Grønlandske studerende møder op til undervisning – og bliver mødt med fordomme

Dit folk bliver aldrig et frit folk; Trump skulle have købt jer; og skal du ikke have en guldbajer i aften?

Sådan lyder et par sætninger i de beretninger, man kan læse i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der undersøger grønlandske studerendes oplevelse af studielivet i Danmark.

Rapporten viser, at to ud af tre grønlandske studerende bliver mødt med fordomme i danske studiemiljøer. Ofte har kommentarerne sigte mod grønlændere som en gruppe, der bliver associeret med alkoholikere, misbrugere og socialt udsatte.

Michael Bro er inuk og udstøder et dybt suk i det Arktiske Hus, fordi han genkender alle stereotyperne. Han er er født og opvokset i Nunarput og er i gang med at læse en bachelor i grønlandske og arktiske studier på Københavns Universitet.

Knapt halvdelen af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de stort set ikke deltager i sociale arrangementer og fællesskaber på uddannelsen. De vigtigste årsager er, at de ikke føler sig tilpas eller ikke bryder sig om alkoholkulturen.

Selv slæber Michael Bro rundt på dårlige minder fra forskellige arrangementer på tidligere uddannelser. Af frygt for at møde stigmatiserende og racistiske udtalelser om sin inuitbaggrund deltog han ikke i rusturen på KU sidste år for at skåne sig selv.

»Det er ret belastende at stå model til hver gang,« siger han.

Mission afkolonisering

Efter et udvekslingsophold i USA flyttede Michael Bro til Danmark i 2009 for at gå på gymnasium. Senere læste han en bachelor i HA-almen på CBS og blev kabinepersonaleelev ved Air Greenland.

I dag er Michael Bro næstforperson i AVALAK’s afdeling i København og talsperson for ungegruppen ved Inuit Circumpolar Council, inuitsamfundenes internationale organisation i Arktisk Råd.

For fremtiden overvejer han at flytte til udlandet, da han gerne vil arbejde med politik og rettigheder for oprindelige folk, som han gerne vil slå et slag for i kraft af sin inuitbaggrund. Så når snakken går om dansk kolonihistorie, finder han det problematisk, at danske synspunkter bliver favoriseret – også på studiet.

Af de grunde stiller han skarpt på kolonialisme og afkolonisering, især når en underviser tager ordet eskimo i sin mund, fordi han simpelthen ikke vil associeres med det.

»Det er et nedsættende og stigmatiserende udtryk, som kan være ret ubehageligt for en med inuitbaggrund som mig, fordi man reproducerer nogle stødende ord, som inuit historisk set ikke har brugt om sig selv,« siger Michael Bro og tilføjer:

»Det er helt okay at bruge ordet eskimo i en historisk kontekst, hvis det er relevant, men jeg savner at blive undervist i et mere korrekt billede af oprindelige befolkninger og inuit.«

Hans uddannelse skiftede navn fra Eskimologi til Grønlandske og arktiske studier tilbage i 2019. »Hvis det ikke var sket,« siger han, »havde jeg slet ikke søgt ind på studiet.«

»Mikroaggressioner« fra medstuderende og undervisere

17 procent af de medvirkende i rapporten om grønlandske studerendes studieliv i Danmark angiver, at de har oplevet, at deres medstuderende har udsat dem for dårlig behandling på grund af deres baggrund, mens 13 procent har oplevet dårlig behandling fra deres undervisere.

Michael Bro føler nogle gange, at han skal gå på listefødder, fordi han »ikke altid kan udtrykke sig frit om bestemte emner.«

Når han for eksempel sender en bredside mod kolonialisme i undervisningen, herunder betegnelser som eskimo om sit eget folk, har han oplevet at blive mødt med »mikroaggressioner« fra medstuderende og undervisere, siger han.

»Jeg er blevet tysset på, fordi man nok har en anden holdning og ikke vil anerkende racisme og kolonialismen i Inuit Nunaat. Det gør, at jeg nogle gange holder min mund, så bølgerne ikke går alt for højt,« siger han.

Med mikroaggressioner mener Michael Bro »ufølsomme« udsagn, spørgsmål eller antagelser stilet mod »marginaliserede identitetsgrupper« som oprindelige folk.

Langt størstedelen af de adspurgte i rapporten svarer, at danske unge har alt for lille kendskab til det moderne Grønland. Denne »begrænsede viden kan skabe grobund for fordomme,« lyder det i rapporten.

Når man ikke bliver undervist ud fra et »neutralt synspunkt« om det moderne Grønland, »så skaber det en skævvridning i historiefortællingen,« siger Michael Bro.