Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Gud eller Darwin?

INTELLIGENT DESIGN - Teolog Jakob Wolf fra Københavns Universitet har skabt røre med bogen Rosens råb. Bogen går ved hjælp af intelligent design-teorien til frontalangreb på evolutionsteorien. Livets opståen og udvikling har en intelligent årsag, påstår han, men Wolf vrøvler, mener videnskabsteoretiker Claus Emmeche.

Det er et af universets største spørgsmål der er på spil: Hvad er skyld i livets opståen og udvikling? Siden Charles Darwin skrev biologiens pendant til Bibelen, Arternes oprindelse, i 1859, har hans banebrydende evolutionsteori om naturlig selektion der virker på en tilfældig variation, været det foretrukne svar på naturens mysterium. Troen på at Gud har en finger med i spillet, er nærmest blevet reduceret til en stående vittighed selv blandt troende.

Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Evolutionsteorien kan nok forklare udviklingen på mikroevolutionært niveau, men kommer det til komplekse biologiske systemers opståen og udvikling, har teorien enorme huller.
Det mener i al fald teolog Jakob Wolf, Københavns Universitet.

Med bogen Rosens råb der udkom i august, introducerer han i stedet den amerikanske intelligent design-teori i Danmark.

Kort fortalt plæderer intelligent design-teorien for at naturen er alt for sindrigt indrettet til at darwinismens mekanismer alene kan stå bag den. Der må være en intelligent designer. Gud måske?

»Men det er kun en mulig slutning af intelligent design-teorien at naturens indretning skyldes en transcendent Gud, ikke en nødvendig slutning,« understreger Jakob Wolf.

Jakob Wolfs bog har mødt usædvanlig skarp kritik fra flere danske naturvidenskabsfolk. Fx afviser videnskabsteoretiker Claus Emmeche i sin anmeldelse af Rosens råb teorien om intelligent design som »en pseudoteologisk ideologi der forsøger at besmykke sig med titlen naturvidenskab med det formål at gøde jorden for troen på eksistensen af en transcendent Gud«.

Udsagn som Claus Emmeches er dog ifølge Wolf et bevis på at darwinismen har forvandlet sig til at være en ideologi frem for en naturvidenskabelig teori, og det er netop hans primære anke imod darwinismen.

»Darwinisterne afviser på forhånd at acceptere andre teorier end darwinismen,« mener Jakob Wolf.

Men darwinismens teori om at naturens udvikling er sket som følge af små, gradvise forandringer er alt for spekulativ, synes Wolf. Mellemregningerne mangler.

»Darwinismen savner at forklare alle trin fra at systemer findes til at de ikke findes. Intelligent design-teorien er langt mere nærliggende,« påstår Jakob Wolf.

Men det er noget vrøvl, mener Claus Emmeche:

»Darwinismen kan opstille modeller som i grove træk giver ret gode forklaringer på hvordan det kan have gået til.«
Han erkender at darwinismen ikke er nogen totalforklaring på liv, og man gør klogt i at kritisere evolutionsteorien de steder hvor den har videnskabelige huller. Det har han selv gjort flere gange. Men at bede darwinisterne opgive teorien på den baggrund er ikke løsningen, for der gøres stadig fremskridt, pointerer Emmeche.

Wolf er inspireret af den amerikanske biokemiker Michael Behe som er en af ophavsmændene til intelligent design-teorien. I 1996 kom hans bog Darwin’s Black Box som Jakob Wolf henviser en del til i Rosens råb. Ifølge Michael Behe er intelligent design-teorien en naturvidenskabelig teori, ikke et religiøst korstog.

Men her adskiller Wolf sig fra Michael Behe. Han mener ikke at den har noget med naturvidenskab at gøre:
»Som jeg definerer naturvidenskab, må man udelukkende henvise til uintelligente årsager som mekaniske love og tilfældigheder i sine forklaringer. Derfor er teorien ikke naturvidenskabelig, men det gør den ikke ugyldig.«

Claus Emmeche anser heller ikke teorien om intelligent design for at være naturvidenskabelig, men han er uenig med Wolf i hans definition af naturvidenskab.

»Et stort problem hos Wolf er hans firkantede skelnen imellem to typer af årsager: uintelligente og intelligente. Det mener jeg, er en forenkling,« siger Emmeche.

