Genindfør filosofikum

Kære Humaniora. Du trænger til et los i røven. Jeg mener det kærligt. Jeg er formet af din ånd. Jeg er taknemmelig for min uddannelse.

Jeg kan genkende mine ‘artsfæller’, når jeg (alt for sjældent) støder på dem i det private erhvervsliv. Men du har rykket dig for højt op i elfenbenstårnet og mistet jordforbindelsen. Jeg beder dig ikke om at bevæge dig ned ad stigen. Du skal faktisk blive deroppe.

Men som en anden Rapunzel skal du kaste dit hår ud af vinduet, så du kan skabe forbindelse mellem elfenbenstårnet og hvad der sker nede på jorden.

Boksekamp mellem ånd og penge

Humaniora er en særlig størrelse – for hvad er Humanioras berettigelse i et moderne samfund? I de seneste mange år har der været en boksekamp, hvor vi i det ene hjørne har fra forskning til faktura-holdet, der kæmper for at gøre erhvervslivet mere relevant på de humanistiske fag og vice versa, og i det andet hjørne finder vi ‘elfenbenstårnet’, der argumenterer for, at det vil CBS’e Humaniora og fjerne Ånden, som netop er det, Humaniora handler om.

Men de to positioner udelukker på ingen måde hinanden – tværtimod kan de berige hinanden.

Ifølge vores tidligere videnskabsminister Esben Lunde Larsen skal Humaniora undersøge, ”[hvad] mennesket er, hvad individet er, hvad det dannes af og bidrager med.” (Pol., 15.08.15). Jeg er sådan set fuldstændig enig – men det er for snævert. Esben Lunde Larsen har fokus på Ånden. Jeg elsker den ånd. Jeg suger den til mig i mit privatliv. Men jeg oplever den sjældent i det private erhvervsliv.

Der er langt fra ånden til marketingstrategier og brandplatforme. Der oplever jeg til gengæld et stort slægtskab, når jeg en sjælden gang imellem løber ind i en cand.mag. Vi kan syntetisere. Vi kan skære igennem og se sammenhænge, andre ikke kan.

Vi har slået skyklapperne ud. Og kobler man sådan nogle som os sammen med folk, der har andre baggrunde, så opstår der sød musik, der er til gavn for virksomheders bundlinje. Humaniora har i den grad en relevans – også i det private erhvervsliv!

Reform ændrede intet

Hvad enten man som humanist gerne vil studere ånden, erkendelsen og mennesket, eller man vil arbejde i det private erhvervsliv, så er det muligt at favne bredt. De humanistiske fakulteter rundt omkring i landet har fint styr på at undervise i det åndelige, men det erhvervsorienterede halter bagefter.

Så meget bagefter, at sociologen Dennis Nørmark for nyligt har publiceret sin bog Humanisters Guide til det Private Erhvervsliv. Der findes ikke en tilsvarende guide for jurister eller ingeniører.

»Rapunzels hår, der skal skabe forbindelse med elfenbenstårenet og jorden, kan meget vel være et nytænkt filosofikum 2.0«

Igennem de sidste 10-15 år har der været forskellige initiativer, hvor Humaniora har fået krænget erhvervslivet ned over sig. Jeg havde selv min gang på KUA, da Universitetsloven fra 2003 ændrede universiteternes ledelse fra medarbejdervalgte konsistorier og rektorer til professionelle bestyrelser, der ansætter rektor.

Akademia skulle efterligne det private erhvervsliv mere og mere. Den dialog/boksekamp foregår sådan set stadig. I min tid på universitet forandrede det imidlertid intet. Tværtimod skabte det masser af modstand.

Start med de studerende

I stedet for at starte i toppen af kransekagen, burde man starte nedefra. Start med de studerende. Ram dem tidligt, for så er det muligt at præge dem. Det er der brug for. Lad mig forklare.

