Gamle bøger må vige for skumgummimøbler

Når man udefra betragter det netop færdigbyggede fakultetsbibliotek på pladsen mellem det nye og gamle KUA, kunne det sagtens ligne noget fra Stanley Kubricks science fiction-klassiker Rumrejsen 2001.

Med spejlblanke facader i glas og aluminium lever det bastante bygningsværk op til den konsensus der tilsyneladende hersker om at alle store nybyggerier på Amager skal være formet som kæmpemæssige terninger. Er det her virkelig et bibliotek? Indenfor i den hvide, åbne forhal er der også langt til København K og Fiolbibliotekets barokke hvælvinger og uendelige hyldemeter.

Fladerne er vinkelrette og minimalistiske, og oppe over os er der frit udsyn til de øvrige etager. Spredt ud over forhallens gulv står nogle underlige runde skumgummi-skamler i grønne, blå og gule nuancer. I baggrunden skimtes et par åbne hylder med bøger, men man skal kigge godt efter. »Vi har prioriteret studiepladser og studiemiljø højere end bøger,« forklarer Hans Kristian Mikkelsen der byder os velkommen. Han er leder af det nye fakultetsbibliotek og dagens rundviser for Universitetsavisens udsendte reportagehold.

Fra magasin til bibliotek

I virkeligheden er det nye fakultetsbibliotek kun anden etape af det magasinbyggeri der blev indviet på pladsen tilbage i 1998. Med udbygningen er magasinet blevet udvidet betydeligt, men først og fremmest er der blevet tilføjet 3.588 kvadratmeter publi-kumsareal hvor studerende og andre interesserede kan boltre sig mellem læsepladser, computere og, ja, bøger. Tilbage til forhallen hvor rundvisningen skal til at gå i gang. Hans Kristian Mikkelsen peger over mod nogle maskiner med fladskærme og stregkodelæsere, de såkaldte ‘lend-o-mater’. Bag maskinerne står reoler med spredte stakke af bøger til afhentning.

»Folk kan bestille bøger fra alle vores biblioteker. Så ender de her på hylden inden kl. 14 næste dag, og så kan man selv låne dem på maskinerne,« forklarer han med (slet skjult) stolthed over punktligheden. Man kan gøre det hele elektronisk. Dog kræver det stadig en tur til biblioteket hvis man vil have bøgerne med sig hjem. Turen fortsætter gennem forhallen forbi de underlige skumgummi-møbler i forskellige former. »Vi regner med at der er cirka 500 studiepladser i alt, og at 280 af dem er læsepladser hvor man sidder ved et bord,« fortæller vores rundviser der, selv om stedet denne formiddag virker lidt tomt, tror på at der vil blive rift om pladserne.

Vi følger efter Hans Kristian Mikkelsen mod førsteetagens fjerneste hjørne. Bibliotekslederen informerer om åbningstiderne der sikkert vil glæde studerende med sene aftenstudier. I løbet af ugen vil biblioteket nemlig have åbent helt til kl. 22, mens der fredag og lørdag lukkes lidt tidligere. Endelig når vi ned til bogreolerne, der ud over de nyeste bøger fra midten af 90’erne og frem, også tæller micro-film med alle københavnske aviser tilbage i tiden. »Bøgerne stilles op efter hvornår de er købt og ikke efter emne. Vi regner med at folk alligevel søger efter de bøger de skal bruge på computeren,« siger Hans Kristian Mikkelsen, mens han viser os forbi rækkerne.

Arkivarens våde drøm

»Vil I se magasinet?« Hans Kristian Mikkelsen fører os hen til en stor grå dør. Efter en hurtig bevægelse med id-kortet og indtastningen af en firecifret kode befinder vi os pludselig i en sluse omkranset af to tunge automatiske døre. Slusen skal sikre det rigtige klima for de gamle bøger der opbevares i magasinerne, forklarer Hans Kristian Mikkelsen da vi træder ind i hvad der bestemt må være enhver arkivars våde drøm: Syv etager med meget lavt til loftet adskilt af et tremmegulv med hylde efter hylde fyldt med gamle bøger. Mange af dem daterer helt tilbage til 1600-tallet, og flere titler skal man være latinkyndig for at kunne forstå.

»Vi har ca. 70 km bøger her,« fortæller Hans Kristian Mikkelsen, og man kan ikke lade være med at blive lidt imponeret. Derudover er der i biblioteket også indrettet såkaldt kolde magasiner hvor temperaturer helt ned i nærheden af frysepunktet sikrer optimale opbevaringsforhold for blandt andet av-materiale. »Husk at tage nogle billeder af trappen. Det er vores stolthed,« påminder Hans Kristian Mikkelsen fotografen da vi bevæger os op ad den lange trappe med glas-gelænder der binder forhallen sammen med de to øvre etager. Heroppefra er udsigten imponerende. Gennem glasfacadens store ruder kan man til venstre se gamle KUA’s slidte, røde barakker og til højre det nye KUA’s høje moderne bygninger med den store drivhuslignende kantine.

Bogløst bibliotek?

Efter en hurtig tur med elevatoren er rundvisningen ved at være slut. På vej ned spørger vi Hans Kristian Mikkelsen hvilke tanker der har ligget bag indretningen. »Det er først og fremmest hensynet til studiepladser,« forklarer han. »Før i tiden skulle alle bøger frem på åbne hylder. Nu skal de i lukkede magasiner, og pladsen skal bruges på noget andet. Biblioteker ændrer sig hele tiden.«

»Der har da været kritiske røster fremme for at sige at vi ikke er et rigtigt bibliotek, fordi der ikke står så mange bøger fremme. Men bare fordi du ikke kan se bøgerne, betyder det jo ikke at du ikke kan låne dem. Vi regner med at folk først og fremmest får øje på bøgerne på computeren og at rummet her så kan bruges til noget andet.« Også når det gælder elektronisk materiale vil der ske ting i fremtiden, lyder det fra Hans Kristian Mikkelsen.

»Vi har lige købt en større samling e-bøger fra et forlag. Og hvis et akademisk tidsskrift findes i en elektronisk udgave, så er det den udgave vi køber.« Vi takker mange gange for rundvisningen og træder udenfor i sensommersolen. Tilbage står indtrykket af et moderne universitetsbibliotek som ikke bare geografisk ligger på grænsen mellem noget gammelt og noget nyt. Hvordan tingene vil se ud på fremtidens biblioteker, kan man kun spå om. Men at der netop er åbnet et af slagsen på KUA, kan der ikke være tvivl om.

mahp@adm.ku.dk