Frihed og ansvar til universitetet

Universiteterne er en hovednøgle til Danmarks fremtid som videns- og innovationssamfund. Sådan skriver Det Radikale Venstre i deres nye universitetsudspil Frihed under ansvar der netop er offentliggjort.

Her lægger partiet op til frit kombinerede universitetsuddannelser, øgede økonomiske bevillinger, en stærk international uddannelsesprofil og større frihed for de enkelte universiteter til at løse egne problemer.

»Helt grundlæggende tror vi at størst mulig frihed til universiteterne giver den bedst mulige kvalitet. Vi politikere skal vedtage de overordnede mål. Så må universiteterne selv finde ud af hvordan de vil nå dem.

Dem der sidder med alle erfaringerne inde på livet ude på universiteterne, er meget bedre til at finde de rigtige løsninger end mig der sidder inde bag murene på Christiansborg,« siger Charlotte Fischer, universitetsordfører for Det Radikale Venstre til Universitetsavisen.

I modsætning til regeringen mener hun ikke det er politikernes opgave at bestemme hvordan fx forskning, eksamener og uddannelser skal tilrettelægges, eller hvilke forskere man vil ansætte, hvilke fag man vil tilbyde og hvilke internationale universiteter man vil samarbejde med.

Det er alt sammen op til universiteterne selv. Så længe de holder sig inden for nogle få, overordnede mål, skal universiteterne være så godt som frie.

»Universitetsloven gjorde universiteterne til selvejende institutioner, men det er mere af navn end af gavn. De er spundet ind i ministerbemyndigelser og krav om ministergodkendelse.

Tiden er inde til at slippe universiteterne fri af dette bureaukrati og formynderi,« som det hedder i udspillet.

Jobs over traditioner
Det er ikke kun universitetets ledere og ansatte der skal have øget frihed. Står det til de radikale, skal man som studerende frit kunne sammensætte sin universitetsuddannelse som man selv vil.

Ikke alene skal det være muligt at shoppe rundt mellem fag og fakulteter på sit eget universitet, man skal også have frit valg mellem alle andre universiteter og højere læreanstalter i Danmark såvel som i udlandet.

Disse individuelt skræddersyede uddannelser vil give de studerende en tværfaglighed som specielt erhvervslivet efterspørger, mener Charlotte Fischer.

Men risikerer sammenstykkede ‘patchworkuddannelser’ ikke at gå ud over de enkelte studiers faglige kvalitet? Det mener Charlotte Fischer ikke.

»Nogle jobs og funktioner kræver selvfølgelig en specialisering. Hvis du gerne vil være læge, kan du selvfølgelig ikke frit kombinere alt muligt, og det gælder også på en række andre områder som fx jurist, ingeniør.

Så de gode, gamle uddannelser skal der stadig være plads til. Men ellers gælder det jo at faggrænserne falder i vores samfund. Grænserne rykker sig hele tiden. Heldigvis, vil jeg sige,« siger Charlotte Fischer der lægger mere vægt på hvor gode universiteterne er til at uddanne kandidater der kommer i job, end på at bevare gamle, faglige traditioner.

At få kandidater i job skal ifølge de radikales udspil være et succeskrav og betones stærkt i den nye universitetslov.
Her skal det skrives ind i formålsparagrafferne at universiteterne er forpligtiget til at uddanne unge til beskæftigelse.

Der skal stadig uddannes forskere og forskning skal stadig være en vigtig del af universitetets funktion, beroliger Charlotte Fischer.

Men langt de fleste studerende kommer efter endt studietid alligevel ud på arbejdsmarkedet og skal have et ‘rigtigt’ job. Og det må både de studerende og universiteterne indse og indrette sig efter.

»Universiteterne har et ansvar for at udbyde nogle uddannelser der bringer de unge i jobs bedst muligt,« slår Charlotte Fischer fast.

Skub til de unge
På nogle punkter flugter de radikales udspil med regeringens. Et af dem er at de studerende skal hurtigere igennem studierne end de kommer i dag.

Samfundet har brug for arbejdskraften, så derfor er det nødvendigt at »skubbe lidt på de unge,« som Charlotte Fischer udtrykker det.

Det skal gøres ved at det såkaldte fjumreår – det ekstra års SU-klip – i fremtiden kun bliver givet som lån hvis man har taget mere end tre sabbatår mellem ungdomsuddannelse og videregående. Er man startet tidligere, er reglerne de samme som i dag.

Men at gøre som regeringen foreslår: at fjerne fjumreåret helt og skære SU’en med 1.000 kroner, hvis man har taget mere end to sabbatår, går Charlotte Fischer ikke med til.

»Hvis man hæver fribeløbet og i øvrigt sætter SU’en ned med 1.000 kroner om måneden fordi man har været mere end to år om at komme i gang, risikerer man jo faktisk bare at folk arbejder mere.

En ting er at regeringen svinger pisken, en anden ting er at det ikke engang er sikkert at det virker«.

I sidste nummer af Universitetsavisen fortalte Helle Thorning-Schmidt om Socialdemokratiets forslag til hvordan man får unge hurtigt i gang med en uddannelse: Frit optag til de studerende der går i gang med en uddannelse inden to år efter endt ungdomsuddannelse. Hvordan ser du på det forslag?

»Det er jeg fandeme imod! Vi har brug for at universiteterne uddanner til høj kvalitet. Og jeg synes ikke det er rimeligt at bare fordi man starter hurtigt, så kommer man foran andre der måske har et højere niveau. Det er at sælge ud af kvaliteten af hensyn til tiden,« siger Charlotte Fischer.

Til sidst: Hvad bliver det vigtigste punkt på universitetsområdet i de kommende velfærdsforhandlinger?

»Det politisk vigtigste punkt bliver kampen om forskningsmidlerne: Hvor meget kan vi sikre universiteterne af basismidler? Og så at sikre universiteterne en eller anden form for flerårig investeringsplan så vi ikke skal sidde og forhandle fra finanslov til finanslov.

Og så tror jeg også fusionerne af universiteterne bliver en rigtig stor politisk diskussion fordi vi et eller andet sted skal prøve at finde ud af hvorfor det egentlig er vi skal fusionere. Det synes jeg ikke vi har fået så mange svar på. Men det store, politiske slagsmål bliver forskningsmidlerne. Det bliver det springende punkt«.

Kristoffer Holm Pedersen er danskstuderende og freelance journalist.

Hovedtrækkene i de radikales udspil:

• Øget selvstyre for universiteterne, både økonomisk og på uddannelses- og forskningsområdet.

• Frit kombinerede uddannelser. De studerende skal frit kunne sammensætte deres uddannelse.

• Iværksætter-SU. Et halvt års gratis SU til nyuddannede kandidater med et gyldigt iværksætterprojekt.

• Fjumreåret. Ekstra SU-klip skal omlægges til lån hvis man har mere end tre sabbatår efter endt ungdomsuddannelse.

• Øget internationalisering. Øget optag af udenlandske studerende. Arbejds- og opholdstilladelse til færdige kandidater. Øget indsats for at få danske studerende til at studere i udlandet.

• Social bevidsthed. Universitetet skal have et medansvar for at styrke den sociale mobilitet i samfundet.

• Beskæftigelse. Universitetet skal forpligtes til målrettet at uddanne kandidater til beskæftigelse.