Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
De studerende har for høje forventninger til hvad deres specialevejledere kan hjælpe dem med, viser en ny undersøgelse på Samfundsvidenskab og Jura
Hvis specialet skal i hus på seks til tolv måneder, så kræver det god vejledning. Men specialevejledning foregår bag lukkede døre, og hverken den studerende eller vejlederen ved som regel særligt meget om hvad der skal til for at vejledningen lykkes.
En ny undersøgelse lavet blandt godt 250 studerende på Samfundsvidenskab og Jura har kigget nærmere på de studerendes forventninger til specialevejledningen. Undersøgelsen konkluderer at der ingen konsensus er blandt de studerende.
For eksempel mener 70 procent af de studerende at vejlederen skal godkende specialet før aflevering. 50 procent af de studerende forventer at vejlederen læser hele specialet før aflevering. Og det giver anledning til skuffelser.
På Pædagogisk Center på Samfundsvidenskab der har stået bag undersøgelsen, forklarer centerleder Thomas Harboe at enkelte studerende bliver så skuffede over deres specialevejledning at de klager over forløbet.
»Halvdelen af de klagesager der er i forbindelse med bacheloropgaver og specialer handler om at vejlederen ikke har levet op til de studerendes forventninger. I mange tilfælde er der tale om urimelige forventninger fra de studerendes side. Omvendt kan man ikke afvise de studerendes skuffelse over vejledningen.
En løsning kan være at formulere et sæt minimumsregler for hvad der kan forventes af både studerende og vejleder. Vejlederen kan naturligvis ikke godkende hele specialet før aflevering og udstede garantier for bestemte karakterer, men han eller hun bør dog forholde sig eksplicit til emne, problemformulering, litteratur og en lang række andre ting. Her kan man godt tale om at vejleder har en godkendelsesfunktion,« siger Thomas Harboe.
Forventer mere tid
Også forventningerne til hvor meget tid der er til vejledning er langt højere end de faktiske tal. Hele 40 procent af de jurastuderende forventer seks eller flere vejledningsmøder.
I Juras studieordning er der
dog kun afsat tre timer af 45 minutter til specialevejledning. Det samme skisma hersker blandt de studerende på Samfundsvidenskab hvor hver tiende studerende forventer flere end otte møder mens der reelt set kun er sat fem til syv timer af per studerende.
Til gengæld er de studerendes forventninger om at få en god karakter ikke urealistiske. Langt de fleste studerende forventer at vejledningen skal sigte mod karakteren 10. Det faktiske karakterniveau på specialer er 9,5.
Rapporten foreslår de enkelte institutter at formulere retningslinjer for hvad en vejleder kan godkende og hvor meget den studerende kan forvente at få læst igennem før afleveringen samt at den studerende bliver gjort opmærksom på vilkårene under det første vejledningsmøde.
Specialevejledning på ret kurs
Spørgeskemaundersøgelsen De studerendes forventninger til specialevejledning anbefaler:
Den studerende:
• Overvej hvordan du foretrækker at vejledningsforløbet skal foregå og kommuniker dette til vejleder.
• Forvent ikke at vejleder skal læse hele specialet før aflevering eller at vejleder skal blåstemple dit speciale før bedømmelsen.
Vejlederen:
• Forvent ikke konsensus blandt de studerende om hvordan vejledningen skal forløbe.
• Gør din holdning klar: Hvordan opfatter du vejledning og kommuniker dette via hjemmeside, breve eller lignende skriftlige medier.
• Afsæt tid til at afstemme forventninger ved første vejledningsmøde.
• Vær opmærksom på at du ikke er den eneste vejledningsressource. Spørg den studerende hvilke andre faglige sparringspartnere han/hun trækker på, og tænk disse ressourcer ind i forløbet.
Studienævn:
• Formuler ensartede retningslinjer hvor det er hensigtsmæssigt fx omkring eventuel godkendelse, hvor meget en vejleder bør læse og hvad der bør ligge klart før første vejledningsmøde. De fælles retningslinjer kan eventuelt skrives ind i en vejledningskontrakt.
Rapporten kan læses på www.samf.ku.dk/pcs.