Da jeg for år tilbage underviste 1. semesters studerende, erfarede jeg, hvor forskellige niveauer, de unge studerende startede på – ikke bare akademisk men også modenhedsmæssigt. Da jeg senere hen blev iværksætter, lærte jeg på den hårde måde, hvor dårligt klædt på jeg var til at starte en forretning. Og når jeg i dag sidder til middagsselskaber bænket ved siden af en humanist, kan jeg finde på at prikke til vedkommende og spørge, hvorfor staten skulle betale for vedkommendes uddannelse (det er, når jeg er i mit drilske hjørne). Det forbløffende er, hvordan svarene flagrer i øst og vest. Prøv selv.

Disse problemer kan imidlertid imødekommes ganske simpelt. Genintroducer filosofikum. Filosofikum?! Ja, et nytænkt filosofikum version 2.0.

Det oprindelige filosofikum blev indført helt tilbage i 1675 og var den adgangsgivende eksamen til universitetet, der skulle forberede alle studerende til deres fremtidige studier på tværs af studieretninger. Det fortsatte frem til 1971, hvor man valgte at lukke det og erstatte det med fagspecifikke kurser.

Indfør nyt filosofikum

Det nye filosofikum 2.0 skal stadig være studieforberedende. Hvor det oprindelige filosofikum var for hele universitetet, skal det nye filosofikum være for Humaniora alene.

Det skal gå på tværs af de humanistiske studieretninger og introducere de nye stud.mag.’er til basal videnskabsteori og -metode. Hermed får de udviklet et vokabular, så de forstår, hvad der menes med ord som ’normativ’, og de lærer, at Karl Popper ikke har noget med ’pop’ at gøre. De får kort sagt et skelet, som de kan gøre brug af i deres efterfølgende fagspecifikke kurser.

Men det nye filosofikum 2.0 skal også sikre, at de studerende ikke går igennem deres studie uden at kunne svare på, hvorfor staten skal betale for deres uddannelse.

Når politikere peger fingre af humanister – for ikke at tale om irriterende borddamer – så skal svaret på ”hvorfor Humaniora?” stå klart og tydeligt.

»Filosofikum 2.0 skal også introducere de nye studerende til iværksætteri«

De studerende må ikke tvivle på, hvilken værdi deres studie giver – om de så vælger at blive forskere, undervisere eller arbejde med kommunikation af en eller anden art. Jo klarere det svar står for de studerende, jo tydeligere kan de også være i deres efterfølgende ansøgninger og arbejdsliv.

Skal introduceres til iværksætteri

Filosofikum 2.0 skal også introducere de nye studerende til iværksætteri. Københavns Universitet underviser i dag i et overbygningskursus, der minder lidt om: ’Innovation og Entreprenørskab’. Det er i den grad et populært kursus, men det er et overbygningskursus, og der er plads til omkring 30 studerende. Det er for snævert. Det skal tænkes bredere.

Introducer de nye studerende til de basale værktøjer i forretning og gør det tidligt i deres studieforløb. Forretning handler om udbud og efterspørgsel. Det handler om at se et behov og finde en løsning, der matcher. Gør du det godt, vil folk betale for det – og hvis de betaler, kan du lave en forretning. Det er faktisk ganske simpelt.

Kunsten er at finde behovet. Man kan anskue en problemstilling fra en akademisk vinkel, og så kan man anskue den fra en forretningsmæssig vinkel. Men vinklen handler om, at tage nogle andre briller på og se mulighederne. Forretning handler også om momsregnskab og forretningsplaner – hvilket for nogen humanister kan være en barriere i sig selv. Men har man sin sunde fornuft i behold, kan man også lave forretning.

Giv de studerende de redskaber tidligt, så de kan gå igennem deres studie og vælge hvilke briller de tager på. Og giv em inspiration, så de kan se, at en cand.mag. kan bringe én mange steder hen.

Det er ikke ensbetydende med, at Humaniora skal være CBS. Humaniora skal blive ved med at fokusere på Ånden, erkendelse og det at være menneske. Det er fortsat essensen af det at være humanist. Men Rapunzels hår, der skal skabe forbindelse med elfenbenstårenet og jorden, kan meget vel være et nytænkt filosofikum 2.0. Det er i alle tilfælde en simpel løsning på en række udfordringer.

uni-avis@adm.ku.dk