Godt på vej mod en KU-ånd

Har man været på studieophold i USA, kender man situationen. Der er dømt reunion weekend, og med et fyldes campus af tidligere studerende, der har sat fridagene af til a trip down memory lane inklusive klikegensyn, officielle komsammener og ture forbi bogladen for at erhverve sig (endnu) en sweater med universitetets logo.

En hjørnesten i denne ’uni-patriotisme’ er de amerikanske universiteters stærke tradition for alumneforeninger, der arbejder for at opbygge tætte relationer mellem universitet og de færdige kandidater – alumnerne.

Det er dog ikke længere kun i USA, at universiteterne arbejder på at bibeholde et godt forhold til deres alumner. I Norden har de fleste universiteter siden midten af nullerne etableret alumneforeninger.

Også Københavns Universitet, der i 2007 grundlagde foreningen Kubulus, som med et årligt budget på fire millioner og et otte mand stort sekretariat skal sikre, at KU-engagementet kommer til at række ud over såvel studieårene som universitetets mure.

Og den idé har rigtig mange KU’er bakket op om. I løbet af de seneste år har tusinder meldt sig ind i alumneforeningen, der netop har passeret en markant milepæl. Kubulus har nemlig kunnet byde velkommen til medlem nummer 25.000.

Også en investering

Men hvorfor er det, at relationen til universitetets alumner nu er blevet en KU-prioritet?

Alumneforeningens formand, KU’s prorektor for forskning og innovation Thomas Bjørnholm, mener at alumnerelationernes vigtighed skal ses fra to perspektiver:

»Fra alumnernes side er KU-uddannelse noget, der præger resten af livet. På den måde er det interessant for dem at have et forhold til deres universitet og følge med i, hvad der sker. Men for den enkelte kandidat er alumneforeningen også et fantastisk netværk at have adgang til. Lidt groft kan man sige, at det er folk med en kandidatgrad fra KU, der har skabt Danmark,« siger Thomas Bjørnholm.

Også set fra KU’s perspektiv er netværk et kodeord:

»Det er en god ting for os, hvis vores alumner bliver mere bevidste om at de er KU’er og på den måde kan være med til at tale vores sag ude i samfundet.«

Kubulus er således ikke ren alumne-altruisme, men også en investering. Det er dog en klar forskel fra de amerikanske rollemodeller, som i høj grad er baseret på en økonomisk interesse.

»Kubulus er ikke grundlagt med henblik på fundraising,« siger Thomas Bjørnholm, der dog ikke afviser, at emnet kan komme på tale. Men han påpeger, at de danske universiteters offentlige finansiering gør det vanskeligere at appellere til alumnernes filantropi.

Fra volumen til indhold

En anden iøjnefaldende forskel mellem Kubulus og den amerikanske tradition er den københavnske forenings medlemssammensætning. For selv om en alumne betegner »tidligere studerende ved en højere læreanstalt,« så er kun en tredjedel af Kubulus’ medlemmer færdige kandidater – resten er studerende.

Baggrunden, fortæller Thomas Bjørnholm, er at alumneforeningen ved grundlæggesen i 2007 stod over for den udfordring, det er at etablere en forening helt fra scratch.

Derfor foreslog daværende (og, ja, nuværende) prorektor Lykke Friis, at man også rekrutterede universitetets studerende, som man havde mere direkte adgang til.

»I den indledende fase har det først og fremmest været vigtigt at opdrage de studerende i tankegangen om at fastholde relationen til KU,« siger Kubulus-formanden.

»Med de 25.000 medlemmer bevæger foreningen sig derfor også ind i ’anden halvleg’. Nu, hvor vi har fået volumen, skal vi i endnu højere grad arbejde på at skabe engagement og stærke alumnerelationer.«

Medlem nummer 25.000

Kubulus’ medlem nummer 25.000, der fløjtede alumneforeningens anden halvleg i gang, hedder Christian Miller Madsen. Han blev i 2008 cand.psych. fra KU, har også en bachelorgrad i idræt og sundhed og driver i dag sit eget firma, Fullperformance, hvor han arbejder som psykolog og blandt andet coacher elitesportsudøvere og motionister.

»Jeg blev kontaktet af en gammel studiekammerat, der spurgte om jeg ikke ville være oplægsholder ved en netværksmiddag for idrætsalumner, fordi jeg har brugt min idrætsuddannelse på en lidt anderledes måde,« siger Christian Miller Madsen.

»Det ville jeg gerne, og for at kunne tilmelde mig arrangementet skulle jeg være medlem af Kubulus,« siger det nybagte medlem, der ser frem til at deltage i andre af alumneforeningens arrangementer.

»Jeg tror, det kan være en rigtig god måde at skabe netværk på og møde spændende mennesker. Jeg håber også, det er et sted, og hvor jeg kan hente inspiration og nye ideer, og hvor man kan hjælpe hinanden.«.

En ånd af gensidighed

Christian Miller Madsens håb er sammenfaldende med Thomas Bjørnholms visioner for Kubulus. For ud over at foreningen gerne skal præges af færdige kandidater, ’rigtige alumner’, så er det hans mål, at medlemmerne i højere grad bidrager til universitetet.

Det, understreger han, sker naturligvis allerede i dag. Eksempelvis når alumner, der er ansat i virksomheder, ministerier, kommuner, ngo’er og så videre vender tilbage til universitetet for at hjælpe studerende med at finde vej i karrierejunglen, for eksempel ved at melde sig som karrierementorer for studerende.

»Jo mere vi kan udbygge den slags tiltag, desto bedre. For det er med til at lette overgangen fra studie til erhvervsliv. Og så er det selvforstærkende. Har man selv som studerende fået den type hjælp, så falder det også en mere naturligt at melde sig som mentor, den dag man selv er færdig,« siger Thomas Bjørnholm.

»KU’s alumneforening skal i endnu højere grad være levende og drevet af medlemmernes bidrag. Det er den ånd af gensidighed, vi arbejder på at skabe.«

nicklas.lund@adm.ku.dk