Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Frihed for enhver pris

Den ungarske filosof Agnes Heller modtog Sonningprisen 2006. Hun kvitterede med en smuk tale til forsvar for friheden

Københavns Universitets Festsal lagde den andægtige ramme om prisfesten da den ungarske filosof og forfatter Agnes Heller onsdag den 19. april fik overrakt Sonningprisen.

Både børn og børnebørn var til stede da 76-årige Agnes Heller modtog Danmarks største kulturpris der gives for ‘fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur’.

Rektor Ralf Hemmingsen sagde i sin velkomsttale at han var stolt over at knytte Agnes Heller til den lange liste af store personligheder der igennem årene har modtaget Sonningprisen.

Filosoffer undersøger verden omkring sig og hvad det vil sige at være menneske. Vi har brug for disse overvejelser for at kunne forstå vores tid, vores liv og os selv, mente han.

»Du har ikke bare kortlagt den europæiske historie på din egen filosofiske måde, men også formået at holde fokus på menneskehedens håb – skønt vidne til både brutalitet og uretfærdighed i dit personlige liv.

Du, Agnes Heller, har forsøgt at forstå det onde, men holdt fokus på de mennesker der valgte at gøre det gode«, sagde Hemmingsen.

Professor Peter Madsen holdt festforelæsningen skønt han indrømmede at det ikke er nogen let opgave at sige noget kort om Agnes Heller. Dertil er hendes produktion simpelthen alt for omfangsrig og varieret.

Han citerede fra Agnes Hellers indledning til en ungarsk oversættelse af Søren Kierkegaards Enten-Eller som den unge Heller havde afsluttet med ordene ‘Enten Kierkegaard eller Marx’.

Kierkegaard har sendt stærke eksistentialistiske impulser gennem hele Hellers forfatterskab selv da indflydelsen fra Marx begyndte at fortage sig, sagde Madsen.

Han citerede fra Hellers seneste bog om Shakespeare hvor hun beskriver Kierkegaards overvejelser om friheden til at vælge mellem godt og ondt:

»Vælger man sig selv som en god person, vælger man sig tilbage ind i den menneskelige race; vælger man sig selv som ond, vælger man den dæmoniske lukkethed«

»Agnes Heller har valgt præcis det modsatte af isolation og lukkethed, intellektuelt såvel som personligt. Hun har understreget den mærkværdige tiltrækningskraft der udspringer fra den dæmoniske lukkethed.

Tillad mig som kontrast at pege på den vidunderlige åbenhed og frigørende charme der udspringer fra Hellers tænkning såvel som hendes Persönlichkeit, afsluttede Peter Madsen.

Mesterfortællinger

Agnes Heller holdt en dyb, smuk og fascinerende tale hvis eneste minus var Festsalens notorisk dårlige lydanlæg der slet ikke yder talere som Heller ret.

Mesterfortællinger om frihed er de fundamentale principper i den europæiske kultur. De findes i os alle uanset om man er katolik, protestant eller jøde, uanset om man er rig eller fattig, sagde Heller.

Mesterfortællingerne stammer på den ene side fra Bibelen, på den anden side fra den græskromerske kultur og filosofi.

Bibelens mesterfortællinger drejer sig om den frie vilje og menneskets mulighed for at vælge mellem godt og ondt.

Men hvorfor er det let for nogle at gøre det gode, mens det er så svært for andre? Det spørgsmål kredser alle de store filosoffer omkring, sagde Heller.
Herfra udspringer alle overvejelser om demokrati og religionsfrihed.

Den græskromerske filosofi har leveret tre mesterfortællinger om frihed – ideerne om demokrati, folkestyre og tankens frihed. Disse fortællinger spiller til en vis grad op mod Bibelens fortællinger, men det er intet problem.

Denne kamp er kun med til at holde fortællingerne dynamiske og friheden levende.

Agnes Heller sluttede sin smukke tale med disse ord inden hun til stående ovationer og eksploderende blitzlys kunne modtage Sonningprisen 2006:

»Alle mesterfortællinger om frihed taler også om frihedens skrøbelighed. Frihed er byrdefuld, den kommer med så meget ansvar. Frihed lover ikke omgående opfyldelse af ønsker, lykke, ikke engang social sikkerhed.

Hvis vi begynder at gentænke alle de europæiske mesterfortællinger om frihed, vil vi ende med et ganske pessimistisk billede.

Lad mig genopfriske historierne: Kain var fri til at vælge mellem godt og ondt, og han valgte det onde. Israels folk forlod den gud der havde befriet dem og tilbad i stedet den gyldne kalv. Jesus af Nazareth blev korsfæstet; Sokrates drak skarntyden. Efter at have blomstret en stund visner frie republikker, og despotisme vokser frem«.

»Men denne præsentation af nederlag har intet at gøre med pessimisme. Hvis vi stiller spørgsmålet om det var det værd, giver alle mesterfortællingerne om frihed et utvetydigt svar: ja, det var absolut det værd. Kun de ting der er værd at have, kan mistes.

Livet er dyrebart fordi mit og mine kæres liv med sikkerhed vil gå tabt. Frihed er dyrebart, fordi min og mine kæres frihed til sidst kan gå tabt. Men ikke med sikkerhed går tabt. At arbejde på mesterfortællingerne om frihed betyder at arbejde på friheden og at forsvare friheden.«

Kristoffer Holm Pedersen er danskstuderende og freelancejournalist.

Sonning-prisen

Sonning-prisen uddeles i henhold til Sonning-fondens bestemmelser. Fonden er stiftet af den afdøde forfatter og redaktør C.J. Sonning, og Sonning-prisen uddeles til en mand eller kvinde der skønnes at have udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur.

Sonning-prisen er på 1 mio. kroner og uddeles sædvanligvis hvert andet år, så vidt muligt på C.J. Sonnings fødselsdag, den 19. april.

Tidligere prismodtagere
1959 – Albert Schweitzer, 1960 – Bertrand Russell, 1961 – Niels Bohr, 1962 – Alvar Aalto, 1963 – Karl Barth, 1964 – Dominique Pire, 1965 – Richard von Coudenhove-Kalergi, 1966 – Sir Laurence Olivier, 1967 – W.A. Visser´t Hooft, 1968 – Arthur Koestler, 1969 – Haldor Laxness, 1970 – Max Tau, 1971 – Danilo Dolci, 1973 – Karl Popper, 1975 – Hannah Arendt, 1977 – Arne Næss, 1979 – Herman Gmeiner, 1981 – Dario Fo, 1983 – Simone de Beauvoir, 1985 – William Heinesen, 1987 – Jürgen Habermas, 1989 – Ingmar Bergman, 1991 – Václav Havel, 1994 – Krzysztof Kieslowski, 1996 – Günter Grass, 1998 – Jørn Utzon, 2000 – Eugenio Barba, 2002 – Mary Robinson, 2004 – Mona Hatoum, 2006 – Agnes Heller.
En ekstraordinær pris blev i 1950 givet til Sir Winston Churchill.

Annonce

Seneste