Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Grænser for opfindsomheden

Loven om patenter skulle opfordre til opfindelser, men virker i stedet demotiverende, mener forskernes fællestillidsmand

Opfinderloven blev den kaldt. Loven der skulle sætte gang i innovationen på universiteterne. Den gav forskerne pligt til at indberette deres opfindelse, men samtidig fik de frataget ophavsretten til deres påfund.

Demotiverende, kalder forskernes fællestillidsmand på Københavns Universitet, Leif Søndergaard, lovens konsekvenser.
»I forhold til tidligere tror jeg ikke forskerne har den store interesse i at få deres ideer omsat til brugbare produkter. Jeg tror at forskerne ville være langt mere ivrige efter at samarbejde med erhvervslivet og få patent på deres forskning hvis de selv fik rettighederne,« siger Leif Søndergaard og henviser til Sverige og Finland hvor forskerne har beholdt deres ophavsret. Vore nordiske naboer ligger samtidig helt i top i internationale undersøgelser af hvilke lande der forstår sig på innovation. Danmark derimod klarer sig lidt under middel.
Direktør i Symbion Management i Københavns forskerpark, Trine Winterø, er dog optimistisk på universiteternes vegne. Opfinderloven har naturligt nok betydet et fald i antallet af patent-ansøgninger fordi mange forskere skyndte sig at anmelde deres forskning lige før loven trådte i kraft. Det samme skete i USA for tyve år siden da loven blev lavet om, forklarer Trine Winterø.
»Personligt synes jeg dog at Danmark er på vej i den rigtige retning. Patenter giver kun penge for et fåtal af forskere, derfor er det godt at universiteterne som institution står med et større ansvar for at tilføre ny viden til erhvervslivet,« siger Trine Winterø.

Ingen guldgrube
Erfaringen fra andre lande viser at salg af patenter og licenser ikke er en guldgrube for den offentlige forskning når man ser bort fra enkelte ameri-kanske universiteter som meget tidligt har været ude og tage patenter.
Øget indtjening til universiteterne er heller ikke intentionen bag kommer-cialiseringen af forskningsresultater. Forskernes gode ideer skal først og fremmest være med til at skabe nye videnarbejdspladser og bedre international konkurrenceevne for Danmark.

Set fra industriens side forpligter op-finderloven universiteterne til at løfte en tung opgave som før var overladt til den enkelte forsker.
»Der findes ingen tal for patentaktiviteterne på universiteterne før loven blev vedtaget, men vi ved at det har været utrolig svært for den enkelte forsker at udtage patent. I dag har universitetet et incitament til at støtte forskeren i at gøre viden tilgængelig for virksomhederne via loven og via at de får betaling for eventuelle rettigheder,« siger Charlotte Rønhof, forskningschef i Dansk Industri, der netop har færdiggjort en evaluering af opfinderloven i samarbejde med Rektorkollegiet.

Kulturclash
En anden hurdle for innovativ forskning på danske universiteter er selve forsker-kulturen.
»Hvis man vil patentere en opfindelse, mister man den fremmeste videnskabe-lige prestige – at offentliggøre sin forsk-ning. At få frataget muligheden for at kommunikere med fagfæller om sin forskning vil være et utroligt stort tab for de fleste forskere. Derfor tror jeg de færreste skænker patentering en tanke når de står med gennembrud inden for forskning,« siger Leif Søndergaard.
Offentliggørelse af forskningsresultater kan først finde sted når patentan-søgningen er lavet, og det kan tage to-tre måneder oplyser Tech Trans Enheden.

Symbiondirektør Trine Winterø kender også til kultursammenstød mellem innovativ forskning og de klassiske forskningsidealer.
»Mange forskere kunne ikke drømme om at patentere deres ideer fordi det ikke er meriterende på samme måde som at publicere artikler. Derfor handler det om at få skabt en ny kultur omkring kommerciel forskning og et nyt lag af folk på universiteterne der har erfaringer med innovation og kontakt til erhvervslivet,« siger Trine Winterø.

Annonce

Seneste