Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Gilgamesh: 4.000 år gammel rastløs gigant er superaktuel

Assyriologi — En fascinerende genfortælling fra oldtiden er resultat af assyriolog Sophus Helles oversættelse af historien om den utrolige kong Gilgamesh af Babylon, der både var super- og antihelt. Bogens rastløse energi har appel til læserne i 2019, og for at også sproget skulle ramme plet, kom der en digter ind over.

For 4.000 år siden levede en mand i byen Uruk mellem floderne Eufrat og Tigris i nutidens Irak, det daværende Babylonien, der også bliver kaldt for civilisationens vugge.

Uruk var en stor og strålende by, og Gilgamesh var byens konge. Han var den største, stærkeste og smukkeste mand i byen samt den bedste til alt. Ingen kunne måle sig med ham – og han målte 5,5 meter.

Alligevel var alt ikke godt. Gilgamesh blev ganske vist forelsket i sin gode ven, vildmanden Enkidu, men da Gilgamesh mistede ham til døden, kunne kæmpen slet ikke finde fred længere. I stedet indledte han en hidsig søgen efter evigt liv.

Det kunne lyde som en moderne fortælling om en eksistentiel kæmpekrise i vores postmodernistiske samtid, hvor nogle har alt – bortset fra fred, fordi en voldsom uro over tingenes uforudsigelighed trænger sig ind på dem.

Genudgivet i fire oplag den første måned

Historien om Gilgamesh udkom i dansk nyoversættelse den 24. april. Den er genfortalt i et nutidigt sprog og i en form, der minder om moderne poesi. Oversættelsen fra akkadisk har Sophus Helle, der har en kandidatgrad i Assyriologi fra Københavns Universitet, stået for.

Vi har læst teksten højt for hinanden for at høre, hvornår den skurrede, og hvordan den fungerede, flød eller haltede

Sophus Helle om samarbejdet med Morten Søndergaard

Sophus Helle har igennem hele 2018 arbejdet sammen med forfatteren Morten Søndergaard om sproget. De to kender hinanden godt i forvejen, for de er far og søn.

Oversættelsen er blevet populær så hurtigt, at Gyldendal har måttet trykke den i fire oplag i løbet af den første måned for at kunne følge med efterspørgslen. Gyldendal vil dog ikke fortælle, hvor mange eksemplarer bogen er solgt i indtil nu.

Far og søn på fælles opdrag fra Gyldendal

Sophus Helle fortæller, at det var Simon Pasternak, redaktør på Gyldendal, der fattede interesse for fortællingen om Gilgamesh efter at have arbejdet med Naja Marie Aidts bog Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Her omtaler hun Gilgamesh i forbindelse med sin sorgbearbejdelse af sønnen Carls død.

»Redaktøren ledte efter nogen, der kunne oversætte Gilgamesh fra originalsproget. For redaktøren var den en perfekt kombination, at jeg læser originalsproget og min far er digter,« siger Sophus Helle.

Sophus Helle skrev speciale på KU om Gilgamesh og siden op til flere artikler om superhelten fra Mesopotamien for blandt andet tidsskrifterne Aeon og Kaskal samt Journal of American Oriental Society.

Rummer en passioneret fortælling

Hvorfor valgte du at skrive speciale om Gilgamesh?

»Gilgamesh er den bedst kendte tekst fra den babylonske kultur. Den udgør kun en del af en bredere samling af babylonske eposser, men det er den mest kendte. Det er den blandt andet, fordi den indeholder det, jeg kalder for passioneret filosofi: en kombinationen af eftertænksomhed, en enorm passion og en enorm lyst til eventyr og vildskab,« siger Sophus Helle.

Vi havde regnet med, at bogen appellerede til Weekendavisen-segmentet, men den har fået mange forskellige læsere.
Sophus Helle

Hvorfor optræder Gilgamesh som en 5,5 meter høj mand i fortællingen?

»Den oprindelige titel på eposset i sin ældste form er ’Han overgik alle konger’. Gilgamesh er overdreven i enhver forstand. Han er mere end alle andre, om det så angår højde, eller følelsesliv eller hvad som helst. Han er også mere rastløs end alle andre! Han vil have det hele. Han er aldrig tilfreds,« siger Sophus Helle.

Hvordan kan det være, at han er blevet udstyret med et rastløst hjerte?

»Jamen, det er hans rastløse hjerte, der driver fortællingen videre, ligesom det i Odysséen er Odysseus’ forsøg på at vende hjem, og i Iliaden er Achilleus’ vrede. På samme måde er det i Gilgamesh vores hovedpersons rastløse hjerte, der driver fortællingen frem,« siger Sophus Helle.

Læste teksterne højt for hinanden

Når far og søn arbejdede sammen om oversættelsen, har samarbejdet været intensivt og grundigt.