I modsætning til Wolf mener Claus Emmeche at det derfor taler imod teorien at den ikke er naturvidenskabelig.

»Hovedproblemet med intelligent design-teorien er at den ikke kan efterprøves, og at man derfor ikke kan karakterisere teorien som naturvidenskabelig. Den tegner et misvisende billede af fænomener som maskiner, design og intelligens. Den leverer ingen forklaring af det, den selv påstår at forklare,« siger Emmeche.

»Jeg synes det er forvirrende at orientere sig i denne diskussion, for nogle gange er det en naturvidenskabelig diskussion, andre gange er det en metafysisk diskussion. Det står enhver frit for at tro at der er en intelligens bag de fænomener vi ser i naturen som er en transcendent magt, men så er det et projekt der handler om religiøs tro,« mener han.

Derfor kalder Claus Emmeche Jakob Wolfs fortolkning af teorien for ‘kreationisme light’. Kreationisme er en fundamentalistisk kristen ideologi som taler for at skabelsesberetningen skal forstås helt bogstaveligt. Ideologien vinder størst opbakning i USA.

»Wolf er naiv hvis han tror at han kan holde sin egen version af teorien frem og få den alment accepteret. Kreationisterne påstår jo netop at intelligent design-teorien er videnskab,« påpeger han.
For kreationisterne i USA kommer intelligent design-teorien derfor – undskyld udtrykket – som sendt fra himlen. Den udgør et vigtigt våben i kampen for at afskaffe udviklingslæren og genindsætte Gud som skaber af livet og naturen.

Den amerikanske Højesteret stadfæstede i 1987 at forsøget på at få indført undervisning i kreationismen på linje med darwinismen i skolerne var forfatningsstridigt. Men dommen efterlod en kattelem i form af en tilføjelse om at et andet syn på livets udvikling end evolutionsteorien vil kunne accepteres hvis det er videnskabeligt og ikke religiøst funderet.

Kreationisterne ser derfor intelligent design-teorien som svaret på deres bønner. Bliver den anerkendt som videnskab, er vejen til klasseværelserne banet.

Det undrer Claus Emmeche at Jakob Wolf i den grad har taget intelligent design-teorien til sig.

»Jeg forstår ikke hvorfor han har forelsket sig i intelligent design-teorien som med sine kreationistiske tendenser ligger meget fjernt fra hans eget teologiske ståsted,« siger Claus Emmeche.

Kreationisternes forkærlighed for teorien ærgrer da også Wolf. Det får naturvidenskaben til at betragte den som useriøs at den bliver slået i hartkorn med kreationisme, mener han.

»Men man har gjort sig alt for få anstrengelser med at forstå mine synspunkter. Jeg er overrasket over at man så unuanceret afskriver mig som kreationist,« siger Jakob Wolf om naturvidenskabens kritik af hans bog.
Omvendt lægger Jakob Wolf ikke skjul på at en væsentlig årsag til at han har skrevet Rosens råb, er at han ønsker at forene det teologiske og naturvidenskabelige perspektiv på livets opståen og udvikling selv om de er fødte modsætninger.

I kraft af teologiens accept af darwinismen, er Gud som skaberen blevet kørt ud på et sidespor, mener han. Men teologien kan ikke opgive påstanden om at naturens skabelse skyldes en guddommelig, transcendent magt. Det vil være at opløse selve gudsbegrebet, er hans argument.

»Almagt hører med til begrebet Gud, ligesom det også hører med til begrebet ungkarl at han er ugift,« forklarer Jakob Wolf.

Ifølge Jakob Wolf bekræfter intelligent design-teorien at det er muligt at forene teologi og naturvidenskab.
Men det kræver at man supplerer intelligent design-teorien med den analoge erkendeform, mener han.

Den analoge erkendeform henter Jakob Wolf fra fænomenologien. Ifølge Wolf er denne erkendeform fundamental. Vi erkender spontant og uvilkårligt verden via analogier.

Og dermed er vi fremme ved Jakob Wolfs hovedpointe:

Levende organismer er karakteriseret ved at de består af dele der er organiseret i en helhed som kan udføre en bestemt funktion. Det samme kendetegner menneskeskabte maskiner.

