Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Gigantisk stjerneeksplosion skubber til forskernes viden om supernovaer

Astronomer fra Københavns Universitet har været med til at opdage en supernova, der lyser dobbelt så kraftigt som supernovaer plejer. Det er aldrig set før, lyder det fra en af forskerne bag studiet.

Den er et vildt fænomen, supernovaen. Navnet dækker over den dramatiske afslutning på en stjernes liv, hvor den eksploderer med sin sidste energi i et orgie af lys.

Fakta

En supernova er en kraftig eksplosion fra en døende stjerne. Når stjerner ikke længere har mere brint til fusions-processen i kernen, vil de begynde at brænde tungere grundstoffer, hvis de er store nok. Disse processer går hurtigere og hurtigere for at danne energi nok til at modstå tyngdekraften.

Når stjernen når til jern, får den ikke længere energi ud af disse processer. Der er derfor intet til at modstå tyngdekraften, og stjernen begynder at falde sammen. Når kernen til sidst er presset så meget sammen, som det er fysisk muligt, bliver materialet sendt udad i en meget energirig eksplosion.

Efter en supernova-eksplosion bliver kernen tilbage i form af en neutronstjerne, eller hvis stjernen har været tung nok, falder den helt sammen til et sort hul.

Kilde: Niels Bohr Institutets Fysikleksikon

Forskere fra blandt andet Københavns Universitet har opdaget en supernova, der lyste kraftigere end nogen supernova, man tidligere har set.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDBREV HER

Den unge astrofysiker Alejandro Vigna-Gómez fra Københavns Universitet har sammen med forskere fra blandt andre Harvard-, Northwestern-, Ohio- og Stockholm Universitet været medforfatter på en artikel om fænomenet i prestigetidsskriftet Nature Astronomy.

Lyste i 600 dage

»Denne supernova, SN2016aps, som første gang blev spottet i 2016, lyste hele 600 dage, hvor en supernova normalt lyser et sted mellem 10 og 100 dage, før den brænder helt ud. Den var 3,6 milliarder lysår væk, og alligevel lyste den kraftigere end noget, vi før har set,« siger Alejandro Vigna-Gómez, der er postdoc på forskningscenteret med det seje navn DARK, som hører hjemme på Niels Bohr Institutet.

»Det vidner om en enorm energiudladning, og derfor må der være tale om en meget stor stjerne, og det er noget af det, der gør den så interessant,« siger han.

»Første gang vi opdagede en såkaldt superlysende supernova, der lyser mere end ti gange så kraftigt som en almindelig supernova, er cirka ti år siden, og siden har vi opdaget flere og flere af dem. Det skyldes dels bedre udstyr og dels nye billedbehandlingsteknikker, og de nye tekniske muligheder åbner tilsammen for helt ny viden om himmelrummet,« siger Alejandro Vigna-Gómez.

To stjerner i én

Han fortæller om SN2016aps, at denne basse af en supernova har haft en masse eller vægt, som er 50-100 gange så stor som solens, hvilket forklarer, hvorfor lysstyrken var så enorm og kunne ses i så lang tid.

Forskerne har regnet sig frem til, at supernovaen sandsynligvis er dannet af to stjerner, som engang har kredset om hinanden, men som er stødt sammen for så at smelte sammen til én kæmpestjerne.

Som teoretisk astrofysiker arbejder Alejandro Vigna-Gómez med computersimuleringer af supernovaens evolution, og i 2019 publicerede han et studie om sammensmeltning af stjerner. Han siger:

»Denne supernova er nok startet med to stjerner. Det, der sker, når to stjerner smelter sammen til en, er, at den får en større kerne, og det er kernen, som eksploderer og giver en kæmpe energiudladning. Og den energi er blevet omdannet til det kraftige lys, der altså kunne ses i 600 dage.«

Studiet fortsætter i kodesprog

Forskerne ved endnu ikke med 100 procents sikkerhed, at det er sammensmeltningen af to stjerner, der er årsagen til den særlige supernova, men de er nu et skridt tættere på at bekræfte, hvad der hidtil blot har været teori.

Alejandro Vigna-Gómez vil i de kommende måneder bruge den computersimulering af en sammensmeltet stjerne, han allerede har, til at finde ud af, hvad der sker med den, når den bringes til eksplosion ved hjælp af en computerkode. På den måde kan han undersøge, om der opstår energiudladninger i den størrelse, som supernovaen havde.

»Det er vildt at tænke på, at de begrænsninger, vi troede, at supernovaer havde, ikke længere gælder. Det her studie bekræfter, at der stadig er meget at opdage om vores forunderlige univers,« siger Alejandro Vigna-Gómez.

Rettelse: I en tidligere version af artiklen kunne man få det indtryk, at supernovaen var opstået i vores galakse. Det var den ikke.

Seneste