Forviklet sex og forløsende kærlighed

Your Sister’s Sister handler om Jack og hans veninde Iris og hendes søster Hannah. Iris er hemmeligt forelsket i Jack og sender ham til sin families sommerhus for at give ham tid til at reflektere over sit liv og komme overens med tabet af sin bror et år tidligere.

Men Iris’ storesøster, den lesbiske Hannah, har grundet hjertekvaler efter et forlist forhold, også søgt tilflugt i hytten. Jack og Hannah drukner sorgerne over en flaske tequila og ender i seng sammen. Da Iris næste morgen uanmeldt ankommer til hytten for at blotte sine følelser for Jack, sættes en kædereaktion af afsløringer i gang.

Your Sister’s Sister er en såkaldt mumblecore-film. Det er en undergenre til den amerikanske indepentent film, som ofte kendetegnes ved lave produktionsomkostninger og mindre professionelle skuespillere. Det særlige for mumblecore er filmenes fokus på naturlig sprog og dialog, herunder et realistisk og naturligt skuespil.

Sucker for kærlighedsfilm

Sprogforsker Nina Møller Andersen smiler over kaffen denne fredag formiddag med croissanten og weekenden foran sig og en god kærlighedsfilm indenbords:

»Du har valgt den helt rigtige ledsager til denne film, forstået på den måde, at jeg simpelthen elsker kærlighedsfilm. Og dette var jo en meget fin, intelligent og feel-good én af slagsen,« siger hun.

Hun har ret. Det er svært ikke at blive blød om hjertet og varm i sin efterårsfrosne krop i mødet med Lynn Sheltons begavede og humoristiske kærlighedsfilm.

Amerikanernes gode sprog

Historien og relationerne formes meget naturligt i Your Sister’s Sister og det gør, mener Nina Møller Andersen, dialogen også. Det kan handle om den amerikanske sprogtradition, siger hun:

»Amerikanerne er generelt meget gode retorisk. Jeg tror, vi i Danmark ville have svært ved at lave denne type film overbevisende. Amerikanerne er opdraget til at tale på en anden måde.«

Hun fornemmer en god kombination af dygtig instruktion og en iboende evne til at være naturligt velformuleret.

Betydningsfulde pauser

Nina Møller Andersen fortæller, at pauser er et interessant fænomen, når man beskæftiger sig med sprogbrug. Er man bevidst om sprog, kan man hurtig afkode om pauser er naturlige og passende, eller om de forekommer fejlplacerede:

»Der var kun betydningsfulde og samtidig naturlige pauser i dialogen. Al smalltalk og alle øh’er var skæret bort. På den måde er det instruerede og ikke naturlige samtaler. Filmen imponerer mest i sin evne til at gøre dialogerne så naturlige og præcise, selv om de åbenbart er finkæmmede,« siger hun.

Netop den dynamiske og naturlige dialog er et af de stærkeste og mest befriende elementer i Your Sister’s Sister.

»Det handler også om mimik,« siger Nina Møller Andersen og tilføjer:

»Karakterernes kropssprog er i sync med denne gennemgående naturlighed, der både konstitueres i indholdet og det formmæssige.«

Ikke overfortalt

Det kan være svært at beskrive denne naturlighed, fordi den indtager en udefinerbar størrelse: Er sproget i andre film så unaturligt?

Nej, men det har at gøre med, hvordan tingene bliver sagt eller måske blot antydet, mener Nina Møller Andersen:

»Ingen replikker eller dialoger er til kun for tilskuerens skyld, sådan som man kan opleve det i andre film. Man overværer simpelthen en samtale, som efterhånden afslører nogle væsentlige pointer i fortællingen,« konstaterer hun.

Sprogforskeren oplever dette tilbageholdne sprog – fritaget for eksplicitte udtalelser – meget engagerende, og hun tror, at det får tilskueren til at indleve sig mere i de enkelte scener:

»Det er som om, man er til stede i samtalen selv og løbende lægger to og to sammen. Som når vi regner ud, at søsteren er lesbisk, fordi hun omtaler ekskæresten med et kvindenavn, og når vi får mere at vide om søstrenes baggrund ved at de taler om farens mange kærester. Det er en indforstået samtale mellem to søstre, og instruktøren lader den være sådan uden at fremhæve specifikke ting.«

Filmen stoler på sit publikum ved ikke at skære tingene ud i pap.

Ingen superadressat

Nina Møller Andersen fortæller, at hun i enkelte film kan blive irriteret over en såkaldt ’superadressat’, en selvbevidst taler, der leverer information på et sølvfad:

»En superadressat siger ikke blot noget til en samtalepartner men også til en tredje part. Det er altså karakterer, hvis bidrag til dialogen er præget af, at andre lytter med. Dette er ikke så usædvanligt i film,« siger forskeren, der fryder sig over at overvære dialogsekvenser, der ikke overforklarer:

»Det er jo der, de interessante ting sker, for sproget virker åbent, uforudsigeligt og modtagelig for impulser. Desuden er det sådan mennesker faktisk taler sammen.«

Kontinuitet

Nina Møller Andersen bemærker, hvordan den insisterende afklædte form konstitueres dramaturgisk på charmerende vis:

»Efter natten med Jack tager Hannah lagenerne af sengen og skifter værelse. Når vi senere ser hende i sin nye seng i samtale med Iris, kan vi se, at hun ikke har gidet at rede mere end ét pudebetræk. Dette er meget realistisk, men alligevel noget man sjælden ser i film, fordi det bryder med en æstetisk linje,« siger hun.

Men ikke desto mindre har Your Sister’s Sister også en æstetisk agenda, forstået på den måde, at form og indhold passer symbiotisk godt sammen. Den nøgternt blottede personkarakteristisk og den ligefrem og skarpe dialog hænger smukt sammen med den farverige efterårsnatur, som karaktererne omgiver sig med.

Åbne for samtalerne

Vi funderer over, hvad der gør dialogen så troværdig. Sprogforskeren tror, at naturen kan spille ind på sproget:

»Omgivelserne giver dem rum til at tale. Når de svære samtaler skal tages, bevæger de sig ud i naturen. Det sker flere steder i filmen.«

Dette er måske ikke bevidste valg, men ikke desto mindre får de betydning for filmoplevelsen. Det skaber en kontrast til det, der på mange plan udfolder sig som et kammerspil. Udenfor og indenfor bliver således to forskellige tilstande med hver sit potentiale. De nære og intime relationer får ny vitalitet i bevægelsen mellem det inde og det ydre.

Bristen i mennesket

Your Sister’s Sister vil vise hele mennesker, som de er også i deres særheder, i deres drømme, i deres dumme handlinger og sårbare brister Det er netop disse, som er med til at gøre dem fuldendt. På mange måder er dette filmens morale.

Og det gør karaktererne gribende genkendelige, vi tror på dem, deres følelser og det, de siger. Det er en velbalanceret skildring af ubalancen i mennesket.

Relationernes skrøbelighed bliver sat på spidsen men samtidig behandlet med en stor portion humor og intimitet ledsaget af et befriende fravær af selvhøjtidelighed.

Det er intelligent og morsomt på samme tid. Mere af det, tak!

line.hjorth@adm.ku.dk