Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Selv om meget lignende sig selv ved årets fest, gør et nyt vilkår sig gældende. For første gang i universitetets historie er det en ansat rektor med en bestyrelse i ryggen som træder op på talerstolen. Og det lader sig mærke i et par af talerne
Mens Universitetsfanfaren lyder ud over de forsamlede spidser, virker alt som det plejer ved universitetets traditionsrige årsfest den 17. november.
Tonerne, minerne og gæsterne ligner sig selv. Det er næppe heller første gang Hendes Majestæt har tern på sin spadseredragt når hun gæster Frue Plads.
Men dagens første taler på det tungt ornamenterede podium er ny. For første gang i universitetets historie åbner en bestyrelsesformand ballet. Et faktum Bodil Nyboe Andersen, tidligere direktør for Nationalbanken, ikke lægger skjul på da hun byder forsamlingen velkommen.
Men ellers handler hendes åbningstale om adskillelse.
»Det er vigtigt for mig at der er en tydelig adskillelse mellem bestyrelse og den øvrige ledelse. Bestyrelsen skal skabe de store retningslinjer mens ledelsen skal have frihed og kompetence til at køre universitetet i dagligdagen.
Det følger den traditionelle nordiske firmamodel hvor lederen af en virksomhed ikke har en plads i virksomhedens bestyrelse. På det område lignede Københavns Universitets konsistorium mere den amerikanske model hvor virksomhedens leder samtidig er formand for bestyrelsen.«
Samtidig understreger bestyrelsesformanden dog at alle har taget vel imod den nye bestyrelse. Og hun takker for et godt og konstruktivt samarbejde med resten af universitetet her i bestyrelsens første år.
Derefter giver hun ordet til Københavns Universitets nye rektor, Ralf Hemmingsen, der blot har bestridt embedet i 17 dage.
»Den nyvunde position med en stærk bestyrelse i ryggen og en erklæret politiks vilje til at styrke forskning og uddannelse gør at universitetet nu har en unik mulighed for fornyelse,« lød hans budskab der bragte de seneste års kritiske og bekymrede røster mod universitetsreformen til tavshed.
Flammernes pokal
Forinden er de prominente gæster ankommet i en lind strøm til universitetets imposante hovedbygning.
Allerede udenfor de tunge egetræsdøre sender universitetet et signal om at dagen er højtidelig. De to store støbejernspokaler på hver sin side af indgangen er tændte, og de gule flammer slikker ivrigt op i den frostblå himmel.
Der er nok lagt op til en højtidelig dag, men stemningen er afslappet inde i salen. De fine gæster defilerer rundt og sniksnakker med hinanden.
Æresdoktorer, prisopgavevindere og ministre udveksler nik og høfligheder.
Den højtidelige stemning er givet ved dronningens entre. Hun kan bare det der, og indfinder sig med et næsten Mona Lisa-lignende smil. Seancen kan begynde.
Ralfs mantra
Fra talerstolen udnytter Ralf Hemmingsen nok en gang muligheden for at repetere sit mantra, vigtigheden af grundforskning. Og denne gang bliver der ikke lagt fingre imellem.
»Det er vigtigt at huske på at grundforskning er selve kilden til viden, erkendelse, uddannelse og innovation. Grundforskning er fundamentet for nye produkter og værdier,« lyder formaningen til de fremmødte politikere.
To af tidens buzz words – innovation og iværksætteri – har også fundet vej til rektors manuskript. Ralf Hemmingsen foreslog at universiteterne skal have midler direkte møntet på at »realitetsteste ideer« – altså at undersøge om forskningen kan lede til flere arbejdspladser og nye virksomheder.
Men: »Disse nye midler skal ind ad fordøren hvis ikke det skal gå op i bureaukrati hvor forskere drukner i ansøgninger, hvor virksomheder bliver frustrerede, og hvor selv regeringen som satser så hårdt på dette tema, vil blive skuffet over de få resultater.«