Sophus Helle

Sophus Helle skriver i dag ph.d. på Aarhus Universitet om forfatterbegrebets opfindelse. Den allerældste litteratur, som vi kender til i verden i dag, er nemlig fuldkommen anonym, og Sophus Helle ser derfor på, hvornår og hvorfor menneskene for første gang begyndte at interessere sig for forfatteren til en tekst.

»Jeg lavede en råoversættelse, hvor jeg forsøgte at lave en så korrekt oversættelse som muligt, og så arbejdede Morten Søndergaard videre med det. Han gjorde ofte det, at han tog min tekst og fjernede det overflødige. Han gjorde formuleringerne mere præcise, og så arbejdede vi videre og fandt nogle fælles løsninger,« siger Sophus Helle.

De fik også en del andre til at læse teksterne igennem for at se, hvordan teksten blev læst, og hvordan læsere tog imod den.

»Og vi har læst teksten højt for hinanden for at høre, hvornår den skurrede, og hvordan den fungerede, flød eller haltede. Det har vi gjort mange gange,« siger Sophus Helle.

En ekstremt kompakt fortælling

Der eksisterer en tidligere dansk oversættelse fra 1997 af assyriologerne Aage Westenholz og Ulla Koch, og forfatteren Bent Haller genfortalte den i romanen Ba-bels bog fra 2006. Desuden er Gilgamesh begyndt at optræde i diverse mediesammenhænge – også i popkulturen, fx i en Batman-film ifølg dansk Wikipedia.

Gilgamesh med løve, Dur-Sharrukin AO 19862, Louvre

Gilgamesh afbildet med en løve i favnen – med hans højde på 5,5 meter minder løven om en kat.

Gilgamesh er altså allerede ankommet til nutiden, men Sophus Helle og Morten Søndergaards oversættelse tegner til at øge hans popularitet markant. Sophus Helle drømmer da også om, at Gilgamesh bliver pensum på gymnasierne, fordi den har så mange grundlæggende kvaliteter.

På  bogens side 62 siger Humbaba der vogter over Cedertræskoven fx til Gilgameshs ven Enkidu, der vil slå Humbaba ihjel:

Kom, Enkidu, du fiskerogn, der ikke har kendt sin far,
du skildpaddeunge, der ikke har dukket sin mors mælk.
… Jeg vil save halsen over på Gilgamesh, flække hans drøbel, og fodre gribbe, ådselsfugle og sultne ørne med hans kød.  

Andre steder er der mange gentagelser, og på spørgsmålet om, hvad det skal gøre godt for, lyder svaret:

»Det er et godt spørgsmål, og der er også helt sikkert noget, der virker meget fjernt i forhold til moderne litteratur – og dog: Morten var især meget begejstret for gentagelserne. For ham minder de om ting, man også gør i moderne poesi. Digteren Caspar Eric har fx lavet et digt, hvor han skriver ’rå yoghurt’ over 17 sider, så på en sjov måde minder det også om moderne poesi,« siger Sophus Helle.

Han tror, at en mulig forklaring er, at eposset har en baggrund i en mundtlig fortælletradition, hvor gentagelserne kan gøre teksten nemmere at huske:

»Endnu en overvejelse er, at hvis den har været mundtligt fremført, oplever man gentagelserne på en lidt anden måde. Man kan ikke hoppe i teksten, når der kommer gentagelser. Man må bare sidde ned og ’holde ud’,« siger Sophus Helle.

»Må der opstå slagsmål i din kro«

Sophus Helle og Morten Søndergaard er begge meget overraskede og overvældede over, hvor mange læsere bogen har fået allerede.

Spraglet galleri

I Gilgamesh optræder både mennesker, sagnfigurer, guder og skabergudinder fra underverdenen, og der er mystiske steder. Her er et lille udpluk af dem:

Enkidu: Vildmand, skabt af guderne til at være Enkidus ven.

Ninsumun: Gilgameshs mor, alvidende gudinde. Hendes navn betyder ’Fyrstinde Vildko’.

Shiduri: Gudernes krokone.

Belet-seri: Underverdenens skriver.

Ninshuluhhatumma: Underverdenens rengøringskone.

De Syv Vise: Sagnfigurer, halvt fisk og halvt mænd, der i tidernes begyndelse grundlagde civilisationen og lærte menneskene at skrive, regne, bygge byer, fastsætte love osv.

Humbaba: Vogter af cedertræskoven i Libanon. Humbaba er beskyttet af sov væsener, der skiftevis omtales som hans sønner og som overnaturlige auraer, der skærmer ham mod angreb. De hedder Cikaden, Brøleren, Blæsten, Råberen, Vismanden, Kappah og Dæmonen.

Verdensdybet: Et underjordisk hav, hvor guden Ea holder til.

 

»De havde vi slet ikke forventet. Vi havde regnet med, at den appellerede til Weekendavisen-segmentet, men den har fået utrolig mange forskellige læsere. Jeg tror, at folk nyder at lade sig overraske af den. Mange går ind i den helt uden at vide, hvad den går ud på og kommer fortumlede og begejstrede ud af den, hvilket jeg synes er enormt fedt,« siger Sophus Helle.

På side 80 er fx Enkidu, Gilgameshs nære ven og formodentlig også hans elsker, i gang med at forbande forførersken Shamhat, som Enkidu ellers tidligere i historien har ligget med:

Du skal aldrig skabe dig et lykkeligt hjem,
du skal aldrig bo i de unge kvinders kammer.
Må jorden tilsøle dit smukkeste tøj,
og drankeren tvære din festkjole rundt i støvet.
Du vil aldrig få et velindrettet hus,
… I dit hus skal ingen dække op til fest, det, som er folkets glæde.
Må din glædesseng være en slagbænk,
må dit hjem være et vejkryds,
må du sove i ruiner,
må du gemme dig i bymurens skygge.
Må tjørnekrat og tornebuske flå dine fødder,
må fulde som ædru slå dine kinder,
må gadehoben trænges i dit værtshus,
må der opstå slagsmål i din kro.
… Må tækkemanden nægte at lappe taget på dit hus.

Når man gav nogen en sviner for 4.000 år siden, så gjorde man sig umage.

Enorm flodbølge og rådvilde guder

Historien om Gilgamesh rummer også fortællingen om en enorm flodbølge, der fejede alting bort i Babylonien. Da fortællingen om Gilgamesh dukkede op på tolv lertavler i 1849 i forbindelse med en udgravning i Irak, blev det taget som et bevis på, at fortællingen om syndfloden i Biblen havde fundet sted.

Sophus Helle tolker det dog lidt anderledes:

Jeg har lavet en del klimaaktivisme, og i den sammenhæng har det været helt vildt interessant at læse historien om flodbølgen

Sophus Helle

»Jeg tror, det mest sandsynlige er, at Gilgamesh ikke har påvirket Biblen, selv om Gilgamesh er en ældre fortælling end Biblen. Jeg tror snarere, at flodbølgen er en generel fortælling, der har floreret i området, så både Gilgamesh og Biblen har genbrugt den fortælling,« siger Sophus Helle.

Han peger også på forskelle i de to fortællinger, når det gælder om at beskrive en oversvømmelse:

»I Biblen handler oversvømmelsen om en straf for synd, men det gør den slet ikke i Gilgamesh. I Biblen kan man også sige, at Gud har fuldkommen styr på syndfloden, men det er helt sikkert ikke tilfældet i Gilgamesh, hvor guderne ikke har ret meget styr på det, de laver, og først får lidt kontrol over udviklingen undervejs i forløbet,« siger Sophus Helle.

Enorme omvæltninger og sammenbrud

Hvis flodbølgen i Gilgamesh ikke har noget med nogen form for straf for synd at gøre, hvordan kan man så forstå den?

»Den repræsenterer en total afbrydelse af historien, hvor kulturen begynder forfra. Babylonerne taler om tiden før flodbølgen og om tiden efter flodbølgen på samme måde som vi taler om historisk og førhistorisk tid, men i Babylonien var byerne så centrale for menneskenes opfattelse af kultur, at kultur for dem var lig med byer, så der har ikke været en tid før og efter byerne. Kulturen er i stedet begyndt forfra,« siger Sophus Helle, og tilføjer, at myten om flodbølgen er central for babylonsk kultur.

Gilgamesh’ historie på Tavle V, møder Humbaba sammen med Enkidu, Sulaymaniyah Museum

Den femte af tolv lertavler, der er fundet i det nuværende Irak med hele historien om Gilgamesh. Skriften er kileskrift – og over 4.000 år gammel.

»Man kan sige, at den babylonske kultur var igennem ret mange store, politiske omvæltninger, så det er måske også en måde at tænke om på historien som ikke bare lineær, men som tidsforløb, der ligesom falder i hak, når der kommer de her enorme omvæltninger og politiske sammenbrud,« siger Sophus Helle.

I øvrigt havde store mængder af vand den effekt på Gilgameshs tid, at al information gik tabt, fordi alle babylonernes nedskrevne tekster og arkiver var gemt på lertavler, der blev opløst af vandet.

Der er altså mange aspekter at holde styr på, og Sophus Helle har også oplevet at blive påvirket af fortællingen om flodbølgen på en meget nutidig måde.

»Jeg har lavet en del klimaaktivisme, og i den sammenhæng har det været helt vildt interessant at læse historien om flodbølgen dengang og holde den op imod de udfordringer, vi står med i dag. Det er en påmindelse om den alvor, der er i det. Det er en påmindelse om, hvor galt det kan gå, men måske også en påmindelse om, at menneskeheden kan klare sig igennem det meste. Gilgamesh giver også et vist håb,« siger Sophus Helle.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste