Fra dna-spor til dna-profil: Kom med bag facaden hos universitetets retsgenetikere

I en uopklaret drabssag fra 1990 kom der i februar i år et vigtigt gennembrud, der har ført til anholdelse og tiltale af en 54-årig mand, som dog nægter sig skyldig. Den nye udvikling i sagen skyldes et gammelt dna-spor fra drabsofferet Hanne Withs bukser krydset med slægtsforskning. Men det er ikke den tiltalte, som retsgenetikere har fundet et dna-match på. Det er dna fra et nærtstående familiemedlem.

Metoden, der kan have sikret den mulige, afgørende brik i den 34 år gamle drabssag, fik flere til at spærre øjnene op, men det er slet ikke nyt, at man kan finde mulige gerningsmænd på baggrund af dna-materiale fra nære familiemedlemmer.

Uniavisen er taget ud på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet for at blive klogere på, hvordan retsgenetikerne bistår dansk politi i opklaringen af diverse forbrydelser. Sidste år leverede afdelingen 35.826 dna-analyser til politiet.

Afdelingen modtog sidste år mere end 15.500 straffesager med flere end 32.000 effekter til dna-undersøgelse fra politiet.

To af dem, der her arbejder som retsgenetikere, er Morten Wiuf og Carmen Tomas Mas. De udtaler sig ikke om den konkrete sag, men om de bagvedliggende metoder og arbejdsprocesser på Retsgenetisk Afdeling.

Som en stregkode

Om morgenen afleverer politiet de effekter, der skal undersøges hos Strafferetssektionen, som Morten Wiuf er tilknyttet. Det kan være tøj, en vatpind, et kondom eller lignende.

»Vi kan så lave en undersøgelse for eksempel af spyt, sæd eller blod, og så vil politiet i sidste ende jo gerne have en dna-profil ud af det,« fortæller Morten Wiuf.

En dna-profil består af en lang række tal og kan sammenlignes med en stregkode. Med dna-profilen kan politiet nu søge i deres database efter et potentielt match.

»På den måde er vi lidt som en hvilken som helst anden virksomhed. Vi får en ordre ind, og så leverer vi en ydelse,« siger Morten Wiuf.

Søgning i den halve profil

Også i sagen om Hanne With har retsgenetikerne lavet en dna-profil på baggrund af det dna-spor, som blev fundet på offerets bukser på gerningsstedet. Hidtil har man dog ikke kunnet matche dna-profilen med en person i politiets register.

Men i 2022 fik politiet udvidede beføjelser til at anvende slægtsskabssøgning i sin efterforskning.

Det betyder, at politiet nu kan søge på den halve profil, og dermed finde eventuelle match, som kan være nært beslægtet med indehaveren af den fulde dna-profil.

»Politiet har traditionelt søgt på et fuldt profilmatch, men nu sammenligner de også halvdelen af en profil og ser, om der kan være et match. Det er det, der er nyt i sagen,« siger Carmen Tomas Mas.

På den måde kan politiet så at sige lave en form for slægtsforskning, når de søger i deres dna-register, tilføjer hun.

Carmen Tomas Mas er tilknyttet sektionen på Retsgenetisk Afdeling, der undersøger slægtskabsforhold, hvilket de eksempelvis gør i sager for Familieretshuset eller Udlændingestyrelsen.

Men de kan også blive involveret i straffesager, når der skal undersøges yderligere for slægtskab.

Når politiet finder et slægtskabsmatch i en halv dna-profil som i Hanne With-sagen, kan det bruges i den videre efterforskning. Hvis der i efterforskningsarbejdet opstår en bestyrket mistanke om, at man har fat i en mulig gerningsmand, laver man en ny undersøgelse, hvor man sammenligner den fulde dna-profil for den mulige gerningsmand med dna-profilen for sporet. Hvis man der får et match, kan det bruges som en del af bevisbyrden.

Grænserne rykkes

Teknologien på området udvikler sig hele tiden og har også ændret sig, siden Morten Wiuf og Carmen Tomas Mas blev ansat som retsgenetikere ved Københavns Universitet i henholdsvis 2007 og 2008.

»Det var meget mere manuelt dengang. Man kunne undersøge ét dna-system ad gangen, og man skulle selv gøre meget mere. I dag klarer maskiner det meste, og de er langt mere sensitive end tidligere,« siger Carmen Tomas Mas.

På den måde er vi lidt som en hvilken som helst anden virksomhed. Vi får en ordre ind, og så leverer vi en ydelse

Morten Wiuf, retsgenetiker

»Mængden af dna, vi skal bruge, er også mindre. I dag er vores nedre grænse på 100 pikogram dna, hvor den tidligere var 200 pikogram, så vi flytter hele tiden mulighederne for teknologien,« siger Morten Wiuf.

Sagen om Hanne With har også skubbet til den politiske diskussion om, hvorvidt man fremover skal tillade genetisk slægtsforskning i efterforskningen af forbrydelser.

Med den metode vil man kunne søge i kommercielle dna-databaser fra slægtskabstjenester som MyHeritage.

Metoden er lovlig i USA og den fik blandt andet politiet på sporet af Joseph James DeAngelo, kendt som The Golden State Killer, der mellem 1974 og 1986 stod bag mindst 13 drab, 51 voldtægter og 120 indbrud i Californien.

Hvis denne metode også lovliggøres i Danmark, mener de to retsgenetikere dog ikke, at det vil ændre væsentligt ved deres arbejde.

»Det vil primært ændre politiets arbejde, og hvad de kan søge i. Vi leverer som sagt bare en ydelse ud fra en ordre ligesom en hvilken som helst anden virksomhed,« siger Morten Wiuf.