Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Fremdrifts-reformen har øget frafaldet

Fremdriftsreform — Det ligner en succes: Studietiderne er faldet siden 2011, som politikerne har ønsket. Men tallene skyldes blandt andet, at langt flere studerende dropper ud end tidligere. Det skyldes fremdriftsreformen, mener Danske Universiteter.

Den gode nyhed først. De studerende på bacheloruddannelserne og kandidaten på Københavns Universitet blev sidste år i gennemsnit 10 måneder forsinket på deres studie. Det er et markant fald på næsten otte måneder siden 2011.

Når man kommer ud på arbejdsmarkedet, så forventes det også, at man kan sætte et punktum og levere sine opgaver inden for en bestemt tid

Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V)

På landsplan er studietiden på de danske universiteter i gennemsnit faldet med 6,5 måneder ifølge beregninger fra Uddannelses- og forskningsministeriet baseret på tal fra Dansk Statistik.

Dermed er universiteterne lykkedes med fremdriftsreformens mål om at nedsætte den samlede overskridelse af studietiden med mindst 4,3 måneder frem mod 2020.

»Vi havde tidligere en situation, hvor universitetsstuderende i gennemsnit brugte et helt ekstra år på uddannelsen. Alle passer selvfølgelig ikke ind i den samme skabelon, men en videregående uddannelse skal som udgangspunkt gøres færdig på normeret tid. Når man kommer ud på arbejdsmarkedet, så forventes det også, at man kan sætte et punktum og levere sine opgaver inden for en bestemt tid,« siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i en pressemeddelelse.

Mange dropper ud

Men historien har flere nuancer, og her kommer den dårlige nyhed. For selv om de studerende på landets universiteter er blevet hurtigere til at gennemføre deres studier, er frafaldet steget i den samme periode.

Ifølge en ny opgørelse over gennemførelsestider fra Danske Universiteter oplever syv ud af otte universiteter en markant stigning i antallet af studerende, der dropper ud, inden de har gennemført deres bachelor.

Frafald på universiteterne

Så meget er frafaldet steget fra 2014-17:

Københavns Universitet
HUM: Fra 34 til 45 pct.
SAMF: Fra 21 til 26 pct.
SUND: Fra 14 til 17 pct.
TEK/NAT: Fra 29 til 36 pct.

Danmarks Tekniske Universitet 
TEK/NAT: Fra 33 til 37 pct.

Syddansk Universitet 
HUM: 35 til 44 pct.
SAMF: 31 til 43 pct.
SUND: Fra 9 til 19 pct.
TEK/NAT: 29 til 37 pct.

Kilde: Danske Universiteter

På Københavns Universitet steg antallet af frafald blandt studerende på samfundsvidenskab fra 2014-17 fra 21 til 26 procent. På Humaniora er frafaldet blandt bachelorstuderende i samme periode steget fra 34 til 44 procent.

På Aarhus Universitet er andelen af studerende, der falder fra på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser vokset fra 30 til 40 procent i samme periode.

Formand for Danske Universiteter Anders Bjarklev er ikke i tvivl om, at en stor del af frafaldet skyldes fremdriftsreformen.

»Når jeg taler med vores studerende og studenterorganisationer, så siger de, at vi har et alvorligt problem med stressede og pressede studerende. Især dem, der fx har et handicap eller en psykisk lidelse. Og det er ikke mærkeligt. På universitetet har vi jo på grund af fremdriftsreformen været nødt til at læge pres på, for at få de studerende hurtigt igennem,« siger Bjarklev.

Ingen slinger i valsen

Ifølge undersøgelsen fra Danske Universiteter er humaniora det fakultet på Københavns Universitet, der har den højeste stigning i frafald.

Stigningen skyldes dog især, at fakultetet i opgørelsesperioden udskrev mange såkaldte »spøgelsesstuderende«. Disse tæller som frafaldne i statistikken, men er reelt studerende, der var indskrevet i årevis uden at dukke op på universitetet.

Hvis de studerende har fysiske eller psykiske udfordringer, så er der større risiko for, at de dropper ud
Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannlese, HUM

Prodekan for uddannelse på humaniora Jens Erik Mogensen siger, at fakultetet de sidste to år har sat gang i en række sociale og pædagogiske tiltag, der har fået frafaldet på det første år til at falde fra 25 procent i 2015 til 19 procent sidste år.

»Vi er inde i noget, der kunne blive en succeshistorie inden for fremdriftsreformens rammer. Så vi har faktisk gjort det, som politikerne gerne vil,« siger Jens Erik Mogensen og tilføjer, at antallet af humaniorastuderende, der har gennemført studiet på normeret tid inden for samme periode er steget fra 29 til 38 procent. Også fremover er det helt centralt for fakultetet at arbejde med at mindske frafaldet.

Han er dog enig i, at fremdriftsreformen har skabt øget stress blandt de studerende, der af forskellige årsager ikke suser lige igennem studiet.

»Der er ikke plads til nogen slinger i valsen, så hvis de studerende har fysiske eller psykiske udfordringer, så er der større risiko for, at de dropper ud. Selv om der er mulighed for at søge dispensation, kan vi se, at der er mange, der falder fra. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvem der ikke kommer igennem, men dropper ud. Og på det samfundsmæssige plan kan man spørge, hvorvidt systemet er rummeligt nok – også for dem, der har fysiske eller psykiske lidelser.«

Stress med ind i arbejdslivet

Ifølge både Jens Erik Mogensen og Anders Bjarklev var gennemførselstiderne på vej ned allerede inden fremdriftsreformen.

Når det har betydet, at flere dropper ud, så er vi jo ikke i mål

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter

Og står det til Anders Bjarklev, bør reformen afskaffes helt:

»Man kan spørge om det her har betydet, at vi får et større arbejdsudbud. Det var jo det, man gerne ville have, men når det har betydet, at flere dropper ud, så er vi jo ikke i mål. Det er blevet sværere for dem, der har særlige behov eller fysiske eller psykiske lidelser. Og hvis folk kommer igennem en uddannelse på tre måneders ekstra tid, er det i mine øjne ikke et stort problem, hvis alternativet er, at folk dropper ud.«

Hvad skulle alternativet være til fremdriftsreformen, hvis studietiden på landets universiteter skal ned?

»Jeg tror, at man kan opnå lige så meget med gulerod, som man kan med pisk. Jeg så gerne, at uddannelsesministeriet satte sig sammen med studenterorganisationerne og rektorerne fra landets universiteter for i fællesskab at finde en løsning på problemet,« siger Anders Bjarklev.

Det er forperson for Studenterrådet på KU Amanda Büchert enig i. Hun mener, at regeringen med fremdriftsreformen har øget presset på de studerende og skabt et usundt præstationsræs, som har alvorlige konsekvenser:

»Reformen skaber nogle meget usunde tendenser hos de studerende og en masse unødig stress. Man studerer jo ikke kun for sit kommende arbejde, men for hele livet. Men når de studerende er stressede på studiet, så tager de jo den stress med ind i deres arbejdsliv,« siger Amanda Büchert.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste