Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Papirhelvede — Autistiske studerende er berettiget til et sjette SU-år ifølge SU-reformen. Men ansøgningsprocessen er så besværlig, at vi kommer bagud på faglig fordybelse fra begyndelsen af studiet.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Jeg var flere år om at finde den rette uddannelse, for som autist er en uddannelse ikke noget, man bare lige tager. Der er så mange detaljer, der skal gå op i en højere enhed, før man føler sig tryg i sin beslutning. Det kan for eksempel indebære geografi, støttemuligheder, økonomi og fremtidsudsigter. Derfor tror jeg ikke, det er ualmindeligt, at neurodivergente personer bruger flere år og uddannelsesforsøg på at finde den rette hylde.
Jeg nåede heldigvis lige akkurat at begynde på universitetet i tide til, at mit sjette SU-år ikke forsvinder. Men det bliver katastrofalt for de kommende neurodivergente studerende, som ikke får de samme muligheder.
Overgangen til universitetet kan være en kæmpe omvæltning for mange autister. Og det kræver struktur at kunne komme igennem. En forudsætning for struktur er en stabil og forudsigelig studenterøkonomi. Den kan de risikere at miste med SU-reformen, hvilket kan føre til frafald.
En diagnose burde være nok til automatisk at få et sjette SU-år
Der eksisterer faktisk en undtagelse til SU-reformen, hvor man kan få tildelt et ekstra SU-år hvis man modtager handicaptillæg. Men den gennemsnitlige ventetid på at få behandlet sin ansøgning om handicaptillæg er på 10,6 måneder, hvis ens dokumentation ikke vurderes til at være fyldestgørende nok. I enkelte tilfælde kan processen vare helt op til 1,4 år. Selv venter jeg som tidlig diagnosticeret stadig på svar efter otte måneder.
Med andre ord kan man som autistisk studerende ende med at skulle bruge en stor del af sin bachelor på at ansøge om to typer stipendium (først handicaptillæg og så et sjette SU-år). Det er et dobbeltarbejde, der både er udtrættende og skaber usikkerhed, hvilket er det sidste, man i min situation har brug for.
At have en diagnose burde være nok til automatisk at få et sjette SU-år, handicaptillæg eller ej. På den måde ville autistiske studerende kunne fokusere på akademiske fordybelse og koncentration helt fra studiestarten – i stedet for at sakke bagefter deres neurotypiske medstuderende fra begyndelsen.
Tallene taler nemlig for sig selv. Kun 11 procent af voksne autister har en videregående uddannelse sammenlignet med 39 procent af den generelle befolkning. Hvis der skal komme flere neurodivergente ’mønsterbrydere’, er det vigtigt, at deres perspektiver inkluderes, hver gang politikerne kommer med nye uddannelsesreformer. Ellers risikerer vi, at der bliver endnu færre af os på universiteterne i fremtiden.