Fremtiden er på tværs

Magasinet The Economist har for tiden en afstemning om innovation på deres hjemmeside. Næsten tre fjerdele af læserne har stemt på, at vejen til mere innovation er flere tekniske og naturvidenskabelige kandidater.

Den samme tendens præger den danske debat. Innovation – og dermed i høj grad også erhvervssamarbejde – forbindes nemlig ofte med de tekniske fag og ikke med de samfundsvidenskabelige eller humanistiske fag. Det har ikke alene kunnet mærkes i omtale, men også i ressourcer, at mange gennem lang tid har haft øjnene stift rettet mod ’de våde’ områder.

Men nye er toner på vej. I øjeblikket ses flere tegn på et begyndende sceneskifte. Selvom det endnu ikke har manifesteret sig i kontanter, er de ’tørre fag’ på vej til at blive et vækstområde.

Det kan man spotte mindst tre steder.

For det første spiller humanistiske og samfundsvidenskabelige fag en stor rolle i mange af de videnskabelige nybrud, vi ser i disse år – en tendens som formentlig vil blive stærkere i fremtiden. Og på mange forskningsområder lægges der stadig større vægt på at skabe tværvidenskabelige teams.

For det andet ser vi, også på Københavns Universitet (KU), flere og flere innovationsinitiativer med samfundsvidenskabsfolk og humanister i væsentlige roller – væksthuset Katalyst, studenternetværket HumEnzym og uddannelsesprojektet Next Generation for at nævne nogle.

For det tredje har vi på KU mærket en tydelig interesse for de tørre fag fra både det Strategiske Forskningsråd og Grundforskningsfonden. Det er en rigtig god nyhed, at også fondene har fået øjnene op for de tørre fags potentiale. Og det er måske den stærkeste indikator på, at fokus er ved at flytte sig.

Trendforskere Anne Skare Nielsen fra Future Navigator har peget på at vi, efter i en årrække at have fokuseret meget på, hvordan vi skaber ’mere af noget’, i fremtiden vil have mere fokus på at gøre ’noget bedre’. De bløde fag spiller en afgørende rolle i arbejdet med den kvalificering.

Derfor er det nu, vi skal handle. I den kommende tid bliver indsatsen på de tørre fag afgørende for KU. Den brede og tværgående innovation skal vandes, så den kan blomstre. Og vi skal i særlig grad arbejde på at fremme innovationen inden for de tørre fag. Det er blandt andet her, fremtidens vækst ligger gemt.

Det gælder ikke udelukkende, men også i forhold til erhvervslivet. For der er et enormt potentiale for de tørre fag i at opdyrke relationer til netop erhvervslivet. Det gælder på en hel række områder lige fra kommunikation til spilteori eller noget helt tredje.

Udviklingen kommer ikke af sig selv. Vi bliver kun bedre til at lade den brede innovation blomstre, hvis vi sætter processen i system. Det gør vi et nyoprettet innovations- og forskningsråd.

Rådet skal ’have det lange lys på’ for at finde de områder, universitetet skal opdyrke mere og bedre end i dag. Her kommer de tørre fag i fokus, ligesom det tværgående samarbejde vil være i søgeren.

Det er også gennem den proces, vi skal finde efterfølgeren til KU’s store klimasatsning, som jo i høj grad var et eksempel på, hvor mange forskellige videnskaber, der kan være i spil inden for et felt.

I rådet skal vi lave en strategi for, hvordan vi forbedrer vores samarbejde med erhvervslivets forskere. Men det er også en af hovedideerne, at vi skal være bedre til at inddrage de studerende i erhvervssamarbejdet.

Vigtigst af alt er det dog, at udvalget tænker bredt for at få forsknings-innovationen til at blomstre. På Economist-afstemningens side kan man også kommentere.

En læser, som er kritisk over for afstemningens lidt ensidige fokus på de tekniske fag som den eneste vej til fremtidens innovation, minder om Einsteins ord: »Imagination is more important than knowledge.«

Jeg håber, at både rådets arbejde og min prorektor-tid bliver præget af både viden og fantasi. Det er den vej vi skal, når fremtidens forskningssatsninger skal findes.

Artiklen er KUmmentaren i papiravisudgaven af Universitetsavisen nr. 7-2010, 30. september 2010.