Guldrandet eller gammeldags

Hvert år ved universitetets årsfest udskrives der prisopgaver. Traditionen stammer helt tilbage fra 1762. Universitetet var dengang forbeholdt de udvalgte få, og prisopgaverne var en smutvej ind på universitetet fordi det stod åbent for alle at besvare dem uanset akademiske grader, rang og stand.

Sådan er det i princippet også i dag. Prisopgaverne er udskrevet til alle borgere, men realiteten er at prisopgaver er for de udvalgte få, vurderer de kilder Universitetsavisen har talt med.

Men prisopgaverne bør den dag i dag være udskrevet så bredt at de henvender sig til en større kreds så de ikke kun kan besvares af bestemte studerende, forklarer specialkonsulent i Fællesadministrationen Karsten Christensen:

»Prisopgaverne er for de ‘ubefordrede’. Det vil sige folk uden en fast akademisk stilling, men de skal også være for en bred kreds som der står i reglerne,« forklarer Karsten Christensen.

De fleste på universitetet kan dog nikke genkendende til at prisopgaver langt fra altid er for en bred kreds af studerende og slet ikke almindelige danske borgere.

Spørgsmålet er så om prisopgaver for folket har overlevet sig selv fordi videnskaben simpelthen er mere kompleks end i 1762?

Mange ubesvarede
På Teologi udskriver hvert fag normalt en prisopgave, forklarer afdelingsleder for Bibelsk Eksegese Geert Hallbäck.

Prisopgaver er for ham at se forbeholdt nogle få ambitiøse studerende. At nogle prisopgaver decideret er blevet udskrevet til bestemte studerende der i forvejen sad og arbejdede med emnet, er Geert Halbäck ikke i tvivl om.

»Samtidig med at vi har et spændende emne vi gerne vil have belyst, så vil vi også gerne have at der er nogle der kan besvare opgaven. For sagen er at de fleste prisopgaver aldrig bliver besvaret,« siger han.

Samtidig er der ingen tvivl om at en prisopgavevinder har en stor fordel hvis vedkommende fx gerne vil have et ph.d.-stipendium.

»Hos os er det vigtigt at have skrevet prisopgave til en guld- eller sølvmedalje hvis du vil have et af de få ph.d.-stipendier på Teologi. Det er ikke noget formuleret krav, men prisopgaven er en god målestok for om du er i stand til at arbejde selvstændigt akademisk,« siger Geert Hallbäck.

Prisopgaven rangerer de fleste steder højere end et speciale fordi det ikke er muligt at få intensiv vejledning undervejs.

Vejledning skal der til
Også på Sundhedsvidenskab der fra 2000 til 2004 slet ikke udskrev prisopgaver, er det omgærdet med prestige at få en guldmedalje for sin prisopgave. Institutleder på Medicinsk-Anatomisk Institut Ole William Petersen forklarer dog at det generelt er svært at få de studerende til svare på prisopgaver.

»En guldmedalje svarer til at få en forskningsartikel publiceret, så det er da noget vi lægger mærke til når det sker,« forklarer Ole W. Petersen og fortsætter:

»Hvis emnet ellers er velvalgt i forhold til den aktuelle internationale forskning, så skulle der også gerne være interesserede studerende eller kandidater på SUND som føler sig ansporet til at besvare. Generelt er det fakultetets forskningsstrategiske udvalg der vurderer ordlyden af prisopgaver,« siger Ole W. Petersen.

En af årets guldmedaljevindere, medicinstuderende Charlotte Rasmussen, havde været med en forskergruppe på Medicinsk Fysiologisk Institut da hun blev foreslået at skrive prisopgave.

»Jeg havde gået og lavet forskning i et helt specielt protein, men der var ikke rigtig nok stof til en forskningsartikel, så prisopgaven var en mulighed for at samle op på det arbejde jeg havde lavet. Min professor udskrev – og det erkender jeg blankt – en opgave der var rettet specifikt mod mig,« fortæller Charlotte Rasmussen.

For Ole W. Petersen er det svært at forestille sig en studerende på Medicin skrive prisopgave uden at være tilknyttet en forskningsgruppe.
»Kompleksiteten i videnskaben er vokset så meget at det ville være ret usædvanligt at se studerende sætte sig ned uden at være tilknyttet en eller anden form for netværk.

Det er i forskningsgrupperne at du som studerende bliver uddannet til at tænke videnskabeligt, og en prisopgave er i min optik et selvstændigt videnskabeligt håndværk,« siger Ole W. Petersen.

For elitært
På Naturvidenskab har det i en årrække også stået sløjt til med interessen for prisopgaver. Institutleder på Biologi Bo Vest Pedersen mener at en af årsagerne var at opgaverne simpelthen blev for snævre.

»Det der ofte skete, var at en vejleder udskrev et forslag til prisopgave til en dygtig specialestuderende han havde. Det var ikke åbne opslag længere, og det var ligesom ikke comme il faut, men i år er alle fag på Naturvidenskab blevet opfordret til at stille med en prisopgave,« siger Bo Vest Pedersen.

Akademisk Råd på Naturvidenskab har netop på grund af de få og uensartede forslag besluttet at alle institutter skal indsende forslag. Også fra rektors side er det nu blevet formuleret som et krav om at alle fakulteter skal udskrive prisopgaver.

Og Bo Vest Pedersen kan sagtens se meningen med prisopgaverne.

»Det kan jo være at prisopgaverne kan få en renæssance hvis det går op for de studerende hvad de kan bruge prisopgaven til. En prisopgave kan være en god måde at rekruttere gode forskerstuderende på, men der har i mange år ikke været den store interesse fordi vi både har ph.d.-uddannelsen og muligheden for at skrive lange forskningsspecialer,« siger institutlederen på biologi.

Fakta om prisopgaver

– Alle fakulteter skal fra i år udskrive prisopgaver

– Akademisk Råd afgør hvilke opgaver udskrives

– Prisopgaverne vurderes af et fagligt bedømmelsesudvalg

– Opgaverne bør give mulighed for besvarelser fra en forholdsvis bred kreds

– Kun personer som ikke er fyldt 30 år når opgaven udskrives kan deltage. Forfatteren må ikke være fastansat ved universitetet ved indleveringen.

– En besvarelse kan have indtil tre forfattere

– Prisopgaver kan skrives på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk

– Det er muligt at få vejledning undervejs

– En prisopgave kan meritoverføres som speciale eller en større afsluttende opgave

www.ku.dk/prisopgaver