Fysikrevyen: Indforstået og dårlig!

Fysikrevyen taler først og fremmest til den stærke faglige identitet, som en ret så enestående studiekultur har skabt på Fysik. Var man i tvivl om det blev det allerede understreget i aftenens andet nummer – superhelteparodien ’Fysikman’:

Her har KUA-superskurken Humanismus (sic!) – seføli iført skinnyjeans og følsomt tørklæde – udviklet en doomsday device: En ’dommedagsargumentationsrække’, der vil dekonstruere verden, som vi kender den og sikre humanisterne verdensherredømmet. Et skrækscenarie! Derfor er det også til publikums udelte fornøjelse at vor helt Fysikman, takket være sine overlegne akademiske evner til slut, kan smide Humanismus ned i et ’syrebassin med radioaktive og laserskydende hajer’ og dermed sikre den naturlige akademiske (hakke)orden her på universitetet.

Humanisterne (»som drømmer om den dag, hvor de finder noget konstruktivt at give sig til«) slap dog nådigt sammenlignet med fysikernes ærkefjender, datalogerne. Skulle nogle være i tvivl, så er folkene fra DIKU naturligvis jomfruer, der slås som piger …

Den var salen også helt med på. Og i takt med at flere og flere af de guldøl (halvliters på dåse), som er en uomgængelig del af fysikernes revytradition, blev tømt, blev latteren mere rungende, tilråbene højere og kækkere og svedlugten, beklager!, mere gennemtrængende. Det var vist, som det plejer, og som det skulle være.

Uniavisen på programmet

At Fysikrevyen er en del af en traditionsrig og stærk studenterkultur, kommer man ikke udenom. Og et spørgsmål, som i den grad er blevet heftigt debatteret her på siden, er, hvorvidt den, så at sige, kommer andre end fysikere ved.

Her skal det (primært) handle om revyen og ikke om den livlige debat om smækkede eller åbne døre, nærighed, presseetik og uforstående anmeldere. Emner, som ellers nåede hele vejen fra online avisen til revyens program (se ovenstående billede) samt nummeret ’Revyhederne’, hvor en nyhedsvært beklagede, at Uniavisen ikke kunne acceptere et høfligt nej, fordi, – og her trådte han væk fra tv-talerstolen og fremviste et par stikkelsbærben i boxershorts, der ikke just matchede slips og skjorte – »vi jo ikke kan risikere at fremstå useriøse for omverdenen.«

Men bare rolig, revyster. Det gjorde I heller ikke. For – for nu at vende tilbage til ovenstående spørgsmål – rygterne om Fysikrevyens uforståelighed er stærkt overdrevne. Der er, indeed, numre, som jeg med gymnasiefysik på B-niveau ikke helt kunne gennemskue (hvad er sammenhængen mellem ’kvant’ og »det’ kendte paradoks/med en kat i en boks«!?), men langt størstedelen af numrene er forståelige – og lattervækkende.

Pik, patter, elegant konstruktion

Først og fremmest kræver det ikke en specifik akademisk faglighed at sætte pris på blandt andet omvendt striptease, hvor en fra start topløs pole-danserinde langsomt og ironisk-æggende klæder sig på. Det gælder også sangen ’Forskningens Døgn’, der korrekser misforståelsen om at fysikere, ligesom kemikere, bruger kitler: For som manden på scenen synger i nummeret, der faktisk følger en traditionel striplogik (= afsluttende full monty …):

»Jeg løser mange ligninger og tænker tanker og tænker tanker tit/ Og jeg tænker altså allerbedst, når min diller hænger frit/ Det’ forskningens døgn, når jeg forsker er jeg nøg’n/ når jeg forklarer om Big Bang, kan man se min tissemand.«

Revyen er dog langt fra blot tilfældige indslag garneret med store stykker bart. Instruktørerne Bjarke Mønsted og Anine Laura Borger skal roses for en meget velfungerende opbygning, hvor hver af de tre akter – så var der jo rigeligt med ølpauser – kredser om ét overordnet tema (hhv. rus-studerende, dataloger og en kritik af Fysiks ledelse). Det skaber en klar sammenhæng i det enkelte akter, og – vigtigere – gør at revyen, ret elegant, ad flere omgange kan udfolde og nuancere sine pointer.

Det gjaldt ikke mindst kritikken af studiets udvikling under den nuværende ledelse. Og mens udfaldene mod humanister og dataloger (det gælder vist ikke heeelt Uniavisen, er jeg bange for) først og fremmest er godmodige drillerier, så er der en ganske anderledes alvorlig undertone i denne satirisering.

Til kamp for studiemiljøet

Ikke mindst den stærkt kritiserede afskaffelse af den traditionelle rus-tur, som de fysikstuderende blandt andet har anklaget for at have ført til et markant større førsteårs-frafald, fik hårde fur med på vejen:

»Studieglæden på NAT er brændt ud/studerende ridser selv 00 i deres hud.«

I samme forbindelse var nummeret ’Folk og gravrøvere på Niels Bohr Institutet’, særligt interessant: For her blev den lokale problematik elegant og begavet knyttet til den overordnede KU-dagsorden, om at få de studerende hurtigere igennem studierne. Her adderes rektor Ralf Hemmingsen til skurkene idet immatrikulationsrektorhåndtrykket knuser »hvert håb om frihed,« og hvor en bedre gennemførelsestid skal sikres »med rædselsinduceret flid.«

Det er bestemt en problematik, som mange KU’ere – også uden for NAT – kan nikke genkendende til. Og det gælder også sketcher om ineffektiv administration, overvejelser om pædagogisk holden-i-hånd vs. krav til faglige kompetencer, ligesom uendelige problemer med KU’s trådløse netværk Eduroam vist ikke er ukendte for nogen (og åh, jeg synes altså godt om portrætteringen af Eduroam, som en Metallica-syngende dæmon, der må fremmanes fra Hades, hæ!)

Med andre ord. Fysikrevyen er bestemt fysikernes revy. Det tror jeg, den skal blive ved med at være, og det skal den ikke klandres for – kun hvis den i sin selvforståelse bliver et lukket party. Lige nu er den som en virkelig skæg privatfest hos et fasttømret slæng, hvis insiderjokes man måske ikke altid helt fanger 100 procent.

Men der bestemt gode grin at hente og ting at samtale om over guldøllerne. Og her bliver kritiske aspekter som en lidt ujævn lyd i salen, en enkelt – sorry til ’Thriller’-sangerinden, men den skar altså – uheldig sangpræstation og en lige lovligt lavpandet politisk satire om EU og den græske arv ( »demokratiet har vi DA afskaffet,« jojo) – reduceret til sidebemærkninger:

Nu har der som bekendt været meget snak om at anmelde på forestillingens præmisser, så lad mig forsøge at spejle det i karaktergivningen: Fysikrevyen kan få en pose kolde GT, en permanent lejrturshytte i Sydsverige, dispensation til studietidsforlængende aktiviteter og lov til at give vores webredaktør en olfert. Det var sjovt. Vi køber sgu’ også en billet næste år.

SE BILLEDER FRA REVYEN: Hos vores søstermedie University Post

Nicklas.lund@hum.ku.dk