Vi forstår hvordan organismens dele virker sammen ved hjælp af den kausale naturvidenskabelige erkendelse, men det er kun igennem den analoge erkendelse vi kan forstå dens grundlæggende struktur.

Da menneskeskabte maskiner skyldes en bevidst intelligens, slutter intelligent design-teorien imidlertid at det er nærliggende at tro at også organismen skyldes en intelligens af en art. Altså bruger vi intuitivt analogien til at konkludere at organismen er udtryk for et intelligent design, hævder Wolf.

»Rosens råb« skal derfor snarere opfattes som et argument for den analoge erkendeforms berettigelse i biologien end som et egentligt forsvar for intelligent design-teorien.

»Den analoge erkendeform kan hjælpe biologien med at definere sit eget forskningsområde ved at udgøre dens forudsætning. Biologi kan ikke reduceres til fysik og kemi, for biologien beskæftiger sig med levende organismer i modsætning til fysik og kemi,« forklarer Jakob Wolf.

På samme måde udgør den analoge erkendeform forudsætningen for den teologiske påstand om at naturen er skabt af en transcendent magt. Uden den analoge erkendelse af at den organiske natur kun kan have en intelligent årsag, ville den teologiske påstand svæve i luften som en vilkårlig påstand uden forbindelse til naturen.

Det er derfor den analoge erkendelse er det Jakob Wolf kalder »the missing link«. Den danner en fælles forudsætning for teologien og naturvidenskaben.

Claus Emmeche nærer imidlertid en filosofisk skepsis over for Jakob Wolfs betegnelse af den analoge erkendeform som en specifik erkendelse der ikke er videnskabelig:

»Hvis han blot påpeger at vi erfarer verden ved hjælp af vores sanser, er det sådan set en ret triviel og uproblematisk påstand. Men hvilken rolle spiller analogier der? Et er at sige at sansning er en forudsætning for videnskab. Noget andet er at analogier er en helt særlig erkendeform. Wolf er blind for at analogier har en præcis og konkret rolle i bestemte situationer i videnskaben uden at det gør analogislutninger til en speciel erkendeform.
Desuden kan analogibaseret tænkning selv analyseres videnskabeligt.«

Især analogien imellem organismen og den menneskeskabte maskine er svær at sluge for Emmeche:

»At opfatte organismen analogt med en maskine rækker langt ud over det rent fænomenologiske plan. Vi ser jo ikke i første omgang dyr og planter som maskiner. Jakob Wolf har ikke tænkt igennem hvilken konsekvens hans påstand om at den analoge erkendelse er en særlig fænomenologisk erkendeform, har for maskinanalogien.«

Der findes mange andre måder at opfatte en organisme på afhængig af hvilke naturvidenskabelige briller man tager på. Det samme gælder for den naturvidenskabelige erkendelse som også kan defineres som andet end mekaniske årsagsforklaringer, fastslår Emmeche.

Diskussionen om intelligent design kontra darwinismen er en af den slags der aldrig stopper. Der er simpelthen for meget på spil. Får darwinisterne ret, mister Gud sine skaberegenskaber, er Wolfs påstand.

Og skal vi tage intelligent design-teorien for gode varer, bliver konsekvensen at forklaringen på naturens finurlige indretning er at den er designet af en intelligent skaber som vi i øvrigt ikke kan vide noget om, påpeger Emmeche.

Ingen af delene vil dog være acceptable. Det er Jakob Wolf og Claus Emmeche enige om.
Et kompromis kunne være at acceptere at svaret på naturens gåde i øjeblikket ikke findes. Men den går heller ikke.

»For den analoge erkendeform byder sig automatisk til. Menneskets erkendelsestrang er for stærk. Som Immanuel Kant siger: ‘Organismen vil erkendes’,« forklarer Jakob Wolf.

Tilbage står spørgsmålet om ikke tanken om at naturen er designet, er forbeholdt troende. Kan en ateist være tilhænger af intelligent design-teorien?

»Ja,« mener Jakob Wolf, »men det forudsætter at man kan forestille sig at naturen har en iboende intelligens. Nogle videnskabsfolk henviser fx til at det er intelligente rumvæsener der er årsagen til liv.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste