Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Gud bevare Danmark?

I Danmark er over 80 procent af befolkningen medlem af folkekirken. Det har givet politikere smag for at bruge udtrykket »kristne værdier« som noget danskerne har til fælles. Religionssociolog Peter Lüchau har netop forsvaret sin ph.d. der undersøger om man kan tale om fælles kristne værdier

Hvad handler din ph.d. om?

Grundlæggende handler den om hvad der får Danmark til at hænge sammen. Hvis man ser på dansk politik de sidste ti til 15 år, navnlig efter 2001 hvor den nuværende regering kom til, så er man begyndt at snakke meget om fælles værdier, og man er begyndt at snakke meget om at Danmark er kristent. Man påstår at den kristne kulturarv som Danmark bygger på, er en forudsætning for at landet hænger sammen. Sagt omvendt – hvis du fjerner kristendommen, enten ved at nedlægge folkekirken eller ved at der kommer en stor indvandring af muslimer, så vil Danmark falde sammen, og vi vil ende i Jugoslavisk borgerkrig.

Er det så de kristne værdier der binder os sammen?

Det ved jeg såmænd ikke, men det bliver sagt at det er en fælles værdi. Min pointe er at man kan efterprøve det rent empirisk. Jeg er nået frem til det resultat at der ikke er noget fælles værdisystem vedrørende en del af det kristne Danmark.

Hvad kan du ellers konkludere?

At der er for få blandt danskerne, vi snakker 30 procent, der mener at det er essentielt at være kristen for at være dansker. Pointen er at hvis det er en fælles værdi, så skal vi alle sammen være enige om det. Når nu kun 30 procent mener det, så falder det til jorden. Det er ikke en fælles værdi. Det er ikke noget vi er enige om på nogen som helst måde, og da vi ikke er enige om det, kan det ikke være det der binder os sammen.

Hvad er det vigtigste du kan fremhæve fra din ph.d.-afhandling?

En pointe er at det her med at kristendommen holder os sammen, det må vi nok afvise ved at se på det helt nøgternt. Den anden pointe er at det viser sig at der er tre grupper i befolkningen. Der er dem som mener at kristendommen ikke har noget som helst at sige om den nationale identitet. Så er der nogle mennesker der mener at det har den. Dem kan man så igen dele op i to: Dem som mener at det er vigtigt at være kristen for at være dansker fordi de selv er kristne og går meget op i det kirkelige. Så er der en anden og formentligt større gruppe som mener at det er vigtigt at være kristen for at være dansker fordi de ikke bryder sig om indvandring. Det betyder at der er dem jeg kalder de eksistentielt kristne, som mener det er vigtigt med kristne værdier, og så er der dem der synes kristne værdier er vigtige, men sådan set aldrig går i kirke. Ikke desto mindre mener at det er meget vigtigt at være kristen på et formelt plan for at være dansker, og det kan være derfor at de ikke bryder sig om indvandrere.

Hvad kan det som du har fundet ud af bruges til?

For øjeblikket er der en politisk debat som lægger ekstremt meget vægt på værdier. Man nævner konstant de kristne værdier så snart indvandrerspørgsmålet melder sig. Det er noget vrøvl. Den der sammenhængskraft som de snakker så meget om, er simpelthen ikke til stede – eller rettere: Den har ikke noget med kristendommen at gøre. Hvad der får Danmark til at hænge sammen, det kan jeg ikke sige, det er måske heller ikke så pokkers interessant, men jeg kan sige at det er ikke den her idé om et kristent Danmark. Vi er ikke på noget måde enige om at Danmark bygger på kristne værdier.

Kan du hermed være med til at dæmme op for misbruget af udtrykket ‘fælles kristne værdier’?

Det tror jeg på ingen måde at jeg kan. Den nuværende regering har ved gentagne lejligheder demonstreret at hvis de står et sted mellem fakta og hvad der må være det politisk opportune, så vælger de det politisk opportune. Jeg gør mig ingen illusioner om at det her skulle ændre noget som helst. Det er selvfølgelig lidt deprimerende, men det er nu engang de vilkår jeg arbejder under.

Hvordan kan det være at du valgte at undersøge om folkekirken er en national samler?

Helt universelt er det et sjovt spørgsmål. I mange år har man fuldstændig ignoreret religion. Det var et eller andet fænomen der snart ville lægge sig til at dø. Så sker der det op gennem 90’erne at interessen, i hvert fald i offentligheden, eksploderer. Politikerne begynder pludselig at tale om religion som et eller andet vigtigt. Pludselig bliver værdier, især de krisne, meget vigtige, så snart antallet af indvandrerdebatter stiger. Det altid skægt at undersøge om man kan overføre det man ser på samfundsniveau til individniveau. Og det kan man forbavsende sjældent. Det er i virkeligheden en af pointerne bag ph.d.-afhandlingen: Du må ikke hoppe fra det ene niveau til det andet, og påstå at der er en sammenhæng.

Seneste