Fra speciale til børnebog

De fleste specialer samler støv i universitetets magasiner når de er afleveret. Nogle får et efterliv i tidsskrifter, men de færreste akademiske afhandlinger når et publikum uden for universitetets mure. To antropologer fra Københavns Universitet fandt at deres specialer fortalte en historie der manglede på markedet, så de kontaktede en forlagsredaktør med deres ide – og fik en kontrakt.

I disse dage udkommer de så med børnebogen Slottet med de mange værelser der er blevet til på baggrund af deres specialer. I bogen møder vi fire par der brændende ønsker sig et barn at elske, men som ikke har haft held til at blive gravide på den klassiske facon. Derfor rejser de barnløse par til et ‘babyslot’ der er befolket med hjælpere i skikkelse af læger.

På slottet entrerer parrene med doktor tern, doktor strib, doktor prik eller doktor blomst afhængig af årsagen til deres barnløshed. På slottet bliver et heteroseksuelt og et lesbisk par gravide med donorsæd, et par adopterer et barn og et par bliver gravide ved hjælp af reagensglasmetoden. I slottets inderste hjerte er en stor sal med portrætter af alle de familier der er skabt ved hjælp af babyslottets læger – og de har mange ansigter.

Der er en enlig mor med sit barn; en etnisk blandet familie; en pige med to fædre og en mor; og en baby med to mødre. Blandt andre. Læseren bliver guidet igennem frugtbarheds-slottet af en fornøjet frø, og børn og voksne deler frøens aha-oplevelser om de mangfoldige måder at blive til på. Bogens klare budskab er at der er mange tilblivelsesformer, og at alle måder er lige gode.

Fædrenes stemmer
Maruska la Cour Mosegaard og Helene Goldberg skrev speciale om familiedannelser blandt homoseksuelle og mandlig infertilitet. I specialerne kommer mænd til orde om deres oplevelser med forplantning, faderskab og familiedannelse. Under specialeskrivningen blev Maruska og Helene slået af manglen på fortællinger der afspejler den virkelighed mange moderne familier lever i.

Bøgerne på hylderne dækker ikke behovet for familier der er blevet til på en anden måde end ved at mor går i seng med far, konkluderede Maruska og Helene, så derfor gik de i gang med at skrive elle bælle bolle-bogens opdaterede afløser. Fire børn i en skoleklasse vil nemlig slet ikke kunne genkende sig selv i den fortælling. Begge antropologer fik under specialet adgang til historier der sjældent bliver fortalt. Maruska fik for eksempel kontakt til foreningen Aktiv Far, et bøsseinternetfællesskab der rådgiver om børn.

»Jeg mødte homoseksuelle fædre der fortalte løs om deres oplevelser med insemination og alt hvad det indebærer. De fortalte om deres familier, glade for at få lejlighed til at ytre sig om andet end gay pride parade. Den offentlige debat begrænser sig til deres seksualitet – eller promiskuitet – og en dyne af tavshed dæmper spørgsmålet om deres fertilitet. Men deres hverdag handler om børnehave og madpakker og ikke om fjerboaer, så de har et stort politisk ønske om at blive synliggjort som fædre med familier.«

På det tidspunkt bølgede den parlamentariske diskussion frem og tilbage om hvem der skulle have adgang til fertilitetsbehandling. Så de homoseksuelle fædre ville hellere end gerne give deres erfaringer en stemme der kunne blande sig med politikernes – som var i fuld gang med grænsedragningen for hvilke typer familier og slægtskaber der er acceptable i Danmark.

Tabu får tunge
Kan man sige at I med jeres børnebog giver tunge til tabu?

»Den klassiske tilblivelseshistorie om at mor går i seng med far og skaber et barn er blevet udfordret af samfundsudviklingen. Der er så mange familier i dag der bliver til på andre måder: enlige kvinder der bruger sæddonation, sammenbragte familier, homoseksuelle der får børn, og familier der bliver til ved hjælp af nye reproduktionsteknologier. Alligevel taler den offentlige opinion hele tiden ‘op imod’ kernefamilien,« siger Helene. Maruska fortsætter:

»Mange familier efterlyser historier om alternative måder at blive til på. En af de mænd jeg talte med, gjorde også opmærksom på at den eneste han kunne komme i tanke om der havde fået barn på en måde der lignede hans, var Michael Jackson, og ham havde han ret svært ved at identificere sig med i øvrigt,« ler hun. Antropologistudiet handler i høj grad om moderne identitetskonstruktioner. Helene forklarer: »Vi vidste at der ikke var nogen bøger om at blive til på en anden måde, og ‘sandheden’ om vores tilblivelse er en meget stor del af vores identitet. Derfor manglede vores bog på markedet.

Det er vigtigt at man kender sit udgangspunkt tidligt i livet, for hvis man pludselig som voksen får at vide at man er adopteret eller at ens far var en sæddonor, så gør det noget eksistentielt ved én, og man spørger ‘hvem er jeg så?’« »Der findes et hav af klassiske tilblivelseshistorier. Fælles for den eksisterende litteratur, er at én tilblivelsesform trækkes frem. Vi ville lave en fortælling der rummer alle historierne uden at hierarkisere dem,« siger Helene, og Maruska fortsætter hendes sætning: »Ja, ideen var at skrive en børnebog der præsenterer hele kataloget af moderne familiedannelser og lægge op til en snak mellem børn og voksne om hvordan deres egen familie ser ud,« slutter hun.

Læs den uden at rødme
Vi der er børn af baby boomerne, fik røde kinder når vores velmenende forældre afslørede den nøgne sandhed om vores tilblivelse. Nærbilleder af moderkagen og tværsnit af fars erigerede lem hører til elle bælle bolle-generationens kollektive erindring. Formidlingen i Slottet med de mange værelser er anderledes lavmælt, til gengæld er det en eventyrlig fortælling om alle de tilblivelsesformer der ikke tager sit naturlige udgangspunkt i at mor og far får lyst til hinanden, ruller rundt på lagnet og planter et babyfrø.

gbg@adm.ku.dk