Gør det lettere at tage i praktik og på udveksling

Alt for mange oplever, at vejen ud i verden er brolagt med bureaukrati, skiftende regler og manglende overblik. Det burde være en styrke for Københavns Universitet, at jurastuderende rejser ud og repræsenterer universitetet internationalt, men i stedet oplever mange, at systemet spænder ben for dem.

Skaber stress og usikkerhed

Et godt eksempel er udvekslingsordningen, hvor universitetet på kort tid har ændret reglerne for tildeling af pladser flere gange. Først efter karaktergennemsnit, så ved lodtrækning og nu tilbage til karaktergennemsnit igen. Lodtrækning blev indført sidste år, uden at det blev kommunikeret tydeligt, og i slutningen af oktober blev det ændret igen. Uanset hvad man mener om karakterkrav, er det problematisk, når reglerne ændres med så kort varsel og uden klar information til de studerende.

LÆS OGSÅ: KU i kovending: Karakterer gælder stadig ved fordeling af udveksling

Derudover er selve udvekslingsprocessen præget af mange trin, der gør det svært at bevare overblikket. Man skal have forhåndsgodkendt sine fag, før universitetet vil underskrive det såkaldte learning agreement, som skal være underskrevet, før man endeligt kan søge om optagelse. Når sagsbehandlingstiderne samtidig bliver forlænget, og det ikke bliver kommunikeret tydeligt, kan det skabe unødig stress og usikkerhed for dem, der forsøger at planlægge et ophold i udlandet.

Det ville gøre en stor forskel, hvis universitetet samlede al nødvendig information ét sted, for eksempel i en klar og opdateret guide på Absalon. Sådan én findes formelt, men i sin nuværende form er den hverken tilstrækkelig eller særlig brugervenlig.

Urealistiske krav under praktik

Også praktikordningen kunne med fordel gentænkes. Som jurastuderende skal man under sit praktikophold, hvor man arbejder fuldtid i et halvt år, samtidig skrive en akademisk opgave på 30 sider, der tæller 30 ECTS-point.

Opgaven svarer i omfang til et bachelorprojekt og vægtes på niveau med et speciale. Den skal skrives ved siden af et fuldtidsarbejde, ofte i en fremmed by og med online vejledning. Det er en stor mundfuld, særligt fordi vi på Jura sjældent skriver længere akademiske opgaver undervejs på studiet.

Jurauddannelsen skal ikke holde os hjemme, men åbne døre ud til verden

LÆS OGSÅ: Aktindsigter viser store karakterspænd mellem bedømmere på Jura

På statskundskab skal praktikstuderende til sammenligning skrive 15 sider, og opgaven bedømmes blot som bestået/ikke bestået. De får derudover både individuel vejledning og klyngevejledning.

Når praktikopholdene i øvrigt ligner hinanden på tværs af de to fag, virker forskellen mellem opgaverne unødvendigt stor.

Tre konkrete forslag til KU

Jurauddannelsen er krævende, og udveksling og praktik er nogle af de få muligheder, man har for at afprøve sin viden i praksis og få nye perspektiver på faget.

Jeg foreslår derfor, at Københavns Universitet:

• Sikrer stabile og klart kommunikerede regler for udveksling, som ikke ændres med kort varsel.
• Etablerer en samlet, opdateret guide på Absalon, der tydeligt beskriver alle trin i både udvekslings- og praktikforløb.
• Reviderer praktikordningen, så kravene til den akademiske opgave bliver mere realistiske og i tråd med andre samfundsvidenskabelige uddannelser.

Det handler ikke om at sænke niveauet, men om at skabe rammer, der gør det muligt at udnytte de muligheder, studiet faktisk giver. Jurauddannelsen skal ikke holde os hjemme, men åbne døre ud til verden.