Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
BOLIGJAGT - Overborgmester Frank Jensen opjusterer nu sine ambitioner om nye ungdomsboliger i byen. Men selv hvis kommunen når sine mål, vil de lange akutventelister også være en fast del af studiestarten de næste ti år.
Berigtigelse: I juni måneds printudgave af Uniavisen fremgik det fejlagtigt af faktaboksen ‘Start boligjagten her’, at boligportal.dk er blevet kritiseret for at annoncere lejeboliger, der ikke reelt er på markedet. Det er imidlertid Boligbasen, ikke boligportal.dk, der er blevet kritiseret. Redaktionen beklager fejlen.
Hvor mange ungdoms- og studieboliger mangler København reelt?
Inden for det kommende tiår forventer kommunen 33.000 nye borgere i alderen 18-29 år, og i takt med at Danmarks yngste by bliver både yngre og større, stiger behovet for ungdomsboliger på et marked, der allerede er presset som ingen anden studieby i landet.
»Vi skal have 6.000 nye ungdoms- og studieboliger frem mod 2025, og alt tyder på, at det er realistisk at nå det mål,« siger Frank Jensen.
Overborgmesteren har inviteret Uniavisen og Studenterrådet med på visit hos det tidligere plejehjem Øselsgården, der fra studiestart 2015 forventes ombygget til ungdomsboliger.
Det nye mål om 6.000 nye boliger er en ren fordobling af kommunens hidtidige boligstrategiske succeskriterium, som var at fastholde det nuværende antal ungdomsboliger per studerende. Det ville kræve 3.000 nye ungdomsboliger inden 2025.
»Vi er mere optimistiske nu,« siger Frank Jensen og fortæller, at der både er stor politisk vilje på Rådhuset og private interesser i opførslen af ungdomsboliger.
Vil 6.000 boliger gøre presset på ungdomsboligerne mindre, byens vækst taget i betragtning?
»Der vil altid være en akutliste med folk uden bolig ved studiestart. Det er ideelt, hvis akutlisten forsvinder inden for de første måneder og ikke efter flere år. Folk skal kunne finde egen studiebolig og ikke blive sofasovere hos andre,« siger Frank Jensen.
Over for ham sidder Mie Sofie Andersen, formand for Studenterrådet, som vurderer, at der i snit skal findes boliger til 3.000 nye unge hvert eneste år fremover, hvis ikke studieboligsituationen skal udvikle sig til det endnu værre:
»Der er ingen tvivl om, at 6.000 nye boliger ville lette presset lige nu. Men der kommer jo stadig flere til byen, og derfor tror jeg ikke, det er nok på længere sigt,« siger Mie Sofie Andersen:
»Vi har stadig akutlister, som lukker efter første semester, ikke nødvendigvis fordi folk har fundet bolig. Det er et kæmpeproblem. De 6.000 nye boliger er gode og tiltrængte, men jeg tror oprigtigt, at problemet stadig vil være der bagefter.«
Mie Sofie Andersen deler dog lidt af Frank Jensens optimisme, for der er sket meget på rådhuset i de seneste år, hvor blandt andet kommunens selvvalgte byggestop for ungdomsboliger er blevet ophævet.
»Før havde vi svært ved at få politikerne til at gøre noget ved problemet. I dag føler vi, at vi bliver hørt,« siger hun.
Københavns popularitet som studieby skyldes ikke blot byens egne uddannelser, mener Frank Jensen:
»Folk der studerer længere og længere væk fra København, vil bo i byen. Men man kan stille sig selv spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt, at København skal boligforsyne helt til SDU i Odense? Vi skal passe på, at vi ikke kommer dertil, hvor alle studerende i en omegn af 2-300 kilometer af København har ret til at bo i brokvartererne,« siger Frank Jensen, og tilføjer, at kommunen gør, hvad den kan for at skabe plads til de nye studerende.
Kan I følge med?
»Som studerende skal man i hvert fald også være parat til at bo i Tingbjerg, hvor vi har haft svært ved at leje ud og haft et kollegium stående tomt. Studerende skal være klar til at bo der, hvor almindelige familier bor og ikke fravælge Tingbjerg, fordi der er for mange fattige,« siger Frank Jensen.
Mie Sofie Andersens oplevelse af de unges kræsenhed er anderledes:
»Jeg tror, rigtig mange er villige til at bo mange steder og ikke bare i et brokvarter. Men de har problemer med at finde det og få lov til at flytte ind. Det er mit klare indtryk, at studerende er villige til at tilpasse sig. De ønsker bare en stabil og permanent base.«
Før dagens besøg har der ikke været meget liv i Øselsgården her på Amager. De sidste plejehjemsbeboere flyttede ud forrige år, da bygningen blev erklæret uegnet som plejehjem, hvor reglerne foreskriver, at beboerne skal have to rum og et større badeværelse, så der er plads til plejepersonalets hjælpende hænder. I stedet vil 110 unge næste år kunne flytte ind i den store fireetagers bygning tæt ved KUA.
Til den tid vil boligerne også indgå i kommunens statistikker over ungdoms- og kollegieboliger, hvor 13 procent af byens unge i dag bor. Mange flere står klar på ventelisterne i håbet om en ledig studiebolig.
»Man kan godt sige, at 13 procent lyder af lidt. Men København består af rigtig mange små boliger, som vi gerne vil have frigjort til studieboliger ved at de familier, som bor der nu, flytter over i noget, de hellere vil have. Det er den mobilitet i markedet, vi gerne vil have tilbage igen,« svarer Frank Jensen på spørgsmålet om ungdomsboliger til 13 procent af byens unge er nok.
Men hvorfor gør I ikke som fx Aarhus og Aalborg, der i de seneste år har bygget betydeligt flere ungdomsboliger end København?
»Vi har en helt anderledes boligstruktur i København. Vi har rigtig mange to værelseslejligheder, og hvis vi bygger mange små boliger, så oversvømmer vi markedet. Hvis vi kun går ad kollegiesporet, er det ikke sikkert, at vi rammer rigtigt.«
uni-avis@adm.ku.dk