siger Christian Lyhne Ibsen.